Madfællesskaber med mobil madcafé i Ringsted

Gode liv og fællesskaber på tværs er i centrum i projektet 'Café Ingeborg på hjul', som netop har modtaget 2,9 millioner kroner i støtte af Nordea-fonden.

Café Ingeborg

Café Ingeborg en arbejdsplads for i alt 65 mennesker, hvoraf 40 er ansat i beskyttet beskæftigelse. Den mobile madcafé får tilknyttet en kok og 2-3 af Café Ingeborgs særlige medarbejdere, som bl.a. kan være mennesker med udviklingshæmning, hjerneskade, autisme eller psykisk sårbarhed. 

Mobil madcafé

I 2020 bliver Café Ingeborg i Ringsted Kommune udvidet med en mobil madcafé, som skal køre rundt i Ringsted Kommunes mindre landsbyer for at understøtte lokale (mad)fællesskaber og stimulere relevante dialoger på tværs af mennesker. Projektet er blevet en realitet med et bidrag fra Nordea-fonden på 2,9 millioner kroner. 

Den mobile madcafé får tilknyttet en kok og 2-3 af Café Ingeborgs særlige medarbejdere, som bl.a. kan være mennesker med udviklingshæmning, hjerneskade, autisme eller psykisk sårbarhed. 

Projektmidlerne er uddelt for en treårige periode. I løbet af det første år skal 'Café Ingeborg på hjul' ud og præsentere sig i landsbyerne omkring Ringsted. Ønsket er, at 'Café Ingeborg på hjul' kommer til at understøtte og stimulere til de madfællesskaber, som landsbyerne kunne have af ønsker og drømme, men som de ikke selv har fået skabt.

Nye møder mellem mennesker

Café Ingeborg

Café Ingeborg er en hybrid virksomhed i Ringsted kommune med 9 års erfaring, hvor mennesker med forskellige typer af udfordringer hjælper hinanden med at løse forskellige kommunale opgaver. Opgaver som produktion af mad til de ældre på plejecentrene, bosteder og specialskoler, mødeforplejning og forplejning til diverse events og arrangementer, drift af caféen på kommunens bibliotek, dyrkning af krydderurter og grøntsager til madproduktionen, vask af kommunens biler og varetagelse af mindre service- og omsorgsopgaver af de ældre på plejecentrene.

Café Ingeborg en arbejdsplads for i alt 65 mennesker, hvoraf 40 er ansat i beskyttet beskæftigelse, 10 er praktikanter fra arbejdsmarkedscenteret og 26 er ordinært ansatte heraf 10 i små fleksjobs stillinger og 16 er faglærte herunder pædagog, fysioterapeut, kok, bager, gartner, chauffør.

'Café Ingeborg på hjul' tilstræber i løbet af projektperioden at komme ud til 10 landsbyer, der hver især repræsenterer de 10 lokalråd, som landsbyerne er organiseret i, og med samarbejdet med landsbyforum vil det kunne blive en realitet.

Formanden for Landsbyforum Peter Hansen glæder sig til samarbejdet med Café Ingeborg:

"Det er et meget spændende initiativ, som kan være med til at skabe sammenhæng mellem generationer og forhåbentligt også mellem land og by. Jeg tror på, at projektet bliver rigtig godt, og at det vil være med til at skabe nyt liv i landområderne og nye møder mellem mennesker. Jeg kan se mange gode muligheder for, at vi kan bruge hinanden.”

Fondens støtte glæder formanden for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Britta Nielsen: 

”Det er et fantastisk projekt, og jeg ser meget frem til at projektet kan styrke de mindre lokalsamfund og medvirke til at genskabe og koble fællesskaber i Ringsted Kommune. Jeg tror på, at den mobile madcafé kan skabe en magisk energi og et rum, hvor folk kan mødes på tværs, ” siger hun. 

Madfællesskaber og madglæde skaber gode liv

Ud over den mobile madcafé vil Nordea-fondens støtte også gå til at etablere et udekøkken og en generationscafé på Plejecenter Solbakken. Formålet er at etablere en fast base, hvor ældre på plejecentret kan mødes med familier, som er visiteret af kommunen for at understøtte fællesskaber på tværs af generationer.

Derudover etableres der en rygeovn på Plejecenter Ortved, som skal medvirke til at udvide sortimentet af råvarer og understøtte de ældres madfællesskaber, livskvalitet og traditioner. 

Det er håbet, at de mange nye tiltag i 'Café Ingeborg på hjul' vil være med til at understøtte fællesskaber og sætte folk sammen på tværs. De nye tiltag kan være med til at skabe liv, øge livskvaliteten og den mentale sundhed, som vil komme en masse borgere til gode i Ringsted Kommune: 

”Livet får mere kulør, når vi kommer hinanden lidt mere ved og føler os en del af et større fællesskab. Derfor er vi glade for at hjælpe med, så Café Ingeborg sætter fuld fart på at styrke fællesskaberne i og omkring Ringsted,” siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.

Det forventes, at den mobile madcafé bliver indviet i marts 2020, hvor projektets begyndelse vil blive skudt i gang med en indvielsesfest. 

For yderligere information:

  • Formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Britta Nielsen, tlf. 2634 6513, hjbrni@ringsted.dk
  • Social- og Sundhedschef, Alice Morsbøl, tlf. 5762 8011, almor@ringsted.dk
  • Leder af Café Ingeborg, Anne Woergaard Mikkelsen, tlf. 5762 7781, ami@ringsted.dk 

Kort og kontant

Projektnavn
Café Ingeborg på hjul
Projektejer

Café Ingeborg, Ringsted kommune

Projektperiode

Oline Sohrbeck-Nøhr

Støttet med

2,9 mio. kr.

Få mere at vide

Oline Sohrbeck-Nøhr
Projektleder

Ringsted kommune

5762 7782/ 2037 0375

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.