Mød Nordea-fonden på DGI Landsstævne i Aalborg

Nordea-fonden er med på holdet, når DGI Landsstævne - Danmarks største idrætsfestival - løber af stablen i Aalborg 29. juni - 2. juli.

Kvinder laver gymnastik

Test din projektidé, prøv en luftballon og oplev pop up-aktiviteter i hele Aalborg, når Nordea-fonden er med til DGI Landsstævne. 

Kan din idé eller aktivitet få støtte?

Har du et projekt eller en aktivitet, som skaber gode liv - men mangler midler? Måske kan du få støtte fra Nordea-fonden.

Nordea-fonden støtter gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur. Vi har ingen færdig opskrift på det gode liv, men vi tror på, at det er noget vi skaber sammen. Har du en idé til et projekt, som matcher vores strategi og som er almennyttigt, så tag en snak med en af os om, hvad der skal til for at få støtte fra Nordea-fonden.

Under Landsstævnet inviterer vi til hurtig vurdering - live. Kig forbi luftballonen og drøft din idé med Nordea-fondens medarbejdere. Du kan også gå på nordeafonden.dk/hurtigvurdering og indenfor 48 timer få svar på, om det er relevant at søge Nordea-fonden om støtte.

Få en hurtig vurdering hos Nordea-fonden:

  • Torsdag 29. juni ved Havnefronten: 10.00-10.30, 13.00-13.30 og 17.00-17.30.
  • Fredag 30. juni i Vestre Fjordpark: 10.00-10.30, 13.00-13.30 og 17.00-17.30. 
  • Lørdag 1. juli i Vestre Fjordpark: 10.00-10.30, 13.00-13.30 og 17.00-17.30. 

Få en tur i vores luftballon

På Landsstævnet i Aalborg kan du prøve en vaskeægte luftballon, når Nordea-fonden inviterer alle til at prøve en minitur. Luftballonen spændes fast til jorden, så luftballonen kan flyve 10-15 meter op i luften, før den lander på jorden igen. Der er plads til to personer pr. tur, som varer ca. 5 minutter. Det er gratis at prøve luftballonen.

Find luftballonen her:

  • Torsdag 29. juni ca. kl. 10.00-18.00: Ved Havnefronten (Aalborg-siden)
    Borgmester Thomas Kastrup-Larsen indvier luftballonen kl. 9-10. 
  • Fredag 30. juni ca. kl. 9.00-19.00: Vestre Fjordpark
  • Lørdag 1. juli ca. kl. 9.00-19.00: Vestre Fjordpark
Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.

Luftballonen er meget vejr- og vindafhængig, og aktiviteten er derfor kun mulig, såfremt vejret tillader det. Alle tider er cirka tider.

Pop up-aktiviteter i hele byen

Under Landsstævnet kan du opleve spændende pop-aktiviteter i hele byen, når projekter støttet af Nordea-fonden inviterer til gratis events. 

Peter & Solvognen
Vær med til at fejre og undersøge, hvordan kroppen har bevæget sig – historisk set – i de sidste 150 år, når Peter & Solvognen tager fat på idrættens historie. 
Hvor og hvornår: Nørregade Torv ved Biblioteket fredag 30. juni kl. 10.00-17.00. 

Operacyklen
Oplev opera på en helt ny måde, når Operacyklen optræder på Landsstævnet. Forestillingen varer 20 min. og byder bl.a. på dette program: W.A. Mozart: Durch Zärtlichkeit und Schmeicheln, G. Puccini: Signora ascolta, L. Delibes: Klokkearien fra Lakmé, E. W. Korngold: Glück, dass mir verblieb, J. Strauss d.y.: Min herr.
Hvor og hvornår: Algade Torv ved Salling fredag 30. juni kl. 14.00, 15.30 og 17.00. 

Kornets Hus og FOOD&Friendship Festival
Hør historierne om Kornets Hus og FOOD&Friendship Festival og smag på lækre smagsprøver på skyr med hjemmelavet mysli af honningristede femkornsflager. 
Hvor og hvornår: Vestre Fjordpark ved luftballonen fredag 30. juni kl. 12.00-16.00.

Istidsudstillingen, Aalborg Zoo
Mød mennesker fra istiden, når Aalborg Zoo giver et smugkig på istidsudstillingen.
Hvor og hvornår: Kvindens Plads ved Havnen lørdag 1. juli kl. 13.00-13.30. 

Orkerne Kommer
Mød rollespilsorker, når Orkerne Kommer indtager gadebilledet i Aalborg.
Hvor og hvornår: Aalborgs gågader lørdag 1. juli 13.00-14.00 og 15.00-16.00. 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.