Kulturhaven i Hårlev

Projektet omskaber Hårlev Biblioteks udeområde fra et gennemgangsareal til en levende kulturhave - et "mellemrum" i byen, hvor man kan tage hen for at dyrke, lære, opdage, mødes, bevæge og fordybe sig. Kulturhaven etableres med natur- og biodiversitetsunderstøttende beplantning og naturhegn, åbent havehus til ophold, oplæg, madlavning m.v., lyssætning, landskab der indbyder til leg og med fordybelseshjørner samt et ungeområde.  Aktiviteterne i kulturhaven skabes sammen med brugerne. Allerede planlagte aktiviteter er: 'Bytte plante- og frødag', (plantebaseret) bålmad, byhaver, 'Farv dit garn med planter - og strik', sanketure, bæredygtighedsbyttedag og kulturarrangementer.

Beplantning skal understøtte biodiversitet og den lokale natur. I materialevalg er der fokus på upcycling, klimabelastning, materialernes holdbarhed og robusthed samt genbrug, herunder udnyttelse af opgravet jord, eksisterende fliser og beplantning. Fokus på inklusion af målgrupper med forskellige behov og evner. Livet i kulturhaven skal drives af brugerne, hvorfor der er en betydelig involvering af forskellige brugergrupper i idéudvikling og initiativer, ønsker til aktiviteter og kulturhavens fysiske udformning.

Støttet med
350.000 kr.
Ansøger/modtager

Stevns kommune

Her gror vi
Flere målgrupper
Faciliteter og aktiviteter
Region Sjælland
4652
Hårlev

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.