Alive Festival

Alive Festival er en kulturfestival i Thy, hvis ambition er at sprænge rammerne for, hvad en festival kan og inspirere gæsterne til at tænke nyt.

Hvad er formålet

Alive Festivals formål er at udvide gæsternes horisonter og nedbryde fordomme. På Alive Festival opstår der kultur - uanset om det er musik, natur, kunst eller relationer mellem mennesker.

Hvorfor støtter vi

Alive Festival har markeret sig som en stærk, lokal festival og ditto fortælling om unges engagement, identitet og lokale tilknytning til Thy. Med støtten kan ildsjælene bag nu styrke deres kunstneriske ambitioner og forstærke festivalens folkelige fællesskab.

Festival for nye opdagelser

Alive Festival er en kulturfestival i Thy, der inspirerer gæsterne til at tænke nyt ved at præsentere dem for et bredt udvalg af musik, kunst og udflugter. Nordea-fonden har støttet projektet med 1,5 mio. kr., hvilket sikrer festivalens udvikling frem til 2023. 

“Vi er enormt glade for støtten fra Nordea-fonden. Den giver os mulighed for at udvikle festivalen både i størrelse og kvalitet, så vi kan sikre organisationens bæredygtighed på lang sigt. Vores ambition er at skabe en festival for nye opdagelser, som er unik for Danmark og Norden for den sags skyld. Vi vil sprænge rammerne for, hvad en festival kan - både ved at tænke i nyt indhold og ved at gøre det på vores måde, båret af en stor mængde frivillighed, idérigdom og kærlighed til Thy,” siger Mille Møller Nielsen, forperson i Alive Festivals bestyrelse.

Alive Festival folder Thy ud for festivalens gæster gennem et varieret program af udflugter, som gradvist er blevet en større del af festivalens DNA. Oplevelserne er med til at nedbryde fordomme om kulturelle skel og sprænge de gængse forestillinger om, hvad en festival kan.

Mere kunst på festivalen

“Vi vil gerne skabe oplevelser for vores gæster, der på en og samme tid viser de bedste sider af naturen og lokalmiljøet i Thy og samtidig er af høj kulturel kvalitet. Vi vil gerne inspirere, flytte grænser og skabe nye fællesskaber gennem kultur”, siger Mille Møller Nielsen.

Hun fortæller, at en del af den udvikling, som festivalen gennemgår, også handler om at få mere kunst ind på festivalen. Både i form af et endnu mere mangfoldigt musikprogram og af alternativt, kunstnerisk indhold på pladsen og i udflugterne rundt i Thy.

Udviklingen glæder direktør i Nordea-fonden, Henrik Lehmann Andersen, der fremhæver det folkelige fællesskab, som festivalen er med til at skabe:

”Alive Festival har markeret sig som en stærk, lokal festival og ditto fortælling om unges engagement, identitet og lokale tilknytning til Thy. Med støtten kan ildsjælene bag nu styrke deres kunstneriske ambitioner og forstærke festivalens folkelige fællesskab,” siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.

Kontakt

Anna Marie Krarup

Anna Marie Krarup

Seniorprojektkonsulent
4070 3771

Kort og kontant

Projektnavn
Alive Festival
Projektejer

Alive Festival

Projektperiode
2021-2023
Støttet med

1,5 mio. kr.

Samlet budget

10,8 mio. kr.

Få mere at vide

Iben Stubgaard
Projektleder

Alive Festival

2395 2558

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.