Inddragelse i lokale projekter

Gode projekter bliver til i fællesskab

Der er mange gode grunde til at inddrage lokalsamfundet i jeres projekt. Den vigtigste er, at de gode lokale projekter bliver til i fællesskab.

I Nordea-fonden ønsker vi at støtte projekter, der bidrager til en bæredygtig udvikling. Lokal inddragelse er et vigtigt element i at skabe mere socialt bæredygtige og ansvarlige projekter, der kommer mange til gode og styrker den lokale sammenhængskraft. 

Inddragelse bidrager til at skabe lokalt ejerskab, medfører mindre modstand, sikrer input og øger sandsynligheden for, at mange forskellige får lyst til at engagere sig i projektet - til gavn for både fællesskabet og projektet.

Tre væsentlige grunde til at inddrage lokalsamfundet:

• Ejerskab og forankring
  Inddragelse af borgere og interessenter i lokalsamfundet er en vigtig del af at sikre opbakning og ejerskab til jeres projekt samt øge lysten til at drive projektet videre. Det er er afgørende for projektets legitimitet og forankring.
• Diversitet og inklusion
  Inddragelse bidrager til, at flere stemmer, behov og ønsker bliver hørt og tilgodeset, så flere får mulighed for at deltage på lige vilkår. Samtidig vil det bidrage til større diversitet og inklusion af underrepræsenterede grupper.
• Færre ensomme ildsjæle
  Inddragelse styrker jeres organisering. Lokale projekter hviler ofte på få nøglepersoner, som er altafgørende for, at projekterne bliver til noget. Det er både sårbart og ensomt, men der er også en stor risiko for blinde vinkler, og at man i projektet går glip af andre perspektiver, vigtige ressourcer, lokale netværk og gode idéer.
  
  Derfor er det vigtigt, at projekter står på skuldrene af flere, og at projektgruppen er bred og mangfoldigt repræsenteret. Dels så skuldrene kan bære i det lange løb, men også fordi det skaber bedre projekter for flere.

Find mere inspiration til bæredygtighed i projekter i vores miniguide

Inspiration til lokal inddragelse

Med Her gror vi-puljen uddelte Nordea-fonden i 2023 i alt 66,8 mio. kr. til 102 forskellige projekter med fokus på at bynaturen til at gro og fællesskaberne til at vokse. Blandt kriterierne for at få støtte var bl.a., at projekterne involverede lokalområdet og sikrede en bred og mangfoldig kreds bag projektet. 

Her samler vi de 102 projekters konkrete aktiviteter og metoder til lokal inddragelse på tre forskellige niveauer, der afspejler graden af inddragelse: 1. Information, 2. konsultation og 3. engagement. 

1. Information 

Det første og laveste niveau af inddragelse er information, hvor borgere og lokalsamfund via envejskommunikation løbende modtager relevante opdateringer om projektet og beslutninger - men ikke har mulighed for at bidrage. Målet er at kommunikere for at skabe opmærksomhed, åbenhed og synlighed omkring projektet i lokalsamfundet. 

Konkrete eksempler på at informere lokalsamfundet

• Invitér til rejsegilde - få politikere eller andre til at plante sit eget træ.
• Pressemeddelelser med gode nyheder fra/om projektet.
• Nedfæld besøgendes forhåbninger/drømme: Gem dem og gør dem synlige. Brug dem til en pressehistorie.
• Opsætning af løbesedler i alle opgange/døre i området.
• Løbende dokumentation af aktiviteter – f.eks. via opslag med billeder på sociale medier, nyhedsbreve og hjemmeside.
• Omdeling af flyers.
• Opsætning af plakater og informationsskilte.
• Fortælle om projektet i mange sammenhænge – måske opstår der nye samarbejdsmuligheder.
• Stemme dørklokker.
• Indhente dokumentation for lokal opbakning – f.eks. ved støtterklæringer, underskriftsindsamlinger, interessetilkendegivelser m.v.

2. Konsultation

På det konsulterende niveau aktiveres lokale borgere og interessenter og har mulighed for at præge projektet og komme med deres idéer, behov, ønsker, drømme, råd, synspunkter og feedback til projektet. Lokalsamfundet høres med henblik på, at der kan handles og træffes beslutninger på baggrund af deres input, og de kan opnå reel medindflydelse på projektets udformning. 

Konkrete eksempler på at konsultere lokalsamfundet

• Mindre spørgeskemaundersøgelser, interview eller fokusgrupper med byens beboere.
• Invitere til feedback på projektet via sociale medier.
• Opsætte forslagsbokse.
• Lytte til lokale ønsker: F.eks. via ’ønskefester’, borgersamlinger, visionsmøder, forsamlingsmøder, idé-sessioner, beboerrådsmøder mv.
• Afholde mini-borgermøde med fællesspisning.
• Afholde møder med byens unge.
• Indsamle tegninger af ønsker til projektet fra byens børn.
• Dialog med institutioner, erhvervsdrivende og foreninger i byen.
• Dialog med alle naboer, der påvirkes.
• Digitale afstemninger og meningstilkendegivelser.
• Oprette sparringsorganer: F.eks. brugerpaneler, brugerråd, borgergrupper m.v.
• Nedsætte en ungegruppe, der skal sikre, at projektet er i øjenhøjde med målgruppen.
• Afholde pilotevents og -aktiviteter for at spore interessen.
• Invitere til åbent hus, grillaften, kaffemøder og andre sociale aktiviteter.
• Walk’n’talks med beboere og foreninger.

