254 kulturhuse søger Nordea-fondens kulturhuspulje: De vil invitere nye brugere ind

Hvis der var nogen tvivl om, at der er behov for en økonomisk håndsrækning ude omkring i landets kulturhuse, så er den tvivl gjort til skamme! Det ses tydeligt ud fra den efterspørgsel Nordea-fonden er blevet mødt med gennem Kulturhuspuljen, som lukkede slut maj.

Kæmpe efterspørgsel - 254 kulturhuse vil mere, men mangler midler

I alt er 254 ansøgninger tikket ind. Samlet løber ansøgningerne op i 165,2 mio. kr. eller næsten syv gange så meget, som det beløb på 25 mio. kroner, Nordea-fonden har afsat til fordeling.

Sådan fordeler ansøgerfeltet sig:

  • 63 Hovedstaden
  • 55 Midtjylland
  • 56 Syddanmark
  • 36 Nordjylland
  • 41 Sjælland
  • 3 landsdækkende

Øje for sjældne brugere

Den første overordnede gennemgang tyder på, at ansøgerne gerne vil skabe fællesskaber for nogle af de befolkningsgrupper, som generelt er underrepræsenteret i kulturhusene. Det gælder for eksempel unge, etniske minoriteter og mennesker i særligt udsatte positioner.

Fællesspisning skal begrænse CO2

Fokus på klima og bæredygtighed skinner også igennem flere af ansøgningerne. Herunder hører blandt andet fællesspisninger, foredrag om bæredygtigt byggeri, klimavenlig mad og regenerativt landbrug.

Stort engagement og højt aktivitetsniveau 

Vi er glade for at se, at muligheden for at søge Kulturhuspuljen er nået så bredt ud, at langt over halvdelen af landets kulturhuse har valgt at søge. Det vidner om et stort engagement og et højt aktivitetsniveau, men også om et stort behov for økonomisk støtte.

Nu skal ærmerne smøges op og Nordea-fondens uddelingsafdeling skal i gang med at læse alle ansøgningerne grundigt igennem.

Om Kulturhuspuljen

Nordea-fonden uddeler 25 mio. kr. til kultur- og aktivitetshuse, der vil udvikle deres mødested. 

Ansøgere har kunne søge om støtte fra 200.000 kr. og op til 1 mio. kr. 

Puljen lukkede 31. maj 2023.

I slutningen af september 2023 får alle ansøgere besked fra fonden. 


Kort og kontant

Projektnavn
Kulturhuspuljen er lukket
Projektejer

Nordea-fonden

Projektperiode

2023

Samlet budget

25 mio. kr.

Få mere at vide

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.