13,8 mio. kr. til hemmelig naturperle

Danmarks første nationalpark er fire gange større end København, og det tætteste vi herhjemme kommer på Norges vidtstrakte ødemark. Med et tocifret millionbeløb fra Nordea-fonden bliver Nationalpark Thy mere åben og tilgængelig for alle naturelskere.

To på vandretur i Nationalpark Thy

De tre fremtidige indgange til nationalparken bliver Lodbjerg Fyr i syd, et nyt nationalparkcenter Thy etableret i en klit i Vorupør samt Hanstholm Fyr i nord. De tre såkaldte ”trædesten til naturen” skal inspirere besøgende til gå på opdagelse i hele nationalparken.

Flere skal nyde Thys unikke natur

I Thy er nationalparken med sin 55 kilometer lange kyststrækning, rige dyreliv og afvekslende natur en kilde til stor lokal stolthed.


Uden for Nordvestjylland er kendskabet til landets første og største landbaserede nationalpark mere beskedent, men det skal der nu ændres radikalt på. 


Fakta

Støtten fra Nordea-fonden skal bl.a. gå til konkrete tiltag som fx:

  • Markante indgange til nationalparkens natur med særligt fokus på inspirerende og motiverende formidling ved Lodbjerg Fyr, Nationalparkcenter Thy i Vorupør og Hanstholm Fyr, der leder folk ud til mageløse oplevelser i en storslået natur.
  • Højere kvalitet i formidlingen af nationalparkens natur og kulturhistoriske oplevelser formidlet gennem frivillige formidlere, naturvejledning og udstillinger.
  • Større udbud af fysiske faciliteter i høj kvalitet, som fx shelters, boardwalks, udkigsplatforme og vandrestier.'
  • De konkrete faciliteter udvikles i samarbejde med projektets partnere, brugere og borgere.

Med en uddeling på 13,8 millioner kroner skal det 244 kvadratkilometer store naturområde – et område fire gange så stort som København - gøres mere tilgængeligt for offentligheden. Trods alle kvaliteter kan det være svært for den udefrakommende at vide, hvordan man finder de største og bedste oplevelser.


En stor del af pengene skal være med til at sikre tre nye indgange til området. Områdets to fyrtårne og et nyt besøgscenter bemandes med lokale frivillige, som vil guide de forventet flere hundrede tusinde nye besøgende ud til områdets bedste naturoplevelser. Den oversete naturperle er åben for offentligheden dag og nat året rundt.


"Store åbne vidder og en uforstyrret natur, hvor man kan færdes i timevis uden at møde andre, skal vi normalt til den norske ødemark for at finde. Men faktisk har vi i Danmark et kolossalt stort og unikt naturområde, som mange flere danskere bør have glæde af. Vi vil gerne bidrage til, at Nationalpark Thy får den opmærksomhed den fortjener, og vi glæder os samtidig over det store lokale engagement blandt frivillige," siger direktør Henrik Lehmann Andersen fra Nordea-fonden, der støtter gode liv.



Tre porte til Nationalpark Thy

De tre fremtidige indgange til nationalparken bliver Lodbjerg Fyr i syd, et nyt nationalparkcenter Thy etableret i en klit i Vorupør samt Hanstholm Fyr i nord. De tre såkaldte ”trædesten til naturen” skal inspirere besøgende til gå på opdagelse i hele nationalparken.


Formanden for Nationalpark Thy Torben Juul-Olsen er begejstret:

”Nordea-fondens markante opbakning til vores projekt er et fantastisk gennembrud. Nationalpark Thy har potentialet til at udgøre et dansk alternativ til de storslåede naturoplevelser, som danskerne typisk rejser til Norge eller længere væk for at få. Med uddelingen fra Nordea-fonden er vi kommet meget tættere på at indfri vores høje ambitioner på naturens og vores besøgendes vegne.”



Park dækker en fjerdedel af Thisted

Nationalpark Thy dækker 23 procent af Thisted Kommunes areal, og parken har udviklet sig til at blive et af kommunens største brands. 

Borgmester Lene Kjelgaard tror på, at kommunen får stor gavn af støtten fra Nordea-fonden:

”I Thisted Kommune har vi fokus på at udvikle og brande Thys ressourcer forankret i vores enestående og storslåede natur. Med støtten fra Nordea-fonden kan vi nu gennemføre et stort løft af de mange natur- og friluftsoplevelser, som har stor betydning for at fastholde og tiltrække beboere, udvikle turismen og erhvervet.”


Første del af projektet er en restaurering af Lodbjerg Fyr, som ventes at står klar næste sommer, mens resten af projektet ventes klar inden for de kommende fem år.

Yderligere oplysninger

  • Esben Colding Broe, projektleder Nationalpark Thy, tlf. 60 62 01 00
  • Torben Juul-Olsen, bestyrelsesformand Nationalpark Thy, tlf. 40 10 08 81
  • Tine Wickers, kommunikationschef Nordea-fonden, tlf. 40 70 37 84


Kort og kontant

Projektnavn
Nationalpark Thy
Projektejer

Nationalpark Thy

Projektperiode

Esben Colding Broe

Støttet med

13,8 mio. kr.

Få mere at vide

Esben Colding Broe
Projektleder

Nationalpark Thy

60620100

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.