3. Engagement

På det tredje niveau engageres borgere og interessenter aktivt i projektet ved direkte deltagelse og frivillige bidrag. Lokalsamfundet er med til at forme projektet fra start til slut og er direkte involveret i beslutningsprocesser, og der sigtes generelt mod høj grad af samarbejde, fælles løsninger og involvering i alle projektets faser. 

Konkrete eksempler på at engagere lokalsamfundet

• Åbne workshops for at sikre ejerskab og medbestemmelse.
• Afhold legeplads-workshop, hvor børnenes stemmer kommer i spil.
• Udnævn lokale ambassadører: Tænk i forskellige målgrupper.
• Lav åbne tegnestuer.
• Afhold idékonkurrence for skolens elever/byens beboere.
• Bygge model af drivhus sammen med lokalråd og andre aktører.
• Løfte specifikke arbejdsopgaver.
• Frivillige arbejdsgrupper: F.eks. havegruppe, driftsgruppe, madgruppe, byggegruppe.
• Indflydelsesorganer: F.eks. ungeudvalg, brugerbestyrelse, fælles bydelsgruppe.
• Samle repræsentanter fra det lokale foreningsliv og institutioner i en bred initiativgruppe og/eller som del af projektorganisationen.
• Samarbejde og partnerskaber med andre foreninger og aktører i lokalområdet.
• Brugerstyring: Brugerne driver aktiviteter, tilbud og faciliteter. Invitere foreninger, institutioner og beboere til at skabe og gennemføre aktiviteter.
• Anlægge fælleshaven sammen med lokale borgere og invitere til bygge-, spire- eller plantedage.
• Afhold landsbymarked.
• Etablere en børneklub og et frivillignetværk.
• Tæt kontakt til kommunale nøglepersoner.

Gode råd til lokal inddragelse

Der er mange forskellige måder og niveauer at inddrage og engagere lokalsamfundet på. Her kommer fem gode råd til lokal inddragelse fra projekter, der alle har fået støtte fra Nordea-fondens Her gror vi-pulje.

1. Inddrag tidligt og igennem hele projektforløbet - både før, under og efter - dvs. i udviklingen af projektet, i etableringen af projektet og i afviklingen af projektets aktiviteter. Succesfuld inddragelse er lig med tidlig og løbende inddragelse.
2. Start med at spørge jer selv: Hvad er formålet med inddragelsen, og hvem skal I inddrage for at nå målet? Og spørg også målgruppen: Hvad vil de gerne inddrages i?
3. Vælg inddragelsesmetode, så den passer til den målgruppe, I vil inddrage, og understøtter formålet med inddragelsen. 
4. Inklusion og tilgængelighed: Det bør være muligt for alle interesserede at bidrage, og inddragelsen bør afspejle lokalsamfundets mangfoldighed og diversitet. Kan I gøre en aktiv indsats for at mindske barrieren for deltagelse og inddrage underrepræsenterede grupper?
5. Ræk ud og invitér også de kritiske røster ind i projektet. Husk at uenighed er okay. Lyt, anerkend og gør jer umage med at forstå andre synspunkter, og kommunikér åbent og klart om projektets formål og aktiviteter.

6. Husk at følge op efter inddragelsen. Fortæl de involverede aktører, hvad I brugte deres input til. Synliggørelse af deltagernes bidrag til projektet er vigtigt og skaber grobund for motivation og ejerskab.

To eksempler på inddragende projekter

Fra p-plads til grønne drømme på Amager

På Vestamager i København fik Grønjordskollegiet støtte fra Nordea-fondens Her gror vi-pulje til at transformere kollegiets ubenyttede grå parkeringsarealer til en grøn oase midt i storbyen med klimahave, biodiversitet og grønne sociale opholdsrum til glæde for kollegiets 1.000 beboere og nabolaget.

I udviklingen af projektet og i processen op til fondsansøgningen lavede kollegiet et grundigt forarbejde med flere beboerrådsmøder og inddragelse af kollegiets beboere gennem samtaler og åbne idé-workshops med fokus på kollegianernes oplevede udfordringer og drømme for udendørsarealerne. Kollegiets beboerråd har også rakt ud til og været forbi institutioner, foreninger og lokaludvalg i nabolaget for at fortælle om projektet og indhente støtteerklæringer for at sikre en bred lokal opbakning.

Fælles frodig skovhave i Aalborg

I Aalborg fik den almene boligorganisation Alabu Bolig støtte fra Her gror vi-puljen til at etablere en 1.000 m2 frodig skovhave på en græsplæne i det vestlige Aalborg, hvor der skal dyrkes spiselige afgrøder med afsæt i permakultur, og som bidrager til at øge biodiversiteten i bydelen. Skovhaven skal også danne grobund for sociale fællesskaber blandt Aalborg Vestbys 10.000 indbyggere og foreninger og understøtte grønne læringsaktiviteter for områdets skoler og daginstitutioner.

Alabu Bolig inddrager lokalsamfundet på alle tre inddragelsesniveauer både i planlægningen af projektet og i de fremtidige aktiviteter. Det gør de konkret gennem åbne workshops til den årlige byfest, løbende information om projektet via boligforeningers og samarbejdspartneres sociale medier og bydelens lokale Facebook-gruppe, pressemeddelelser til lokale medier, omdeling af flyers i opgange og opsætning af plakater og infoskilte. De inviterer lokale aktører og borgere til et fælles opstarts- og infomøde i det lokale kulturhus og samarbejder aktivt med det lokale foreningsliv og kommunen.