Det poetiske kvarter - Fællesskab og identitet

Det poetiske kvarter skal med udgangspunkt i litteraturen skabe identitet og fælles historier i bydelen Aarhus K og være med til at placere Godsbanen som det naturlige samlingspunkt for bydelens beboere. Projektets aktiviteter vil bl.a. være: Poesipostkort, hvor alle nye tilflyttere i Aarhus K får et velkomstbrev til Det poetiske kvarter; Litterær fællesspisning og Litterært medborgerskab, hvor kvarterets borgere mødes om emner såsom ”Skønlitterær bæredygtighed: Klima i litteraturen og litteraturen i klimaet” og ”Mangfoldighed i byrummet: Poesi & fællesskab”; Poesibænke og læsekroge i kvarteret, hvor digte skrevet til og om kvarteret placeres rundt om og på bænke med invitation til at læse eller snakke om litteraturen, der omgiver én; Poesirødder, hvor unge i kvarteret engageres med henblik på at skabe borgerinddragelse.

Bæredygtighed i projektet

Der trykkes postkort, plakater og litteratur på rispapir med soyatryk. Social bæredygtighed er grundstenen i projektet, der netop handler om at skabe sammenhængskraft i kvarteret gennem borgerinddragelse og medskabelse af de litterære fællesskaber.
Støttet med
983.000 kr.
Ansøger/modtager

Den selvejende Institution Godsbanen

Kulturhuspuljen
Flere målgrupper
Faciliteter og aktiviteter
  • Lyst til at deltage
Region Midtjylland
8000
Århus C

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.