Frivillige Orker skal øge livskvaliteten hos unge

Rollespilsprojektet 'Orkerne Kommer' har været en stor succes. Nu fortsætter projektet med ny støtte fra Nordea-fonden, så aktiviteten kan forankres, og så flere børn og unge kan prøve kræfter med rollespil.

Med den nye støtte fra Nordea-fonden skal ungelederuddannelsen nu forankres i de frivillige danske rollespilsforeninger. Ungelederne i rollespilsmiljøet er de frivillige unge, der arrangerer rollespil for deres jævnaldrende og børn i deres lokalmiljø. Foto: Emil Lyders. 

Rollespil øger unges trivsel

Aktive fællesskaber gør en positiv forskel for unges trivsel, og rollespil lader de unge lære gennem leg og fortællinger. Det er baggrunden for at Nordea-fonden støtter Rollespilsfabrikken med 1,9 mio kr. til at forankre projektet ”Orkerne Kommer” i det frivillige rollespilsmiljø i Denmark.

Rollespilsfabrikken har, sammen med landsforeningen Bifrost, udviklet et uddannelsesforløb for ungeledere i rollespilsmiljøet. Projektet ”Orkerne Kommer” var ligeledes støttet af Nordea-fonden, og endte med offentliggørelsen af resultaterne fra Institut for Lykkeforskning, der viser, at man altså bliver et gladere menneske af at være i kontakt med sin indre ork.

”I Rollespilsfabrikken har vi aldrig været i tvivl, og nu har vi altså undersøgelsens ord for, at vi ikke var helt ude i skoven. Rollespil er en fantastisk ramme for aktivitet, og vi gør en kæmpe forskel for de unge. Derfor er vi selvfølgelig enormt glade og beærede over at Nordea-fonden vil støtte os, så vi kan udbrede og forankre metoderne fra Orkerne Kommer til hele landet,” udtaler Claus Raasted, der er formand for Rollespilsfabrikken.

Støttet af Nordea-fonden

Med den nye støttebevilling skal ungelederuddannelsen nu forankres i de frivillige danske rollespilsforeninger. Ungelederne i rollespilsmiljøet er de frivillige unge, der arrangerer rollespil for deres jævnaldrende og børn i deres lokalmiljø. 

”Rollespil ruller over landet – og vi er glade for at bidrage til, at endnu flere børn og unge vil være aktive gennem leg og fællesskab i det fri,” siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.

Rapport om det gode, unge liv

Institut for Lykkeforskning har fulgt rollespillerne fra Orkerne Kommer igennem 18 måneder, og resultaterne er positive. Det fællesskab der opstår blandt de unge, når de tager ansvar for at skabe gode oplevelser, betyder alverden. De unge får selvtillid, og lærer sig en masse færdigheder, som de kan bruge både inde i eventyrets verden, og ude i virkeligheden. Rapporten viser at deltagernes tilfredshed med livet er steget hele 12%, i løbet af projektet.

Igennem projektet skal en række frivillige instruktører trænes i at undervise andre unge fra hele landet. Samtidig skal de unge prøve deres nye færdigheder ved arrangere en mængde rollespil. Projektet kulminerer i 2019 med et stort landsdækkende rollespil. 

Kontakt

  • Projektleder: Jesper Kristiansen // 2828 3910 // Orker@rollespilsfabrikken.dk
  • Rollespilsfabrikkens formand: Claus Raasted // 2234 2480 // claus.raasted@gmail.com

Kort og kontant

Projektnavn
Orkerne Kommer
Projektejer

Rollespilsfabrikken

Projektperiode

Jesper Kristiansen

Støttet med

1,9 mio. kr.

Få mere at vide

Jesper Kristiansen
Projektleder

Rollespilsfabrikken

2828 3910

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.