Børnehavepuljen

Søg op til 15.000 kr. til at jeres børnehave kan komme på tur i naturen. Nordea-fondens Børnehavepulje på 10 mio. kr. kan søges af børnehaver indtil puljen er opbrugt.

10 mio. kr. til børnehaver, der vil på tur i naturen

Man skal kende naturen for at kunne passe på den. Derfor lancerer Nordea-fonden en ny børnehavepulje, der skal understøtte, at børn i børnehaver kommer på tur i naturen. Børnehaver kan søge til at komme på en tur, der giver børnene en naturoplevelse – fællesnævneren er at turen skal bidrage til at stimulere børnenes glæde ved og forståelse af naturen.

Turen kan gå til skoven, stranden, et naturcenter, en park, et museum eller oplevelsescenter der formidler natur. Det er dog et krav, at der i forbindelse med turen indgår et (natur)fagligt element, der formidles af en ekstern fagperson (naturformidler), der ikke til dagligt arbejder i børnehaven.

Ansøger kan forvente svar inden for ca. 4 uger.

Find inspiration til den gode tur i naturen her

Eksempler på hvad I kan søge om støtte til
  • Faglig formidling i eller om naturen (ekstern person)
  • Entré
  • Transport
  • Udstyr der understøtter naturformidling og kan bruges efterfølgende ”hjemme” i børnehaven
Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.

For at søge skal man
  • Bruge institutionens MitID.
  • Indsende budget/tilbud for projektaktiviteter.
  • For ikke kommunale børnehaver skal der indsendes vedtægter.

Hvem, hvad og hvornår?

Hvem kan søge puljen

Offentlige, selvejende og private børnehaver i Danmark, Grønland og på Færøerne.

Hvad kan der søges støtte til

Der kan søges støtte til at hele eller dele af børnehaven tager på tur i naturen, hvis turen lever op til følgende kriterier:

  • Det skal være en tur ud af børnehavens vante rammer til et sted, der understøtter børnenes mulighed for at få en bedre kontakt med og forståelse for natur og bæredygtighed. Dette kan både forgå i naturen, parker, naturcentre, zoologiske haver m.v.
  • Der skal i forbindelse med turen indgå et fagligt/pædagogisk element, der leveres af en ekstern fagperson (ex. naturformidler).
  • Der kan kun gives støtte til én uddeling pr. børnehave, men støtten kan godt anvendes til flere separate ture.
  • Der kan for eksempel gives støtte til indgangsbilletter, transport, formidling.
  • Der kan også i mindre omfang søges støtte til relevant formidlingsudstyr, der bidrager til, at turoplevelsen lever videre og forankres i institutionens hverdag.
Hvornår kan puljen søges

Puljen kan søges fra 11. april og frem til de 10 mio. kr., som puljen er på, er uddelt. Alle ansøgere modtager svar inden for ca. 4 uger efter indsendt ansøgning.

Hvilket beløb kan der søges om

Hver børnehave kan søge op til 15.000 kr. inkl. moms i støtte fra puljen.

Man kan kun modtage støtte én gang pr. børnehave fra puljen, men støtten kan godt anvendes til flere separate ture. I er meget velkomne til at søge puljen samtidig med, at I søger andre puljer eller fokusområder i Nordea-fonden. Læs f.eks. mere om Nordea-fondens Liv i det lokale her

Støtten skal anvendes senest et år efter den er uddelt.


Herunder kan I læse om puljens kriterier, og hvad vi lægger vægt på, når ansøgningerne behandles. Sæt jer grundigt ind i puljens kriterier, før I sender os en ansøgning. Det kan spare jer tid og sikre, at I har de bedste forudsætninger for at modtage støtte. 

