SPIS M a/e D

Med 7,5 millioner kroner i støtte fra Nordea-fonden virkeliggør og styrker SPIS M a/e D med afsæt i Lolland-Falsters rige madkultur samhørighed, fællesskaber og stolthed i lokalområdet.

Hvad er formålet

Formålet med SPIS M a/e D-projektet er at kortlægge, udvikle og sætte spil i et samarbejde mellem folk på Sydhavsøerne, børn og unge under uddannelse samt fødevareproducenter, madaktører og kulturhistoriske institutioner. Dette vil virkeliggøre og styrke samhørighed, fællesskaber og stolthed i lokalområdet. 

Hvorfor støtter vi

De danske øer er kendt for sine frugtbare jorder, hvilket mange, også lokale, fødevareproducenter heldigvis også har øje for. Vi glæder os til at følge, hvordan projektet dyrker aktiviteter, nærvær og lokale rødder.

Lolland-Falster egnen har meget at byde på

Lolland-Falster er Danmarks rige spisekammer, hvor den fede muld og placeringen midt i Østersøen har givet øerne idéelle dyrkningsbetingelser.

Projektet SPIS M a/e D kortlægger, udvikler og sætter spil i et samarbejde mellem folk på Sydhavsøerne, børn og unge under uddannelse samt fødevareproducenter, madaktører og kulturhistoriske institutioner. Dette har til formål at virkeliggøre og styrke samhørighed, fællesskaber og stolthed i lokalområdet. Projektet er udviklet som et samarbejde mellem Museum Lolland-Falster og madudviklingsfirmaet KOST, som består af historiker Asmus Gamdrup Jensen, gastrofysiker Louise Beck Brønnum og kok Peter Nøhr Christensen. Nordea-fonden støtter projektet SPIS M a/e D med en uddeling på 7,5 mio. kroner.

Aktiviteter for hele lokalsamfundet

Projektet løber fra 2020-2023 med talrige aktiviteter som åbne kokkeskoler, langbordsmiddage, smag på-dage og frugtplukningsarrangementer. Alt sammen med afsæt i historien, lokale råvarer og lokal madkultur. 

På programmet står også høstfest-middag i De Gamle Huse i Maribo, tidligere kendt som Frilandsmuseet og herregårdsmiddag på herregården Pederstrup. Fællesspisning udgør i det hele taget et væsentligt element i projektet. At spise sammen er med til at samle og styrke den lokale identitetsfølelse, som er et af målene med projektet.

Madkultur skal dokumenteres

Direktør for Museum Lolland-Falster, Ulla Schaltz finder det vigtigt, at museet med SPIS M a/e D kan byde ind med kulturhistorien og øernes historiske fødevaretraditioner i videreudviklingen af øernes lokale madkultur.

"Fortællingerne om egnens mad og madkultur, som findes gemt i de historiske arkiver og folks hukommelse, skal vi have frem. Vi skal aktivere Lolland-Falsters kulinariske visdom og sikre dens bevarelse gennem interviews af ældre medborgere og bruge det aktivt sammen med lokale råvarer, så Lolland-Falsters naturgeografiske potentialer sættes i spil, og madkulturen sætter nye skud fra sine historiske rødder", siger Ulla Schaltz.

Hun tilføjer, at projektet bidrager til Museum Lolland-Falsters målsætning om at styrke identitetsfølelsen blandt borgerne på Lolland-Falster gennem historien.

Udgangspunkt for fællesskaber

Nordea-fonden er glad for at følge, hvordan SPIS M a/e D bliver udgangspunkt for læring, fællesskaber og styrkelse af den lokale selvforståelse og kultur.

"Man siger om Lolland-Falster, at taber man en kerne fra et æbleskrog, så står der kort efter en lund af æbletræer. Sandt er det i hvert fald, at øerne er kendt for sine frugtbare jorder, hvilket mange, også lokale, fødevareproducenter heldigvis også har øje for. Vi glæder os til at følge, hvordan projektet dyrker aktiviteter, nærvær og lokale rødder", siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.

Madkultur skal aktiveres og udvikles

Madhistoriker, Asmus Gamdrup Jensen, er én af initiativtagerne til projekt SPIS M a/e D. Han er begejstret over Nordea-fondens interesse i og tiltro til projektet.

"Mad og smag har en fantastisk evne til skabe fællesskaber på tværs af spiseborde, traditionelle skel og fagligheder. Med SPIS M a/e D har vi nu fået en helt unik mulighed for ikke bare at udvikle nye fællesskaber omkring maden i dag, men også for at støtte udviklingen af fremtidens madkultur på Lolland-Falster", siger Asmus Gamdrup og uddyber:

"SPIS M a/e D handler nemlig om at få nye forståelser for det madhistoriske og geografiske landskab, vi allerede befinder os i, og sammen finde den bedste vej gennem dette landskab og videre ind i fremtidens lokale madkultur. Vi vil gerne have alle lokale aktører med på den rejse, og vi tror på, at Lolland-Falster med SPIS M a/e D-projektet kan vise vejen for resten af landet. SPIS M a/e D-projektet har alle lokale aktører med på den rejse, og vi tror på, at Lolland-Falster med projektet kan vise vejen for resten af landet".

Om SPIS M a/e D

SPIS M a/e D er et samarbejde mellem Museum Lolland-Falster og madudviklingsfirmaet KOST, som består af historiker Asmus Gamdrup Jensen, gastrofysiker Louise Beck Brønnum og kok Peter Nøhr Christensen.

SPIS M a/e D sigter mod at skabe fællesskab og samhørighed gennem oplevelser, hvor maden og måltidet er med til at formidle den kulturhistoriske viden og fortælling om den lokale egn.

Projektet løber fra 2020-2023. I denne periode udvikles undervisningsmaterialer, og projektet etablerer et madkultur-laboratorium, som er rammen om aktiviteterne. Det hele afsluttes med en konference om madkultur.

Målgrupperne er grund- og erhvervsskoleelever i aldersgruppen 10-25 år, familier og lokale madaktører. Projektet forventes at få 2.000 aktive folke- og privatskoleelever som deltagere og nå bredt ud til borgere på Lolland-Falster.

SPIS M a/e D bakkes op af blandt andet Lolland- og Guldborgsund kommuner samt CELF, Knuthenlund og Frederiksdal Kirsebærvin for bare at nævne nogle af de mange aktører og producenter, som har vist deres interesse for projektet.

Kontakt

Kristian Krogh Hansen

Kristian Krogh Hansen

Projektkonsulent
4070 3785

Kort og kontant

Projektnavn
SPIS M a/e D
Projektejer

Museum Lolland-Falster

Projektperiode
2020-2023
Støttet med

7,5 mio. kr.

Samlet budget

8 mio. kr.

Få mere at vide

Vibeke Knöchel Christensen Projektleder, Museumsinspektør Museum Lolland-Falster
Projektleder, Museumsinspektør

Museum Lolland-Falster

52513188

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.