Naturlaboratorium med byhaver og læringsrum i Silkeborg

Projektet skal bidrage til at udvikle området ved Søfronten (Søgade/Søvej) i Silkeborg til et grønt rekreativt område ned mod Silkeborg Langsø. Projektet er kun en del af en større indsats i området, som skal ”begrønnes” med planter, buske og træer. I projektet indgår bede/højbede, plantning, grejbank/udstyr, siddepladser/udemøbler, tømmerflåde, formidling, skilte m.m. Aktiviteterne i området skal indgå i et grønt fællesskab, hvor borgere får mulighed for havedyrkning og ophold. Endvidere indgår et overdækket opholdssted. Haven vil danne ramme om events, bl.a. madevents og mini-bioblitzdage, skoleaktiviteter m.v.

Projektet har fokus på, at området er opbygget af genbrugsmaterialer, ligesom haven bidrager til bæredygtighed og biodiversitet i byen. Der indgår regnvandsopsamling, vilde planter og insekthoteller. Projektet har fokus på, at alle skal have adgang til grønne områder, hvor det er muligt at hænge ud, men også selv at plante og gro egne afgrøder. En stor del af arbejdet i projektet planlægges udført af den lokale FGU. Der har været omfattende borgerinddragelse i projektudviklingen.

Støttet med
200.000 kr.
Ansøger/modtager

Silkeborg Kommune

Her gror vi
Flere målgrupper
Faciliteter og aktiviteter
Region Midtjylland
8600
Silkeborg

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.