FødevareBanken udvikler madfællesskaber i 45 boligområder

Fælles måltider kan gøre en forskel

Madfællesskaber styrker beboernes trivsel og sammenhængskraften i boligområder.

Det ved FødevareBanken fra erfaringer med Boligselskabet Sjælland. Nu kan 50.000 beboere i 45 boligområder se frem til nye madfællesskaber takket være ny støtte fra Nordea-fonden og Lauritzen Fonden. De næste tre år kan beboere således se frem til at mødes i nye madfællesskaber.

Forskning peger på, at beboere i socialt udsatte boligområder føler sig mere isolerede og ensomme sammenlignet med befolkningen generelt fx pga. ledighed, lav indkomst, mangelfuld integration eller sygdom. I kølvandet på COVID-19 – hvor isolation og ensomhed tilmed har vokset sig større – er der i høj grad behov for fællesskaber.

”Vi kan se, hvordan mødet med andre mennesker over et måltid kan gøre en kæmpe forskel i at komme problemer som ensomhed og isolation i udsatte boligområder til livs. Derfor er vi glade for, at vi nu kan bidrage til at mange flere i udsatte boligområder kan blive en del af et madfællesskab, og dermed forhåbentligt mærke en gavnlig effekt på deres livssituation,” fortæller direktør i FødevareBanken Lea Gry von Cotta-Schønberg.

Om projektet

Udvikling og skalering af madfællesskaber

• FødevareBanken vil etablere og forankre madfællesskaber med overskudsmad i 45 almennyttige boligområder over hele landet.
• Formålet er at give en bredere gruppe af socialt udsatte adgang til fællesskaber over mad.
• Projektet er en udvidelse af Madfællesskaber med Mening og løber over en treårig periode indtil 31. maj 2024.
• Nordea-fonden støter projektet med 3,4 mio. kr.

Fra 3 til 45 boligområder

I 2019-2020 gik FødevareBanken og Boligselskabet Sjælland sammen i projektet Madfællesskaber med Mening, støttet af Nordea-fonden, hvor madfællesskaber med overskudsmad blev etableret i tre almennyttige, socialt udsatte boligområder. Den eksterne evaluering viste, at madfællesskaberne styrker beboeres trivsel og sammenhængkraft, mens de frivillige oplever at være med til at udvikle deres eget boligområde.

”Vores evaluering fra projektet ”Madfællesskaber Med Mening” viste, at 90 % af deltagerne oplever, at de til madfællesskabet indgår i et fællesskab, og 96 % fortæller, at det har betydning for dem at spise måltider sammen med andre ved madfællesskaberne i deres boligområder. Det er dén forskel, vi gerne vil sørge for, at flere får gavn af,” fortæller direktør i FødevareBanken Lea Gry von Cotta-Schønberg.

Evalueringen har været medvirkede til, at Nordea-fonden fortsætter støtten til projektet med 3,4 mio. kr. Derfor kan FødevareBanken nu udvide madfællesskaberne fra 3 til 45 boligområder.

”Madfællesskaber mætter både socialt og fysisk. FødevareBanken har fundet en god metode til at gøre overskudsmad til en samlende kraft, og derfor er vi glade for, at endnu flere kan være med om køkken- og langbordet," siger Christine Paludan-Müller, uddelingschef i Nordea-fonden.

Fra madspild til måltider

FødevareBanken er en nonprofitorganisation, som bekæmper madspild og madfattigdom i Danmark.

På den ene side smides der hver dag flere tons frisk overskudsmad ud i fødevaresektoren, hvilket udgør en stor belastning for miljøet. På den anden står sociale organisationer, der har brug for varer til at tilberede et dagligt måltid til en stadig større gruppe af socialt udsatte.

FødevareBanken sørger for, at overskudsmaden sikkert bliver leveret til dem, der har brug for det. I 2020 leverede FødevareBanken 1.377 tons frisk overskudsmad til 311 modtagerorganisationer i hele landet.

”Brugen af overskudsmad i madfællesskaberne taler direkte ind i den aktuelle dagsorden om bæredygtige og klimaansvarlige måltider. Fra vores eksterne evaluering af projektet har vi også erfaret, at frivillige og deltagere er stolte over at være med til at bekæmpe madspild. Sammen gør vi madspild til måltider,” fortæller Lea Gry von Cotta-Schønberg.