Mere engagement på Ungdomsøen

Nordea-fonden og TrygFonden står bag millionstøtte til aktiviteter for og med unge i hele landet umiddelbart efter åbningen 24. august.

Unge på Ungdomsøen

Ungdomsøen har allerede testet de første aktiviteter, som her hvor elever fra 10 forskellige højskoler var på besøg på øen til arrangementet Young Europe is Voting. Fotograf: Jan Thordsen.

Mangfoldighed af aktiviteter og ungefællesskaber

Det er målet at Ungdomsøen i år 2023 er kendt af mere end halvdelen af Danmarks 15 til 25-årige, engagerer flere end 1.000 frivillige og hvert år involverer 100.000 unge i aktiviteter både på Øen og i hele landet. Ungdomsøen har til at nå det ambitiøse mål modtaget fem millioner kroner fra Nordea-fonden og to millioner kroner fra TrygFonden.

Støtten fra Nordea-fonden og TrygFonden skal blandt andet bruges til at aktivere og udbygge Ungdomsøens partnerkreds og sikre, at Øen kommer godt fra start med en mangfoldighed af aktiviteter og ungefællesskaber.

”Vi står med en enestående mulighed for at engagere unge i Ungdomsøen og sikre, at unge på tværs af alder, geografi og interesser tager del i et fællesskab, hvor de tager samfundsansvar og får tro på, at de kan skabe positive forandringer i eget og andre unges liv. Opbakningen fra Nordea-fonden og TrygFonden giver os muligheden for at realisere Ungdomsøens visioner fra allerførste færd og er frem for alt en kæmpe tillidserklæring til ungdommen,” siger Lisbeth Trinskjær, bestyrelsesformand for Fonden Ungdomsøen, der har ansvaret for Ungdomsøens udvikling og drift.

Samhørighed og positive fællesskaber

Fakta om Ungdomsøen

Ungdomsøens åbner officielt 24. august 2019. Det gamle Middelgrundsfort blev erhvervet i 2015 med støtte fra Nordea-fonden og A.P. Møller Fonden, og givet til Spejderbevægelsen, der har ansvaret for at gøre øen til en ø for hele Danmarks ungdom. I 2016 donerede Nordea-fonden yderligere 128 millioner kroner til renovering af Ungdomsøen, og muliggøre realiseringen af en af de største Ungdomssatsninger i nyere tid.

Indhold og aktiviteter på Ungdomsøen udvikles i tæt samarbejde med fonde som Nordea-fonden, Trygfonden, TuborgFondet og stærke kernepartnere som Foreningen SPEJDERNE og landets fem spejderkorps, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Folkehøjskolernes forening i Danmark (Højskolerne), Roskilde Festival, Efterskoleforeningen og Friskolerne mf. Kernepartnerkredsen repræsenterer nationalt mere end 670.000 medlemmer, 145.000 frivillige, 870 skoler og 72 ungdomsorganisationer.


Nordea-fonden har været med fra den allerførste idé om Ungdomsøen opstod, og har foruden købet af Middelgrundsfortet og ikke mindst støtten på 128 millioner kroner til renoveringen, været helt afgørende for, at der er en platform, Ungdomsøens visioner kan realiseres fra:

”Samhørighed og positive fællesskaber er et af de stærkeste værktøjer, vi kan give unge i dag. Samtidig har mange unge behov for et frirum og pauser fra perfektion og præstation for i stedet at få en styrket følelse af at kunne bestemme og handle i eget liv. Ungdomsøen har potentiale til at give de unge begge dele, og vi er derfor glade for at medvirke til, at Ungdomsøen får en god start, når den nyrenoverede ø åbner 24. august,” siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden.

TrygFonden har et særligt fokus på Ungdomsøens potentiale over for udsatte unge:
”Ungdomsøen kan, ved at involvere unge på tværs, skabe en særlig åbenhed over for unges forskellige ressourcer og udgangspunkter. På den måde kan unge, der i andre sammenhænge bliver sat i kasser som sårbare, pludselig være den ressourcestærke og bidrage aktivt til fællesskabet. Med støtten til Ungdomsøen skabes der muligheder for, at Øen kan række ud til alle unge direkte såvel som i form af partnerskaber med andre organisationer om fælles projekter på Øen og rundt om i Danmark.” siger Gurli Martinussen, direktør i TrygFonden.


Kort og kontant

Projektnavn
Ungdomsøen
Projektejer

Middelgrundsfonden

Projektperiode

Mikkel Gjelstrup

Støttet med

120 mio. kr.

Få mere at vide

Mikkel Gjelstrup
Projektleder

Spejderne

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.