Ungdomsfællesskab for kloge hænder

Foreningen Orange Makers har fået 96.400 kr. i støtte fra Nordea-fondens fokusområde Liv i det lokale til projekt ’Ungdomsfællesskab for kloge hænder’.

Hvad er formålet

Projektet skal få flere unge i Roskilde til at gå til ’værksted’ og ’teknisk nørderi’ i fritiden.

Hvorfor støtter vi

Projektet skaber et rum for unge piger og drenge i Roskilde, hvor de kan mødes efter skoletid og dyrke deres fælles interesse sammen med venner og ligesindede.

Danmarks største Makerspace

Med projektet ’Ungdomsfællesskab for kloge hænder’ har foreningen Orange Makers skabt et foreningsbaseret tilbud – et makerspace – i Roskilde til unge piger og drenge, som er gode med hænderne, og som har interesse for de tekniske, praktiske og håndværksmæssige fag – et sted hvor de kan mødes efter skoletid og dyrke deres fælles interesse sammen med venner og ligesindede.

Støtten fra Nordea-fonden har gjort det muligt at afholde gratis, åbne makerdays og etablere et mobilt værksted med maskiner og værktøj, der kan rykke ud der, hvor de unge er – f.eks. ved den lokale skaterpark, til byfester, i ungdomsboligområder m.v.

Orange Makers

Iværksætteri, kreativitet og fed synergi

”Vi vil gerne begynde at lave ugentlige makerdays og mobile værksteder, hvor unge kan komme og være med og lære at bygge. Det her med at slå et søm i, lappe et dæk, lodde og bruge hænderne er nogle færdigheder, som er ved at forsvinde lidt ud i den yngre generation.

Vi vil gerne slå et slag for, at man kan prøve at gøre det selv, og at der er noget værdi i at fikse tingene selv – også i et bæredygtighedsperspektiv. Støtten gør en verden til forskel. Når man bygger, så kræver det nogle materialer, og det er vigtigt med ordentligt værktøj og maskiner, som er fede at bruge. Vi mangler kloge hænder. Vi vil gerne være med til at vise, at håndværk og ’kloge hænder’ er mega sejt, og at det er der en fremtid i,” siger Mads Bøge Højberg, talsperson i Orange Makers.

Projektet betyder også noget for lokalmiljøet:

Vores makerspace er placeret i Musicon-bydelen og er et spændende værksted med maskiner, værktøj og forskellige dingenoter, der kan være med til at inspirere og skabe lysten til at arbejde med teknologi, træ eller metal, bygge og realisere sine praktiske ideer. Vi er omkring 70-80 medlemmer og gode folk med mange forskellige kompetencer. Der er en masse gode synergier til de andre lokale aktører, og med vores ugentlige makerdays vil vi gerne være en katalysator for kontinuerligt liv i området”,
fortæller Mads Bøge Højberg, talsperson i Orange Makers
Kan jeres projekt få støtte?

Udfyld dette skema og få inden for 72 timer en hurtig vurdering af, om det er relevant for jer at søge Nordea-fonden om støtte til jeres projektidé.

Under fokusområdet 'Liv i det lokale' uddeles årligt 50 mio. kr. til mere end 1.500 lokale projekter, som fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur. 

Foreninger og andre almennyttige organisationer kan søge op til 200.000 kr. i støtte. Det typiske uddelingsbeløb er på 10.000-40.000 kr., da vi vægter at støtte mange, mindre projekter i hele landet.

Læs mere og søg om støtte her.

Kontakt

Nina Rytter Pedersen

Nina Rytter Pedersen

Projektkonsulent
4070 3762

Kort og kontant

Projektnavn
Ungdomsfællesskab for kloge hænder
Projektejer

Foreningen Orange Makers

Projektperiode
2020
Støttet med

96.400 kr.

Få mere at vide

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.