Leg på Plejehjem

Leg på Plejehjem giver tre generationer mulighed for at mødes og tilbringe tid sammen omkring bevægelse, leg og samtale. Det er godt for den mentale sundhed og trivsel hos både baby og plejehjemsbeboere, og projektet kan nu udbredes til flere dele af landet.

Hvad er formålet

Projektet Leg på Plejehjem har til formål at skabe glæde på tværs af generationer, gennem udveksling af sang, latter og livserfaringer i gode og trygge rammer. 

Hvorfor støtter vi
Leg på plejehjem har vist sig som en nem og naturlig måde for lokalsamfundet at styrke fællesskabet på, og derfor er vi glade for at støtte foreningen Samværd, så endnu flere kan komme hinanden lidt mere ved. Det er godt for den mentale sundhed på tværs af flere generationer.

Tre generationer blomstrer gennem samvær

Hver uge mødes tre generationer og tilbringer tid sammen med rytmik, musik, bevægelse, leg og samtale. Det hedder Leg på plejehjem, og har siden 2017 fungeret på omkring 10 plejehjem i Aarhus, som har lagt rammer til legestuer arrangeret af Foreningen Samværd.


Projektet Leg på plejehjem har til formål at skabe glæde på tværs af generationer, gennem udveksling af sang, latter og livserfaringer i gode og trygge rammer. I 2019 har foreningen desuden samarbejdet med Aarhus Kommune om at kortlægge og videreudvikle de musisk-kulturelle tilbud, der findes til ældre.

”Leg på plejehjem har vist sig som en nem og naturlig måde for lokalsamfundet at styrke fællesskabet på, og derfor er vi glade for at støtte foreningen Samværd, så endnu flere kan komme hinanden lidt mere ved. Det er godt for den mentale sundhed på tværs af flere generationer,” siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.

Nye midler til projektet

På landets plejehjem vil der i de kommende år blive sunget mange flere gamle børnesange på tværs af generationer, når projektet Leg på Plejehjem bliver bredt ud til hele landet med fondsstøtte fra Nordea-fonden og TrygFonden.

Vi er så glade for anerkendelsen af vores vision om at skabe meningsfulde møder generationer imellem. Til Leg på Plejehjem møder man mennesker, der er et andet sted i livet. Dét tror vi på, skaber livsglæde for den enkelte og giver mere tolerante og rummelige samfund både lokalt og på den lange bane,
fortæller Rasmus Holst Nielsen, der er projektleder i foreningen Samværd, som står bag projektet Leg på Plejehjem.

Med de nye midler bliver det muligt for foreningen at åbne mindst 50 nye legestuer rundt i hele landet - foruden de 20, der allerede eksisterer.

Interesseret i Leg på Plejehjem?

Ønsker du også, at der skal være Leg på Plejehjem i din kommune, står foreningen altid klar
til at rykke ud med deres kursus. Læs mere på Leg på Plejehjems hjemmeside.

Stor efterspørgsel på generationsmødet

Projektet Leg på Plejehjem har haft hårde vilkår under de seneste års nedlukninger, men efter genåbningen har foreningen fået flere efterspørgsler end nogensinde fra både institutioner og privatpersoner. Derfor falder fondsstøtten på et godt tidspunkt.

Leg på Plejehjem har vist sig som en nem og naturlig måde for lokalsamfundet at styrke fællesskabet på og øge den mentale sundhed. Vi er glade for at støtte foreningen Samværd, som skaber nogle unikke rammer for mødet på tværs af generationer,
siger Christine Paludan-Müller, uddelingschef i Nordea-fonden.

Et møde med mening

Til Leg på Plejehjem samles tre generationer ugentligt om musik og leg på plejehjem faciliteret af en musikvært. Projektet er todelt i den forstand, at det på nogle plejehjem er for barslende og deres babyer, mens det på andre plejehjem er for børnehavebørn.

Der sker noget magisk, når børn og ældre mødes. Vi oplever, at vores beboere liver op på en helt ny måde, når børnene kommer. Og samtidig oplever vi børn og deres forældre, der nyder den ekstra nærhed og omsorg som beboerne giver,
forklarer Susanne Serin, der er forstander på plejehjemmet Lotus, og igennem to år har haft Leg på Plejehjem som en fast del af hverdagen.

Foreningen Samværd skaber magiske møder

Foreningen Samværd blev stiftet i 2018 på initiativ af Esra Alici Pedersen, der i dag fungerer som bestyrelsesformand og daglig leder. Esra startede Danmarks første legestue på plejehjem op på frivillig basis under sin barsel for tre år siden.

Foreningen har til formål at skabe anledning til brobygning på tværs af generationer, baggrunde og livsvilkår. Herigennem er det målet at øge livskvaliteten, skabe mere fællesskab og kræve ansvaret for samværet og omsorgen tilbage fra institutionerne til det personlige initiativ.

Samtidig har foreningen ambitioner om at skabe rammer for endnu flere møder mellem grupper i samfundet, der ellers sjældent mødes og den vil være en central ressource inden for rådgivning og udvikling af disse magiske møder.

”Det er utrolig glædeligt, at Nordea-fonden har valgt at støtte og dermed anerkende vores arbejde med at bygge bro på tværs af generationer. Støtten forpligter og motiverer på bedste vis til at arbejde endnu hårdere for projektets udbredelse,” siger Esra Alici Pedersen.

Fakta

Foreningen Samværd har siden 2017 haft projektet Leg på plejehjem, hvor børn og ældre mødes på plejehjem om musik og rytmik. Projektet er todelt i den forstand, at der nogle steder arrangeres legestuer for børn i dagtilbud, mens der andre steder afholdes legestuer for forældre på barsel med deres babyer.

Missionen for projektet er at skabe rammerne for møder mellem mennesker, der normalt ikke mødes. Vi tror på magien i det tværgenerationelle møde, fordi det gør alle parter gladere og klogere på sig selv og livet. Helt konkret inviterer plejehjemmet børnene indenfor til musikalsk legestue, samvær og leg. Selve legestuen faciliteters af en musikvært med hjælp fra en eller flere medværter. Musikværten og medværterne sørger for, at alle deltagere tages godt imod, guides gennem ca. 45 minutters musik og rytmik og støttes i at skabe kontakt mellem generationer.

Kontakt

Michala Brechling

Michala Brechling

Seniorprojektkonsulent
4070 3773

Kort og kontant

Projektnavn
Leg på Plejehjem
Projektejer

Samværd

Projektperiode
2022-2025
Støttet med

4,3 mio. kr.

Få mere at vide

Rasmus Holst Nielsen
Projektleder

Samværd

29 39 67 64

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.