Samarbejde i lokale projekter

Styrk jeres projekt ved at samarbejde med andre. Her samler vi erfaringer og gode råd fra lokale projekter, der gør det i praksis.

Inspiration til samarbejde i lokale projekter

Måske kan I styrke jeres lokale projekt ved at samarbejde med andre foreninger og aktører i lokalområdet?

Få her på siden inspiration fra forskellige lokale projekter, der alle har fået støtte fra Nordea-fonden.

Viden fra projekt til projekt

Der findes myriader af lokale projekter i hele landet, der er lige så forskellige som de engagerede ildsjæle, der står bag dem. Med 'lokale projekter' forstår vi projekter, der indeholder lokalt forankrede aktiviteter, som styrker lokale fællesskaber. De foregår i de nære omgivelser, involverer og er til glæde for mange i lokalområdet, og de er båret af frivillighed og lokalt engagement.

Vi ved, at erfaringer fra tidligere projekter kan hjælpe nye projekter. Når projekter går fra idé til handling, følger læring og erfaringer med i processen. Selvom projektforløb aldrig helt kan forudses, har de ofte nok tilfælles til, at de kan lære af hinanden. Så jeres projekt kan bygge ovenpå andres viden.

Samarbejde med andre

Hellested Borgerforening på Stevns i Sydsjælland modtog 280.000 kr. til ny bålhytte, shelter og akustikforbedring af forsamlingshuset fra Nordea-fondens Her bor vi-pulje i 2020. 

Med de nye faciliteter skaber borgerforeningen rammerne for fællesskabet i lokalsamfundet; bl.a. via et helt særligt samarbejde på tværs af byen med forsamlingshuset, idrætsforeningen og brugsen.

I videoen fortæller de frivillige, hvordan de med konkrete tiltag som formandsmøder, fælles kalender, hyppige events og personlige invitationer har skabt et lokalmiljø med stor opbakning fra både borgerne og foreningerne imellem.

Hellesteds 8 gode råd til samarbejde:

  1. Fælles kalender
  2. Event hver måned
  3. Hold formandsmøder
  4. Synlige opslag
  5. Tal med hinanden
  6. Bed om hjælp
  7. Fortæl om det, I gør
  8. Personlig invitation
Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.

Start samarbejdet i god tid

Mange lokale projekter bygger på samarbejder i forskellig udstrækning og med forskellige formål. Men hvordan skaber man de gode samarbejder - og hvordan har andre styrket deres lokale projekter med samarbejder?

Find gode råd om samarbejde i lokale projekter i pjecen fra Københavns Universitet, der er baseret på besvarelser fra 77 projekter, der alle er relateret til det gode liv ved kysterne, og som fik støtte fra Nordea-fondens Kysten er klar-pulje i 2018. 

Det handler bl.a. om at inddrage de relevante samarbejdspartnere så tidligt som muligt i projektprocessen, etablere aftaler og fordele ansvar i god tid. Det handler også om at have øje for gensidighed og sørge for at holde liv i samarbejdet undervejs.

Gode råd som samarbejder

Kontakt

marie_hoestrup_andersen

Marie Høstrup Andersen

Seniorprojektkonsulent
4070 3772

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.