Som man siger

Projektet 'Som man siger' vil give taletid til det mangfoldige sprog med sprogshows, podcasts og indsamling af dialekter fra hele Danmark.

Hvad er formålet

På én gang definerer vores talesprog, hvem vi er, og hvem vi tror, alle de andre er. Projektet 'Som man siger...' består af 50 sprogshows, 30 podcastudsendelser og et talesprogsbibliotek. Målet er at indsamle og formidle det mangfoldige tungemål, punktere sproglige fordomme og sprede stolthed over landets særegne sprogtoner.

Hvorfor støtter vi

Selvom Danmark på mange måder er et forholdsvist lille og homogent land, så har vi mange lokale sproglige forskelle, som er med til at definere os. 'Som man siger...' vil øge den kulturelle selvforståelse og stolthed og samtidigt bygge bro til andre hjørner af landet. Vi håber rigtig mange borgere vil bidrage til den nye mangfoldige, nationale fortælling om hvordan vi taler rundt om i landet.

Taletid til det mangfoldige sprog

For nogle unge er en ’jeiner’ en person, som deres forældre måske ville beskrive som en kæmpe klaphat. Når en vestjyde siger: ”Det er ikke så ringe endda” betyder det omtrent det samme som ”Det er overdrevet mega nice” i København. For mange vil dansk med en fransk accent give indtryk af arrogance, mens andre vil vurdere fynboer til at være flinke, men knap så kvikke.

Hvad er Som man siger?

Projektet SOM MAN SIGER indsamler og formidler fra 2020 til 2022 mangfoldigheden i dansk talesprog. Det består af tre dele:

  • Dette site, hvor du kan bidrage med dine oplevelser med talesproget og lytte til andre stemmer fra hele landet.
  • 30 podcastudsendelser. Sprogforsker Michael Ejstrup vil være den faste stemme, der kyndigt guider dig, når kendte og ukendte stemmer giver deres personlige fortælling fra talesprogets verden.
  • 50 sprogshows med Michael Ejstrup. Han turnerer rundt på biblioteker og højskoler i alle hjørner af Danmarkskortet.

Ungdomssprog, dialekter og tykke accenter er eksempler på dansk talesprog, som dagligt bliver brugt rundt om i landet. På én gang definerer vores talesprog, hvem vi er, og hvem vi tror, alle de andre er. Projektet 'Som man siger...' består af 50 sprogshows, 30 podcastudsendelser og et talesprogsbibliotek.

Målet er at indsamle og formidle det mangfoldige tungemål, punktere sproglige fordomme og sprede stolthed over landets særegne sprogtoner.

”I Danmark er det blevet en folkesport at give et rap over nallerne med spanskrøret, hvis nogen skulle finde på at sige ’hans’, hvor man på rigsdansk ville sige ’sin’. På nogle dialekter skelner man dog slet ikke mellem ’hans’ og ’sin’. Vi vil gøre op med den tendens til at fokusere på, hvordan folk bør tale dansk, og i stedet undersøge og vise, hvordan dansk faktisk bliver talt i alle kringelkroge af riget. Vi er overbeviste om, at vi ved at give taletid til mangfoldigheden kan få flere til blive stolte af deres særlige måde at tale på, så de vil bruge deres stemmer aktivt. At føle, at man kan tale frit, er en forudsætning for et levende, demokratisk fællesskab og det gode liv,” forklarer sprogforsker og projektejer Michael Ejstrup.

Samarbejde med biblioteker og højskoler

Støtten på 4 mio. kr. fra Nordea-fonden gør det for alvor muligt for 'Som man siger' at nå helt ud i alle hjørner af landkortet, hvor talesproget ånder og lever.

"Nu kan vi skabe en stærk platform, hvorfra vi kan engagere en stor, spraglet brugerskare, og vi glæder os til at udbrede projektet til hele Danmark gennem vores samarbejdspartnere i Danmarks Biblioteksforening og Folkehøjskolernes Forening i Danmark,” siger sprogforsker og projektejer Michael Ejstrup.

Projektet strækker sig over tre år. Talesprogsbiblioteket og de første podcasts er efter planen klar i begyndelsen af 2020, mens de første besøg på biblioteker og højskoler følger senere samme år.

”Selvom Danmark på mange måder er et forholdsvist lille og homogent land, så har vi mange lokale sproglige forskelle, som er med til at definere os. 'Som man siger...' vil øge den kulturelle selvforståelse og stolthed og samtidigt bygge bro til andre hjørner af landet. Vi håber rigtig mange borgere vil bidrage til den nye mangfoldige, nationale fortælling om hvordan vi taler rundt om i landet, ” siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.

Kontakt

Anna Marie Krarup

Anna Marie Krarup

Seniorprojektkonsulent
4070 3771

Kort og kontant

Projektnavn
Som man siger
Projektejer

Foreningen Meganørd

Projektperiode
2019-2022
Støttet med

4 mio. kr.

Samlet budget

4,8 mio. kr.

Få mere at vide

Doron Haahr
Projektleder

Foreningen Meganørd

2759 6013

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.