Støtte over 200.000 kr.
Søg mere end 200.000 kr. i støtte til et projekt. Følg vejledningen på denne side - og begynd ansøgningsprocessen med en dialog med os.
Ønsker I at søge støtte til et projekt inden for et af fokusområderne Ud i det fri, Lyst til at deltage eller Børn og unge godt på vej, så kan I med fordel orientere jer på siden her, inden I udarbejder en færdig projektbeskrivelse.
Ring før I søger
Før I går i gang med at skrive jeres ansøgning til os, anbefaler vi, at I kontakter os telefonisk eller på mail med en kort beskrivelse af jeres projektide. Så I sikrer jer, at jeres projekt falder inden for vores støtteområder.
Vi anbefaler også, at I benytter jer af vores værktøjer, da mange af disse er relevante for ansøgere over 200.000 kr. Her finder I bl.a. vejledning ift. ansøgning, budget, forankring og meget andet.
Gode råd til din ansøgning over 200.000 kr.
Sådan søger I
Når jeres indledende dialog med os er afsluttet, er I klar til at ansøge via vores digitale ansøgningsskema:
- Log ind på Ansøgningsportalen med jeres forenings/institutions/organisations MitID Erhverv eller NemID medarbejdersignatur.
- Opret en profil og vælg kategorien 'Søg mere end 200.000 kr. - til større projekter under fokusområderne Lyst til at deltage, Børn og unge godt på vej og Ud i det fri'.
- Udfyld ansøgningsskemaet. I har mulighed for at gemme ansøgningen og vende tilbage til den på et senere tidspunkt. Når I er klar, så indsend ansøgningen.
- Afvent svar på jeres ansøgning. I kan løbende følge jeres sag og vil typisk modtage endeligt svar 4-6 måneder efter, vi har modtaget jeres ansøgning. Svaret vil både blive sendt til jeres mail og være synligt på ansøgningsportalen.
I nogle tilfælde vil I blive bedt om at indsende supplerende informationer om jeres projekt. I kan altid kontakte os, hvis I har spørgsmål.
Før I søger
For at oprette en profil og søge om midler fra Nordea-fonden, skal I bruge foreningens/institutionens/organisationens MitID Erhverv eller NemID medarbejdersignatur. Alle bevillinger udbetales til foreningens/institutionens/organisationens NemKonto.
Hvis I ikke har et MitID Erhverv eller NemID og en NemKonto tilknyttet jeres CVR-nummer, kan I finde hjælp på virk.dk.
Det vægter vi
- Nordea-fonden støtter projekter der bidrager til at fremme gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur.
- I strategien for uddelinger 2022-2024 arbejder vi med tre fokusområder. Inden for de tre områder lægger vi vægt på at støtte projekter der styrker fællesskaber.
- Vi vægter projekter af høj kvalitet og originalitet, som involverer og kommer borgere til gavn. Projekterne skal have et klart tilhørsforhold til Danmark, Grønland eller Færøerne.
Vores kriterier
- Nordea-fonden har et almennyttigt formål. Det betyder, at projekterne skal være bredt tilgængelige og nyttige for mange og samfundet som helhed og uden kommerciel vinding for enkelte virksomheder eller individer.
-
Det metodiske arbejde med bæredygtighed indgår i fondens samlede vurdering. Det er med andre ord et kriterie for støtte, at I har gjort jer relevante overvejelser om projektets aftryk. Læs mere fondens forventninger til bæredygtighed her.
- Vi støtter som udgangspunkt ikke enkeltpersoners individuelle projekter, sponsorater af individer eller private erhvervsvirksomheder og selskaber (A/S, I/S, Aps m.v.).
- Vi støtter aktuelle projekter og yder derfor ikke støtte til projekter, der allerede er afviklet på ansøgningstidspunktet.
Er I i tvivl om, jeres projekt kan få støtte?
Udfyld dette skema og få inden for 72 timer en vurdering af, om jeres projektidé har mulighed for at opnå støtte. I kan også kontakte os via mail eller telefon.