Kriterier 

For at komme i betragtning til støtte, skal:
  • Det skal være en tur ud af børnehavens vante rammer til et sted, der understøtter børnenes mulighed for at få en bedre kontakt med og forståelse for natur og bæredygtighed. Dette kan både forgå i naturen, parker, naturcentre, zoologiske haver m.v.
  • Der skal i forbindelse med turen indgå et fagligt/pædagogisk element, der leveres af en ekstern fagperson (ex. naturformidler).
Vi lægger desuden vægt på:
  • Et fokus på at give en god oplevelse med naturen, der inspirerer til at passe på naturen.
  • Et fokus på bæredygtighed. Hvis I har brug for at leje en bus, så overvej at benytte et busselskab, som har fokus på bæredygtighed. Hvis I gerne vil søge støtte til materialer eller udstyr, så tænk over valg af leverandør og materialer.
Børnehavepuljen støtter ikke:
  • Skoler, SFO’er, vuggestuer og dagplejere (puljen er kun for børnehaver)
  • Kommercielle organisationer eller virksomheder.
  • Andre personer eller organisationer, der ønsker at søge på vegne af børnehaver.
  • Ture til forlystelsesparker, lege-, sommer- eller badelande.
  • Ture i naturen uden læringselement.
  • Løn til børnehavens personale, eller uddannelse af personale.
  • Køb af souvenirs eller lignede.
  • Aktiviteter, der er afviklet eller igangsat inden en eventuel uddeling.

Få inspiration til at finde en lokal naturvejleder 

I kan selv vælge den eksterne naturformidler, som er mest relevant for jeres tur. Hvis I mangler inspiration, kan I f.eks. se nærmere på nedenstående muligheder. 

Eksempler på lokale naturformidlere
  • Bliv NaturligVis har en oversigt med mere end 300 naturformidlere i hele landet. Find dem her
  • Naturvejledning Danmark har en oversigt med mere end 100 naturvejledere i hele landet. Find dem her.
  • Det Danske Spejderkorps huser Ildfluerne, der er en række spejdere – hovedsageligt ledere – der hellere end gerne vil inspirere dig og din gruppe når det gælder naturarbejdet. Find dem her.

Gode råd til jer, der vil søge Børnehavepuljen

6 punkter at overveje, før I ansøger 
  1. Sørg for, at have institutionens MitID klar til at sende ansøgningen.
  2. Lav et lille budget på baggrund af tilbud/priser på for eksempel transport, entre, formidling og udstyr.
  3. Overvej, hvorfor I ønsker at komme på tur og hvordan det vil skabe værdi i jeres børnehave.
  4. Overvej, hvor I gerne vil hen og hvem der kan varetage den faglige naturformidling. 
  5. Overvej, hvordan oplevelser og læringselementer fra turen kan sætte spor og evt. bruges videre i hverdagen hjemme i institutionen. Denne opgave kan evt. indtænkes i den faglige leverance fra den eksterne fagperson (naturformidler).  
  6. Sørg for, at have jeres vedtægter klar til at indsende sammen med ansøgningen, hvis I ikke er en kommunal institution.

Sådan søger I

Følg de fem trin herunder for at søge om støtte fra Børnehavepuljen.

  1. Sæt jer grundigt ind i puljens kriterier - I finder alle oplysninger her på siden.
  2. Skriv til os på boernehavepuljen@nordeafonden.dk, hvis I har spørgsmål til puljen eller jeres ansøgning. I er også velkomne til at ringe til en medarbejder, som I finder oplysninger på nederst på siden. 
  3. Log på ansøgningsportalen med institutionens MitID. Det er ikke muligt at søge om støtte med et privat MitID, men ansøgningsarbejdet kan sagtens foretages af andre ressourcepersoner i tilknytning til børnehaven. Men selve ansøgningen skal sendes via institutionens MitID. Hvis I er nysgerrige på selve ansøgningsskemaet, så tjek denne manual.
  4. Opret en ansøgerprofil og udfyld ansøgningsskemaet for Børnehavepuljen.
  5. Afvent svar. I kan forvente svar inden for ca. 4 uger. 

Søg Børnehavepuljen her

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.