Nature Moves

”Hvad skal jeg i naturen, der sker jo ikke noget?” NatureMoves afdækker, hvorfor børn og unge ikke længere er aktive i naturen – og gøre noget ved det.

Hvad er formålet

Flere nyere undersøgelser både i Danmark, Norge og internationalt viser, at naturen og uderummet i dag har mindre betydning som social mødeplads for børn og unge i fritiden sammenlignet med tidligere. Computere, mobiltelefoner og organiseret idræt fylder meget, og de unge kan ofte ikke se skoven for bare træer, når de skal vælge et sted at hænge ud i fritiden. Med projektet NatureMoves vil forskere ved Syddansk Universitet de næste fem år undersøge, hvorfor mange unge vælger naturen fra. Desuden vil de give et bud på, hvordan man får dem derud igen.

Hvorfor støtter vi

Projektet giver os mere viden om børn og unges forhold til naturen. En viden, som kan omsættes til konkrete tiltag, der inspirerer flere til at komme ud i naturen. Vi støtter, fordi det er sundt at komme ud og røre sig. Både for den fysiske sundhed og for udvikling af motorik, sociale kompetencer og identitet. 

Naturen som social mødeplads

Flere nyere undersøgelser både i Danmark, Norge og internationalt viser, at naturen og uderummet i dag har mindre betydning som social mødeplads for børn og unge i fritiden sammenlignet med tidligere.

Om Nature Moves
  • Projektet har som hovedmål at fremme børn og unges aktive udeliv og friluftsliv i natur og landskab.
  • Projektet består af en forskningsdel, der har til hensigt at tilvejebringe nødvendig viden på området, samt af en interventionsdel, hvor resultater og ideer bliver virkeliggjort, afprøvet og evalueret.
  • Gennem projektets to dele identificeres og udvikles nye steder og nye muligheder for børn og unges aktive udeliv med friluftsliv og naturoplevelser.

Børn og unge er mindre i naturen på egen hånd, og kun cirka 25 procent kommer ud hver dag, hvor det tidligere var langt over halvdelen. Computere, mobiltelefoner og organiseret idræt fylder meget, og de unge kan ofte ikke se skoven for bare træer, når de skal vælge et sted at hænge ud i fritiden. 

Forskningsprojektet NatureMoves fra Syddansk Universitet støttet af Nordea-fonden og Friluftsrådet undersøger, hvorfor mange unge vælger naturen fra og komme med bud på, hvordan man får dem derud igen.

For det er sundt at komme ud og røre sig, både for den fysiske sundhed og for udvikling af motorik, sociale kompetencer og identitet. Men måske skal naturen rettes lidt til for at virke appellerende på de unge?

Læs mere om NatureMoves

”De fysiske rammer har betydning for naturoplevelsen og deltagelsen i idræts- og friluftsaktiviteter og vi ser, at det også er muligt at få naturoplevelser i anlagte faciliteter og miljøer, som for eksempel naturlegepladser, mountainbike-spor og strandparker,” siger Søren Andkjær, lektor på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet og leder af projektet. 

Nordea-fonden støtter projektet med 4,2 mio. kr.

”Projektet giver os mere viden om børn og unges forhold til naturen. En viden, som kan omsættes til konkrete tiltag, der inspirerer flere til at komme ud i naturen,” siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.

Projektet ”NatureMoves - Børn og unges naturoplevelser og friluftsliv – nye steder og nye muligheder” består af to dele.

Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.

I den første del af projektet undersøgte forskerne, hvordan og i hvilket omfang børn og unge i alderen 10 – 15 år bruger naturen, samt hvilken betydning de fysiske rammer og særlige steder i naturen har for dem.

”Når vi ved hvad, der betyder noget for de unges brug af naturen, kan vi sætte gang i nogle initiativer, der forhåbentlig vil give de unge lyst til at være mere aktive i naturen. Helt konkret handler det i projektets anden del om at udvikle nye tiltag fx netværk, faciliteter og anlæg, der inspirerer børn og unge,” fortæller Søren Andkjær.

Første skridt i projektet for Søren Andkjær og forskerkollegerne på Syddansk Universitet var at kontakte en række skoler for at iværksætte en stor spørgeskemaundersøgelse om børn og unges vaner og holdninger til natur og friluftsliv. 

Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført og viser indtil nu, at næsten halvdelen af alle 10-15-årige ønsker at komme mere i naturen (39% af drengene og 53% af pigerne), men at de alligevel må prioritere deres tid anderledes - bl.a. pga. lektier og andre fritidsinteresser.

Læs hele rapporten: Sociale mødesteder i naturen.

Forskningsdesign

Projektet består af to hoveddele:
A) et forskningsprojekt og B) et interventionsprojekt.

Del A) i projektet undersøger og diskuterer fire forskningsspørgsmål: 
1) Hvordan og i hvilket omfang er børn og unge i Danmark aktive i naturen i fritiden og hvilke begrænsninger for aktivitet kan identificeres?
2) Hvorfor er børn og unge aktive i naturen, og hvilken betydning har friluftsliv og naturoplevelser for børn og unge?
3) Hvilken betydning har de fysiske rammer for børn og unges friluftsliv?
4) Hvordan kan man fremme børn og unges friluftsliv fx med strukturelle tiltag?

På baggrund af resultaterne fra del A udvælges og implementeres (i del B) fire konkrete interventionsprojekter, som følges op af forskningsmæssig evaluering og dokumentation.

Implementering af de konkrete ideer vil handle om udvikling af steder, faciliteter og anlæg, som inspirerer børn og unge til at være aktive i naturen, samt om aktivering af steder og eksisterende muligheder gennem pædagogisk og organisatorisk udvikling og innovation.

Kort og kontant

Projektnavn
Nature Moves - Børn og unges naturoplevelser og friluftsliv.
Projektejer

Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik

Projektperiode
2014-2020
Støttet med

4.200.000 kr.

Samlet budget

6.079.000 kr.

Få mere at vide

Søren Andkjær
Lektor, Ph.d., Forskningsenheden Active Living

Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

6011 3438

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.