Bornholmske foreninger delte gode erfaringer

Det bornholmske foreningsliv samles

Lørdag middag bød Nordea-fonden det bornholmske foreningsliv på en let frokost og netværksmøde på Faber’s Café under årets Folkemøde i Allinge. Formålet med arrangementet var at styrke ledelsen og engagementet i de lokale bestyrelser og skabe netværk og vidensdeling på tværs af dem. 

Det er vigtigt, fordi foreningerne er centrale drivkræfter for at skabe gode liv, som er grundlaget for de projekter, Nordea-fondens støtter.  

I har valgt at investere endnu en fridag i det, I brænder for. At I vil bruge den sammen med os, det er vi stolte over,”

I alt deltog 40 personer fra 23 forskellige foreninger på Bornholm. Inden lokalforeningerne skulle på banen og dele gode erfaringer, var der lidt godt til hjernen i form af to oplæg. Første oplæg blev præsenteret af Julie Bachmann Stockmarr, chefkonsulent i Center for Frivilligt Socialt Arbejde og handlede om, hvordan man skaber et godt engagement og fællesskab i en forening. 

Det kan koges ned til fire punkter: 

1. Sagen: Man skal være skarp med sine visioner. Hvad er det, man kæmper for? Det er vigtigt, fordi den frivillige bliver motiveret af at gøre en forskel. Derfor skal man være tydelig i sin kommunikation, så det står klart, hvilken forskel man gør.  

2. Personen: Den frivillige skal kunne genkende foreningens værdier i fællesskabet og i sig selv. Det skaber samtidig fællesskabets paradoks; jo stærkere fællesskabet er, jo mere ens er de frivillige typisk også. Det kan derfor være en god idé, hvis man aktivt søger andre typer mennesker, så man får forskellige kompetencer og større diversitet i foreningen. Som forening skal man huske at give noget tilbage til den frivillige. Det kan være en oplevelse, der styrker fællesskabet. 

3. Opgaverne: Der skal være et sammenhæng mellem opgaven, der skal løses og den frivilliges kompetencer og motivation. Det er typisk ledelse, fællesskab og læring, der motiverer frivillige. 

4. Livssituationen: Det er ofte pensionister, der er frivillige, fordi de har tiden. For at få frivillige blandt unge og børnefamilier, kan man bruge dynamiske frivillige, som er mindre forpligtende. 

At arbejde med dynamiske frivillige

Såkaldte dynamiske frivillige var netop fokusset i det andet oplæg, som blev holdt af Ulla Svenningsen Lund, engagementschef i ReThinkers. 

Ved dynamisk frivillighed er det afgrænsede opgaver, der skal løses – i modsætning til det ubegrænsede bestyrelsesarbejde. Hvis man vil arbejde med dynamiske frivillige, er der tre centrale ting, men skal være opmærksom på: 

1. Fleksibilitet: Folk vælger dynamisk frivillighed, fordi de kan til- og fravælge opgaver efter tid, behov, kompetencer og interesser. Men ligesom andre frivillige bliver de også motiveret af at lave noget i fællesskab.  

2. Synlighed: Det er banalt, men vigtigt at foreningens opgaver og behov er synlige; Folk kan ikke melde sig til noget, de ikke ved eksisterer. Opgavebeskrivelsen skal være så konkret som muligt, så den dynamiske frivillige har en klar idé opgavens omfang og indhold. 

3. Frivilligbank: Foreningen kan samle en liste over frivillige og deres kontaktoplysninger og f.eks. formidle opgaver gennem nyhedsbreve. Det virker stærkere, hvis man skriver personligt til en frivillig med fornavn end generiske mails.  

Fra teori til praksis

Efter de to oplæg skulle foreningerne snakke om, hvordan teorien kunne omsættes til praksis. Og her var flere gode eksempler på tiltag, der havde skabt nyt engagement. 

Foreningen 4-Kløver-Klyngen er skabt af borgerforeningerne i de fire bornholmske landsbyer: Aarsballe, Klemensker, Nyker og Rø. Landsbyerne ligger væk fra kysten, og foreningens formål er skabe et attraktivt lokalsamfund i områderne omkring byerne.  

De vil bl.a. bygge stier mellem byerne, hvilket kræver meget frivilligt arbejde. Derfor besluttede de at holde en gratis fællesbrunch for byernes indbyggere. I alt uddelte de derfor 3.600 invitationer i alle postkasserne. 

Omkring 100 dukkede op til brunchen. Efter maden var spist introducerede foreningen deres projekt, og hvad de havde brug for. Herefter kunne brunchgæsterne høre mere om de konkrete opgaver og skrive sig på til at give en hånd indenfor et bestemt område. F.eks. byggegruppen eller kommunikationsgruppen. 

Det gav en liste på 30 mennesker, som Lene Koefoed, forperson i foreningen, er godt tilfreds med. Hun var også glad for dagens arrangement. 

Man skal huske at give noget tilbage. Det vil jeg gerne gøre mere ud af. Ligesom vi gjorde med brunch – gøre noget, hvor man understøtter fællesskabet. Det tager jeg med fra i dag,”

I Grønbechs Gård har de arbejdet meget med at blive tydeligere i deres identitet. De har bl.a. skiftet navn, så de også hedder Bornholms Center for Kunsthåndværk. I stedet for at have frivillige har de frivillige værter, som gør det tydeligt, hvad man skal lave som frivillig. 

Derudover har de lavet incitamentsordninger, så den enkelte frivillige motiveres til at lægge flere timer. Efter hver sæson donerer alle kunstnerne en række af deres værker til de frivillige. Den vært som har lagt flest timer, får lov til at vælge først.  

Det seneste år er de gået fra 27 frivillige til 37 frivillige værter. Lene Havtorn Larsen, centerleder i kunstcentret, sørger for hele tiden at markere de små succeser med de frivillige. 

”Vi drikker så mange bobler. Vi fejrer altid noget,” sagde hun lørdag. 

Hun var glad for det lokale netværksarrangement og for at lære Nordea-fonden at kende. 

Selvom vi bor på Bornholm, kender vi ikke alle sammen hinanden. Det jeg også tager med er, at Nordea-fonden slet ikke er et væsen, der er langt væk, men meget tæt på os. Det har været en stor glæde at finde ud af og få sat ansigter på menneskerne,”

Nordea-fonden har to puljer, der kan være særligt interessante for lokale foreninger:

• ’Liv i det lokale’, hvor man kan søge op til 200.000 kr.
• ’Dele-puljen’, hvor man kan søge op til 15.000 kr. til at købe deleudstyr. 

Mere inspiration om frivillighed

• Frivillighed i lokale projekter

  Hvordan kan I arbejde med frivillige i jeres projekt? Hvordan rekrutterer og fastholder I bedst jeres frivillige? Og hvilke konkrete værktøjer kan man benytte sig af for at gøre arbejdet med frivillige værdifuldt? 
  Få inspiration fra forskellige lokale projekter, der alle har fået støtte fra Nordea-fondens Her bor vi-pulje.

• Frivillighed generelt

  40% af danskerne engagerer sig i frivillige aktiviteter og bidrager til at skabe gode liv for andre. Vi har samlet eksempler på forskellige typer frivillighed som inspiration til, hvordan frivilligt engagement kommer til udtryk og skaber værdi i projekternes aktiviteter.​​​​​​