Venner med naturen

Projektet består af et nyt, landsdækkende oplevelsesunivers, der skal styrke de 3-6 årige børns lyst til at opleve og beskytte naturen.

Hvad er formålet

Et landsdækkende oplevelsesunivers, der inkluderer en interaktiv udstilling på Experimentarium og på landets biblioteker samt lokalt forankrede aktiviteter, der skal inspirere 3-6 årige børn, forældre og pædagoger over hele landet til at drage sammen på dannelsesrejse i naturen.

Hvorfor støtter vi

Naturdannelse kommer ikke ud af den blå luft. Det er vigtigt, at vi giver vores børn nogle spændende muligheder for at udforske naturen og tilegne sig ny viden om den store, forunderlige verden af dyr og planter, vi lever i. Nordea-fonden ser stort potentiale i projekt ’Venner med naturen’ – ikke mindst fordi, det bliver et landsdækkende tilbud, der vil kunne opleves på mange forskellige lokationer rundt omkring i landet.

Oplevelsesunivers for børns naturforståelse

Hvert tredje barn har ikke klatret højt i et træ, og hvert andet barn har aldrig fanget en krabbe. En undersøgelse udført for Friluftsrådet i 2022 viser, at børn mangler basale naturoplevelser som at lege og overnatte i naturen og komme helt tæt på dyr og planter.

Børn har krav på, at vi hjælper dem til oplevelser, der giver dem et personligt forhold til naturen. Det er en vigtig forudsætning for, at de vokser op med en lyst til at forstå og beskytte naturen i dens mangfoldighed,”
siger Kim Gladstone Herlev, adm. direktør, Experimentarium.

Derfor udvikler Experimentarium nu et landsdækkende oplevelsesunivers under arbejdstitlen: ’Venner med naturen’.

Oplevelsesuniverset inkluderer en interaktiv udstilling på Experimentarium og på landets biblioteker samt lokalt forankrede aktiviteter, der skal inspirere 3-6 årige børn, forældre og pædagoger over hele landet til at drage sammen på dannelsesrejse i naturen.

Nordea-fonden støtter udviklingen af ’Venner med naturen’ med 15,475.000 kr.

Naturdannelse kommer ikke ud af den blå luft. Det er vigtigt, at vi giver vores børn nogle spændende muligheder for at udforske naturen og tilegne sig ny viden om den store, forunderlige verden af dyr og planter, vi lever i. Experimentarium har en ambition om at forene leg og læring, når de arbejder med de små børns naturdannelse. Det giver flere lyst til at deltage og være med. Hos Nordea-fonden er vi rigtig glade for at støtte ’Venner med naturen’ – ikke mindst fordi, det bliver et landsdækkende tilbud, der vil kunne opleves på mange forskellige lokationer rundt omkring i landet,”
siger Christine Paludan-Müller, uddelingschef i Nordea-fonden.

Experimentarium udvikler ’Venner med naturen’ i samarbejde med Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening.

’Venner med naturen’ ventes lanceret i 2025.

Foto i toppen: AI-genereret via Midjourney (Experimentarium).

Om Experimentarium
  • Experimentarium blev i 2018 kåret af TIME Magazine som en af verdens 100 bedste og mest innovative oplevelsessteder.
  • Experimentarium samler børn og voksne om overraskende og engagerende oplevelser, der har kraft til at skabe forandring i den enkelte og i verden.
  • Experimentarium er en erhvervsdrivende fond (non-profit) med 150 medarbejdere. De samlede indtægter fra Experimentariums momspligtige og momsfritagne aktiviteter bidrager under ét til Experimentariums formål og indsatser for at vække børn og unges nysgerrighed for naturvidenskab, teknologi og bæredygtighed.
  • Læs mere på www.experimentarium.dk.
  • Følg Experimentarium på FacebookInstagram og LinkedIn

Kontakt

Kristian Krogh Hansen

Kristian Krogh Hansen

Projektkonsulent
4070 3785

Kort og kontant

Projektnavn
Venner med naturen
Projektejer

Experimentarium

Projektperiode
Projektet er i igangsat og afsluttes 2029
Støttet med

15,4 mio. kr.

Samlet budget

19,1 mio. kr.

Få mere at vide

Christian Yssing
PR Ansvarlig

Experimentarium

4139 1708

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.