Børne- og ungeinddragelse
Lav interviews, inddrag dem i udviklingsprocessen, og test ideer af på børn og unge, så de føler sig hørt og får muligheder for at sætte deres præg på projekter, der er relevante for deres liv. På den måde kan I være med til at understøtte, at børn og unge kan bidrage aktivt som betydningsfulde samfundsborgere.
Få inspiration til, hvordan I kan inddrage børn og unge i jeres projekt
En god visualisering af, hvordan man kan arbejde med inddragelse af børn og unge i projektudviklingen, er Roger Harts deltagelsesstige, som består af 8 trin. Deltagelsesstigen kan bruges til en gang imellem at kigge på voksnes praksis og de projekter, der arbejdes med, og være nysgerrige på, om vi i virkeligheden godt kunne være med til at give børnene og de unge et lidt større mulighedsrum for at deltage. Men om børnene skal inddrages på trin fire eller trin otte, afhænger til syvende og sidst af formålet.
Vi skal sikre os, at vi reelt inddrager børnene, og at vi ikke er på et af de tre nederste trin på stigen. Det væsentlige er, at vi inddrager børnene meningsfuldt og er bevidste om det mulighedsrum børnene kan få. Vi skal ikke inddrage dem og sige, at de må få lov til helt selv at beslutte, hvordan uderummet skal se ud, hvis vi ikke reelt er klar til at give dem medbestemmelse.
I Nordea-fondens nye formidlingsformat ’Eksperten forklarer’ forklarer Signe Fjordside, hvordan man kan indarbejde børn og unges perspektiv i projekter rettet mod den specifikke målgruppe.
Sådan kommer I i gang med børne- og ungeinddragelse
At påbegynde børneinddragelse kræver en forståelse for børn og unges unikke perspektiver. Start med at definere klare mål for inddragelsen, og vær sikker på, at de stemmer overens med børnenes interesser og behov. Inviter børn til åben dialog, og vær nysgerrig og lyttende over for deres ideer og tanker. Det er essentielt at skabe et trygt og inkluderende miljø, hvor børn føler sig værdsatte og hørte.
Overvej forskellige metoder for inddragelse – fra workshops til kreative udtryksformer. Husk, det er en proces, der omfatter både planlægning, gennemførelse, og opfølgning. Vær åben for at lære og tilpasse tilgangen undervejs, og værdsæt hvert skridt i rejsen mod meningsfuld børne- og ungeinddragelse.
Projekteksempler
Få inspiration fra fire projekter, der har arbejdet med børne- og ungeinddragelse på forskellige måder:
ReloadMe sendte spørgeskemaer ud til 40 unge og afholdte 15 fysiske interviews med unge for at få en forståelse af de unges perspektiver. Derudover afholdtes workshops med unge, som skulle udvikle og skærpe undervisningsmaterialet. Og unge er bevidst brugt som formidlere af budskaberne til andre unge.
Ungdomsøen har vedtaget en lang række dogmer om aktiviteterne og fællesskabet på øen, som skal skabe en tryg ramme. Dogmerne er udarbejdet og vedtaget af de unge som var med i de tidlige udviklingsprojekter og som sidenhen er gjort generelle og gældende for aktiviteterne på Ungdomsøen.
I Klar livet i fællesskaber uden nikotin involveres unge i udviklingen af konceptet ’Det gode træningsfællesskab’, hvor de unge er med til at kvalificere indhold og form, inden konceptet udbredes til andre unge. Unge rekrutteres også til et fortæller- og facilitatorkorps, så det bliver formidling til unge fra unge.
I projektet Børnekultur i Hårlev blev børnene inviteret ind for at fortælle, hvilke funktioner og faciliteter det nye børnekulturhus skulle have, for at de ville bruge stedet. Det mundede for eksempel ud i en klatrevæg, hvor der også opstilles bøger.
Læs mere om de fire projekter her:
Hvis du vil vide mere om hvordan børn og unge kan inddrages i jeres projekt, så har Børnerådet lavet en 'Håndbog i børneinddragelse'. Se den her.