DGI Landsstævner

DGI Landsstævnerne i 2017, 2022 og 2025 har modtaget den største økonomiske støtte til en breddeidrætsevent nogensinde fra Nordea-fonden.

Hvad er formålet

DGI Landsstævne er Danmarks største idrætsfestival. Hver fjerde år strømmer omkring 25.000 aktive danskere til en ny værtsby, der kan præsentere et væld af idrætsaktiviteter, fællesskab, fest og farver. Landsstævnerne i 2017, 2021 og 2025 skal motivere flere til at dyrke idræt.

Hvorfor støtter vi

For os er fællesskaber nøglen til gode liv, og DGI Landsstævne er i den grad en flot manifestation af fællesskabet. 

Nordea-fonden støtter DGI Landsstævner med 15 mio. kr.

DGI modtager 15 mio. kr. fra Nordea-fonden til DGI Landsstævnerne 2017, 2022 og 2025. Støtten er med til at fastholde udviklingen af Landsstævnets aktiviteter og deltagernes oplevelser.

Det var i 2016, at Nordea-fonden sagde ja til at støtte DGI Landsstævnerne.

For Nordea-fonden er aktive fællesskaber nøglen til gode liv, og det er DGI Landsstævne i den grad en flot manifestation af,"
siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden.

De 15 mio. kr. fordeles, så DGI Landsstævne i 2017 fik 5 mio. kr., det samme har DGI Landsstævne 2022 fået, og DGI Landsstævne 2025 kan også se frem til det. Det skal gøre DGI Landsstævnerne endnu mere attraktive for deltagerne og tilskynde flere danskere til at få pulsen op og prøve kræfter med nye idrætsaktiviteter.

Støtten fra Nordea-fonden er et kæmpe økonomisk skub, som er med til at sikre, at alle Landsstævner er en god oplevelse og et fyrtårn for foreningslivet. De mange aktiviteter skal motivere og inspirere flere danskere til at være aktive i alle typer af fællesskaber,”
siger Jens Otto Størup, der er administrerende direktør i DGI.

Støtten fra Nordea-fonden skal desuden bruges til at sikre, at de teknologiske løsninger til hvert Landsstævne er i tråd med tidens trends. Bl.a. ved at videreudvikle Landsstævne-app'en og ved at forbedre tilmeldingsproceduren, som hjælper deltagerne med at sammensætte deres eget stævne med forskellige idrætsaktiviteter.

En fejring af hverdagens stærke fællesskaber

Landsstævnet samler tusinder af aktive unge og voksne, engagerede frivillige og gæster til fire dages idrætsfestival fyldt med idræt om dagen og fest om aftenen.

DGI Landsstævne er Danmarks største idrætsfestival med mere end 30 idrætter og et hav af aktiviteter. Hvert fjerde år strømmer tusindvis af aktive danskere til en ny værtsby, der kan præsentere et væld af idrætsaktiviteter, fællesskab, fest og farver. I 2017 var det Aalborg, i 2022 var det Svendborg og i 2025 er det Vejle, der slår dørene op for DGI Landsstævne.

Idræt og fællesskab siden 1862

Det startede med at være for nogle få skytter, der øvede skydning. I dag er et landsstævne en idrætsfestival med flere tusinde deltagere - hvor alle kan være med, og hvor der er noget for en hver smag.

Læs mere om Landsstævnet gennem tiden her.

Tradition møder nye tendenser i Vejle

Med DGI Landsstævne i Vejle i 2025 fejrer vi glæden ved bevægelse og hverdagens stærke fællesskaber.

Tradition møder nye tendenser, og vi puster liv i vilde idéer med Vejles smukke natur, ådal og fjord som scene. Og DGI Landsstævne i Vejle er endnu mere end det. Det er en bevægelse, der strækker sig både før og efter festivaldagene. Hvor vi styrker fællesskaberne og den lokale sammenhængskraft.
Vi styrker rummeligheden og mangfoldigheden og inviterer nye deltagere og gæster ind. Vi sætter bæredygtighed i højsæde både for vores foreninger og for naturen.

Fællesskabet blev hyldet i Svendborg i 2022

Støtten fra Nordea-fonden til Landsstævnet i Svendborg i 2022 havde fokus på at hylde fællesskabet. Under corona-pandemien har fællesskaberne været under pres, og DGI Landsstævne er en kærkommen fejring af de store og små fællesskaber.

Landsstævnet arbejdede desuden i højere grad end tidligere med bæredygtighed i forhold til at tage nogle bevidste valg og fravalg, der gavner miljøet.

En del af støtten fra Nordea-fonden gik til det store totalteater Fjeren & Rosen, som fredag og lørdag omdannede havnen i Svendborg til en kæmpe teaterforestilling. Forestillingen byggede på eventyrromanen af Svendborg-forfatteren Josefine Ottosen og involverede Odense Symfoniorkester, lokale kor, dans og folkemusik. Alle, der havde lyst, kunne blive deltagende publikum, men man kunne også bare se på og nyde forestillingen.

DGI Landsstævner: Svendborg

Gadeidrætten var i fokus i Aalborg i 2017

Til DGI Landsstævne i 2017 i Aalborg var gadeidrætten i fokus med street basket, freestyle jonglering og masser af andre aktiviteter. 

Eventen ’United By Streets’ var en nyskabelse i Landsstævne-sammenhæng og blev mulig, fordi 1 mio. kr. af støtten fra Nordea-fonden til Landsstævnet i Aalborg blev øremærket til eventen, som skulle få flere unge til at være fysisk aktive. Op til Landsstævnet var der en lang række gadeidrætsaktiviteter, hvor unge mødtes og trænede frem mod eventen, som blev afholdt samtidig med Landsstævnet.

DGI Landsstævne og Nordea-fondens støtte
  • DGI Landsstævne er Danmarks største idrætsfestival. En tilbagevendende fejring af danskernes glæde ved idræt og fællesskab. Det første stævne blev afholdt i 1862, og Landsstævnet i 2025 vil være det 29. landsstævne.
  • Nordea-fonden støtter DGI Landsstævnerne i 2017, 2022 og 2025 med i alt 15 mio. kr., dvs. hvert DGI Landsstævne støttes med 5 mio. kr.
  • Støtten betyder et øget fokus på, at DGI Landsstævne præsenterer de nye tendenser i danskernes idrætsvaner og hylder de mange hverdagsfællesskaber.
  • Vejle bliver værtskommune for DGI Landsstævne 2025.

Kontakt

Nanna Hølge-Hazelton

Nanna Hølge-Hazelton

Projektkonsulent
4070 3765

Kort og kontant

Projektnavn
DGI Landsstævner
Projektejer

DGI

Projektperiode
2016-2025
Støttet med

15 mio. kr.

Samlet budget

210 mio. kr. (70 mio. kr. pr. Landsstævne)

Få mere at vide

Jan Nielsen
Projektleder

DGI

61785004

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.