Leg dig ind i bøgernes verden
Københavns Hovedbibliotek får i 2020 en ny børneetage, der er fyldt med aktiviteter til udvikling af børns læselyst gennem målrettet fokus på sproglig og læsemæssig udvikling.
Københavns Hovedbibliotek kan med en ny børneetage blive centrum for byens børnelitterære oplevelser – et sted, hvor børn og deres forældre kan komme fra hele byen og deltage i arrangementer og fordybe sig i litteraturens univers for oplevelser, leg og fantastiske fortællinger.
Det er altafgørende for hele vores opvækst, dannelse og voksenliv, at vi i barndommen får de bedste muligheder for at udvikle os gennem leg, kreativitet og lyst til at lære. Og lige præcis de muligheder giver den nye børneetage på Københavns Hovedbibliotek.
Nye aktivitetszoner til børn på Hovedbiblioteket
Med helt nye rammer vil Københavns Biblioteker gøre børn til ivrige læsere gennem fokus på sprog, litteratur og læsning.
Med 4,4 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden er der nu indrettet en 1.500 kvm stor børneetage på Hovedbiblioteket i København og kan tilbyde børn de bedste og mest moderne forskningsbaserede bibliotekstilbud.
Etagen, der åbnede i 2020, er fyldt med aktivitetszoner baseret på barnets sproglige udvikling, hvor børn og deres voksne kan udforske, opleve og undersøge litteraturen gennem leg, læsning og litteratur.
”Københavns Hovedbibliotek kan med en ny børneetage blive centrum for byens børnelitterære oplevelser – et sted, hvor børn og deres forældre kan komme fra hele byen og deltage i arrangementer og fordybe sig i litteraturens univers for oplevelser, leg og fantastiske fortællinger. Nordea-fondens bidrag gør det muligt for os at give byens børn flere og bedre oplevelser med litteraturen – oplevelser, der er med til at stimulere børnenes læselyst,” siger kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Å).
Leg, kreativitet og lyst til at lære
Det nye børnebibliotek vil også åbne for nye samarbejdsmuligheder:
”Vi er både glade og stolte over, at Nordea-fonden har valgt at støtte vores projekt og målet om at få flere børn til at læse. Det giver os en ramme, hvor vi kan danne grundlag for en helt ny type børnebibliotek, der gennem research, ideudvikling og data formår at koble aktivitet og læsning sammen i en fysisk og sproglig dimension. Så kan vi målrette vores arbejde med børn mere effektivt og skabe nye samarbejdsmuligheder med skoler og institutioner,” siger Sanne Caft, vicechef for Københavns Biblioteker.
Nordea-fonden støtter projektet med 4,4 mio. kr. og har i 2019-2021 særligt fokus på 0-6-åriges sundhed og trivsel.
”Det er altafgørende for hele vores opvækst, dannelse og voksenliv, at vi i barndommen får de bedste muligheder for at udvikle os gennem leg, kreativitet og lyst til at lære. Og lige præcis de muligheder giver den nye børneetage på Københavns Hovedbibliotek. Den vil bidrage til at flere børn blomstrer!” siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.
Kontakt
Kort og kontant
Københavns Kommune
4,4 mio. kr.
6,7 mio. kr.
Få mere at vide
Københavns Biblioteker
26144310