Brøndby Strand Naturhave

Projektet skal etablere en naturhave med plads til møde og leg på en isoleret 4.000 m2 græsplæne i Brøndby Strand. Formålet er bl.a. at teste, hvad der sker, når naturen slippes løs i området. Projektet tilplanter og indretter arealet med henblik på biodiversitet og skaber forskellige aktiviteter og workshops, så som bygge-, plante- og bæredygtighedsworkshops, høstfest, byggeri af insekthoteller, naturlegeredskabs-forhindringsbane, ét enkelt større ikonisk legeredskab m.v. Flere af faciliteterne fremstilles af genbrugsmaterialer. Projektet forsøger at arbejde mod en øget biodiversitet og samskabelse gennem disse aktiviteter og inddrager her lokale, bl.a. skoler og andre børne- og ungeinstitutioner.

Bæredygtighed i projektet

Den miljømæssige bæredygtighed styrkes gennem arbejdet med øget biodiversitet, cirkularitet og genbrug. Projektet bygger på midlertidighed, idet det byområde, hvor projektet er lokaliseret, bliver genstand for en ny byudvikling om fem år. Det er tanken, at projektet til den tid skal leve videre i og påvirke den nye bydel. Inventar, koncepter, planter, holdninger m.v. kan indgå i byudviklingen, hvor også ildsjæle fra naturhaven kan fortsætte deres virke med grønne aktiviter i området, herunder i de dele af byhaven, der måtte bestå længere ud i fremtiden.

S: Brøndby Strand er opdelt i forskellige socioøkonomiske lag, og naturhaven forsøger at bidrage til et fælles mødested på tværs af disse.

Støttet med
571.000 kr.
Ansøger/modtager

Danmarks Naturfredningsforening

Her gror vi
Flere målgrupper
Faciliteter og aktiviteter
Region Hovedstaden
2660
Brøndby Strand

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.