Mobil-fri-kvarter
Elever i 4.-6. kl. på syv skoler er hovedpersoner, når forskere fra SDU indleder et forsøg, der for første gang skal undersøge, om mobilfrie frikvarterer øger børn og unges fysiske aktivitetsniveau.
Frikvarteret er en unik mulighed for, at børn og unge kan komme udenfor, bevæge sig og lege med hinanden. Forskning har dog afdækket en række barrierer, som har en negativ indflydelse på børns fysiske aktivitet i frikvarteret, men der findes endnu ingen viden om hvad det betyder for børns aktivitet at fratage mobilen i frikvarteret. Med dette forskningseksperimentet kan vi få viden til brug for planlægning af fremtidige beslutninger og aktiviteter, som kan forbedre børns fysiske, mentale og sociale sundhed.
Frikvarteret er et rum for aktivitet, leg, boldspil og stærke fællesskaber. Derfor bliver det virkelig spændende at følge, om fraværet af mobilen er en del af løsningen for at få flere sunde og aktive skolebørn.
Resultaterne for frikvarterseksperimentet kan du læse om i dette hæfte.
Hvad betyder mobilen for aktivitet i frikvarteret?
Frikvarteret er en unik mulighed for, at børn og unge kan komme udenfor, bevæge sig og lege med hinanden. Forskning har dog afdækket en række barrierer, som har en negativ indflydelse på børns fysiske aktivitet i frikvarteret. Det er faktorer som vejret, pladsmangel og mangel på faciliteter. Eleverne oplever også, at mobiltelefonen kan have en negativ indflydelse på, hvor meget de er fysisk aktive sammen i deres frikvarterer.
"Men vi ved faktisk ikke med sikkerhed, hvilken konkret effekt et mobilfrit frikvarter har på børnenes bevægelsesadfærd og sociale interaktion. Og det er det, vi meget gerne vil blive klogere på sammen med skolerne og eleverne", siger adjunkt og initiativtager, Charlotte Pawlowski fra forskningsenheden Active Living ved Institut for Idræt og Biomekanik på SDU.
Et eksperiment i skolegården
Mobil-fri-kvarter er udformet som et eksperiment, hvor elever i 4.- 6. klasse skal aflevere mobiltelefonen, når de møder ind om morgenen, og forskerne undersøger, hvilken effekt dette har på elevernes bevægelsesadfærd og sociale interaktion i frikvarteret. Eksperimentet løber henover en fem-ugers periode i foråret 2020 på syv skoler på tværs af landet.
Undervejs i eksperimentet følger forskerne eleverne med systematiske observationer af deres bevægelsesadfærd og sociale interaktion i frikvartererne. Derudover indsamler projektet data via spørgeskemaer før og under eksperimentet. Efter eksperimentet bliver projektets resultater givet videre til landets kommuner og skoler.
”Frikvarteret er et rum for aktivitet, leg, boldspil og stærke fællesskaber. Derfor bliver det virkelig spændende at følge, om fraværet af mobilen er en del af løsningen for at få flere sunde og aktive skolebørn", siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.
Eksperimentet er en del af projektet ”Mobil-fri-kvarter”, der har modtaget midler fra Nordea-fonden. Projektet varetages af en projektgruppe fra Forskningsenheden Active Living, der hører under Institut for Idræt og Biomekanik på SDU. Projektet løber fra november 2019 til april 2021.
Kort og kontant
Institut for Idræt og Biomekanik, SDU
1,9 mio. kr.
2,1 mio. kr.
Få mere at vide
Forskningsenheden Active Living, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU
6166 5006