Byens terasse

Projektet skal udvikle Glasmuseets terrasse, så den i højere grad indbyder til ophold og aktivitet. Dette indebærer, at den udvides og forgrønnes, og at landskabet omkring terassen hæves, så der bliver niveaufri overgang. Terrassen skal opnå en mere parklignende karakter med plantede træer, såninger og liggende stammer hen over arealet. En spansk trappe til terrassen skal tilbyde mulighed for ophold. Terrassen skal anvendes til et bredt spekter af aktiviteter f.eks. fællesspisninger, udskibning, arrangementer med mad fra havet, arrangementer om biodiversitet knyttet til Nationalpark Mols Bjerge, kunstnerdrevne workshops m.m. Offentligheden vil få adgang til at afholde selvorganiserede arrangementer.

Der anvendes efter dialog med Nationalpark Mols Bjerge frø og planter, som vil styrke biodiversiteten i området. Hertil kommer de udlagte træstammer, som vil styrke insekt- og fuglelivet samt svampefloraen. Der vil være fokus på bæredygtige materialer og anvendelse af genbrugsmaterialer. Frivillighed og socialt liv spiller en vigtig rolle for alle aktører i projektet. Terrassen kan danne ramme om fællesskaber i området. Der vil være fokus på tilgængelighed for personer med handicap.

Støttet med
772.000 kr.
Ansøger/modtager

FONDEN FOR SAMLINGEN AF MODERNE. INTERNATIONAL GLASKUNST

Her gror vi
Flere målgrupper
Faciliteter og aktiviteter
Region Midtjylland
8400
Ebeltoft

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.