Velkommen til Nationalpark Vadehavet

Vadehavets natur er i verdensklasse, og med projektet 'Velkommen til Nationalpark Vadehavet' skal den samlede formidling af området løftes til samme niveau. Nordea-fonden støtter projektet med 14,7 mio. kr.

Hvad er formålet

Vadehavet skal forklares, mærkes og udforskes, før de enestående naturværdier erkendes og værdsættes. Derfor lancerer Nationalpark Vadehavet nu et stort projekt til over 20 millioner kroner, som skal sikre en målrettet og sammenhængende formidling af området.

Målet er at få både danskerne og udenlandske gæster ud at opleve og føle nationalparken på egen krop. Både unge og gamle, lokale og turister skal begejstres og motiveres, ligesom de skal blive klogere på Vadehavets enestående natur- og kulturværdier.

Hvorfor støtter vi

Nationalpark Vadehavet rummer stor natur med mulighed for helt enestående natur- og kulturoplevelser. De fleste ved det, men kun få udforsker, kender og forstår det særlige landskab. Derfor er Nordea-fonden glade for at bakke op om initiativet, så endnu flere får mulighed for og lyst til at komme ud i det fri på en måde, der beskytter naturværdierne.

Flere skal opleve Vadehavets enestående naturværdier

Vadehavet er optaget på UNESCO’s liste over verdensarv og anføres i Danmarks nye naturkanon som vort vigtigste bidrag til verdens natur.

Men det kan være svært at få øje på det fantastiske, når man står og kigger ud over de enorme tidevandsflader i Nationalpark Vadehavet, for det kan være vanskeligt at se, at mudderet gemmer på et biologisk kraftværk, hvor produktionen af biomasse er større end i en tropisk regnskov. Ligesom man heller ikke kan se, at biodiversiteten på verdensplan er afhængig af Vadehavet, eller at det umiddelbart monotone landskab hører til de allermest dynamiske på kloden.

Vadehavet skal forklares, mærkes og udforskes, før de enestående naturværdier erkendes og værdsættes. Derfor har Nationalpark Vadehavet igangsat et stort projekt til over 20 millioner kroner, som skal sikre en målrettet og sammenhængende formidling af området.

Målet er at få både danskerne og udenlandske gæster ud at opleve og føle nationalparken på egen krop. Både unge og gamle, lokale og turister skal begejstres og motiveres, ligesom de skal blive klogere på Vadehavets enestående natur- og kulturværdier.

Et ambitiøst formidlingsprojekt

Det ambitiøse formidlingsprojekt med i alt ca. 30 porte, velkomststeder og infosteder er støttet med 14,7 millioner kroner af Nordea-fonden, som de næste tre år har særligt fokus på at støtte initiativer, der får flere ud i det fri. Projektet er medfinansieret af Nationalpark Vadehavet, de fire vadehavskommuner og Naturstyrelsen.

Konkrete elementer i projektet omfatter:
  • 4 porte – bemandet formidling etableres på eksisterende attraktioner/formidlings-institutioner: Tirpitz i Blåvand, Myrthuegård i Marbæk, Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og Naturcenter Tønnisgaard på Rømø. Tidligere er der etableret porte til nationalparken og verdensarven på hhv. Vadehavscentret i Vester Vedsted og på Højer Mølle.
  • 5 velkomststeder – ubemandet formidling etableres blandt andet på Mandø.
  • 22 infosteder - skilteformidling – fordelt ud over hele nationalparken.
  • En digital port – web og app med vadehavsoplevelser, ruter og stier. 

”Nationalpark Vadehavet rummer stor natur med mulighed for helt enestående natur- og kulturoplevelser. De fleste ved det, men kun få udforsker, kender og forstår det særlige landskab. Derfor er vi glade for at bakke op om initiativet, så endnu flere får mulighed for og lyst til at komme ud i det fri på en måde, der beskytter naturværdierne,” siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv. 

Formand i Nationalpark Vadehavet, professor Janne Liburd er begejstret over Nordea-fondens store bevilling og samarbejdspartnernes medvirken:

”Medrivende og begavet formidling af Vadehavets enestående natur er en forudsætning for at forstå og passe på naturen. For at bruge naturen på den gode måde. Derfor skal formidlingen udpege og lede den besøgende hen til oplevelserne – uden om de sårbare områder,” siger Janne Liburd.

Hjælp til afkodning af Vadehavets natur

Projektet 'Velkommen til Nationalpark Vadehavet' skal rulles ud i løbet af de kommende fire år. Konkret skal der etableres ca. 30 porte, velkomststeder og infosteder med skilte og digital formidling på en række udvalgte steder i hele vadehavsområdet.

Formidlingen skal give den besøgende hjælp til at afkode landskabet, geologien, kulturen og den særlige natur. Fra de bemandede porte og ubemandede infosteder ledes den besøgende ud i nationalparken via ruter og stier. Det hele bindes sammen af en digital port – nationalparkens hjemmeside og app – der fortæller hvordan og hvorfra man kan opleve nationalparken. 

Kort og kontant

Projektnavn
Velkommen til Nationalpark Vadehavet
Projektejer

Nationalpark Vadehavet

Projektperiode
2019-2023
Støttet med

14,7 mio. kr.

Samlet budget

21,8 mio. kr.

Få mere at vide

Henrik Mikaelsen
Udviklingskonsulent

Nationalpark Vadehavet

24693845

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.