10 mio. kr. til fremme af børns madglæde

Med 10 mio. kr. fra Nordea-fonden vokser Skolehaveprojektet Haver til Maver til et nationalt projekt. I løbet af de næste tre år etableres nye skolehaver, og op til 8.000 børn vil lære at lave mad, dyrke deres egne sunde råvarer og undervises i det fri.

Haver til Maver

Med de 10 mio. kr. fra Nordea-fonden kan 8.000 flere børn nu få undervisning i egne skolehave. Foto: Haver til Maver.

Undervisning af børn i egne skolehaver

Børnene laver mad med råvarer, de selv har dyrket. De smager fennikel for første gang, laver fladbrød med egne salater og får smag for hjemmelavet kartoffelsuppe. Gryderne syder og bobler over åben ild - og opskrifterne bliver taget med hjem til mor og far, hvor retterne gentages.

Hvert år følger 1.700 børn en dyrkningssæson i Haver til Maver og oplever at så, dyrke og høste egne grøntsager og lave mad over bålkomfur. Med de 10 mio. kr. fra Nordea-fonden kan 8.000 flere børn nu få undervisning i egne skolehaver.

Positiv indvirkning på børns madvaner, trivsel og læring

”Vi vil forandre danske børns forhold til natur, råvarer og madlavning,” siger Søren Ejlersen, som er formand for Haver til

Haver til maver drenge

Maver. ”Vores arbejde med skolehaver har en positiv indvirkning på børns madvaner, men også på deres selvværd, trivsel og læring."

Haver til Maver er stiftet i 2007 af en selvejende institution i et partnerskab med Fredensborg Kommune, der har været pioner i arbejdet med udeskole. "Vi får som kommune en unik tilgang til sundhed, vi taler ikke om det, vi gør det aktivt som en naturlig del af det at gå i skole," siger Jesper Alstrøm fra Fredensborg kommune.

Trylleeffekt på børns lyst til at lære

Projektet har gennem årene tiltrukket sig opmærksomhed fra politikere, kokke, og forskere. Også TrygFonden har støttet både pilotprojekt, forskning og afprøvning af projektet i flere kommuner.

En af forskerne, som har arbejdet med Haver til Maver, er Karen Wistoft fra DPU ved Aarhus Universitet. ”Forskning og evaluering af Haver til Maver har vist, at konceptet har en ’trylleeffekt’ på børnenes lyst til at lære. Børnene udviser en helt særlig stolthed og anerkendelse af hinandens afgrøder, retter og smag."

Trine, som er kok og underviser i Haver til Maver, siger om at have børn med i køkkenet: "Alle børn - uanset gastronomisk baggrund - "glemmer" deres kræsenhed og smager på både velkendte og nye retter. "Både Rødbedefrikadeller og græskarsuppe ryger indenbords."

Fremme af folkesundheden

Projektets gode erfaringer og nye mål om national udbredelse harmonerer med Nordea-fondens ambition om at fremme

Fakta

Haver til Maver er til 1.-6. klasse, men også børnehaver, børnehaveklasser og specialklasser, bruger tilbuddet.
Som klasse får man sit eget stykke jord, der dyrkes i løbet af sæsonen.
Eleverne dyrker grøntsager under kyndig vejledning af landmanden. Børnene tilbereder grøntsagerne i udekøkkenet sammen med en kok og lærer om smag, råvarekvalitet og tilberedningsmetoder.
Sammen med en naturvejleder går eleverne på opdagelse ved vandhullet eller i skoven.
Et forløb i Haver til Maver består af 8-10 besøg, hvor eleverne bliver undervist i natur/teknik, landbrug, fotosyntese, madlavning og sunde madvaner

folkesundheden.

"Gastronomiske skolehaver er et praktisk og involverende projekt, der mindsker afstanden fra jord til bord. Børnene lærer at dyrke grøntsager, lave mad af dem og får nye smagsoplevelser, som de måske tager med hjem. Vi håber, at projektet vil fremme børns madglæde, sundhed og interesse for naturen, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter aktiviteter, der fremmer gode liv.

Institut for Uddannelse og Pædagogiks forskning i Haver til Maver.

Flere oplysninger

Haver til Maver: Bestyrelsesformand Søren Ejlersen, telefon 2270 0700, e-mail: se@aarstiderne.com
Haver til Maver: Projektchef Tove Preisler, telefon 5662 3022, email: tpr@havertilmaver.dk
Fredensborg Kommune, Chefkonsulent Jesper Alstrøm 25 44 47 76 e-mail: Jeal@fredensborg.dk
DPU Lektor Karen Wistoft, telefon 26 13 26 53, e-mail kawi@dpu.dk


Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.