Ungt opråb: Bæredygtige materialer, genbrug og madspild skal på skoleskemaet på landets erhvervsskoler

Erhvervsskoleelever brænder efter at lære om bæredygtige byggematerialer, og hvordan de bruger hele knoldsellerien i stedet for at smide den halve ud.

Manglende fokus på bæredygtighed i erhvervsuddannelserne

Vi skal lære meget mere om bæredygtige materialer og genbrug på erhvervsskolerne. Mit råd vil være, at alle lærere på erhvervsskolerne skal efteruddannes, så de kan undervise i bæredygtighed.”

Christian Børglum Hansen, tømrerlærling på ZBC Slagelse, taler lige ud af posen. Om ambitionen om at blive en dygtig tømrer, der bidrager til at bygge vores grønne fremtid. Og om frustrationen over, at bæredygtighed slet ikke er på skoleskemaet på hverken grund- eller hovedforløb på hans sjællandske erhvervsskole.

Sammen med en håndfuld andre unge har han taget plads i Verdensmålenes Telt på Folkemødet fredag aften. Nordea-fonden og Tietgenfonden har inviteret de unge til at komme med deres konkrete råd til, hvordan erhvervsuddannelserne kan blive bedre. De unge skal inspirere til, hvordan Værkstedspuljen med 100 mio. kr. kan komme godt fra start og gøre en forskel. Overfor de unge sidder både politikere, erhvervsskoleledere og Nordea-fonden og Tietgenfondens adm. direktør Henrik Lehmann Andersen og lytter.

Også kokkeeleven Jacob Moe fra Hotel- og Restaurantskolen i København kommer med en opsang: Erhvervsskolerne forsømmer at undervise i bæredygtighed.

Vi smider store mængder af lækre, friske råvarer ud, selvom de ikke fejler noget. Vi smider et halvt knoldselleri ud i stedet for at lære at udnytte det hele. Det er superdumt, og derfor skal vi lære meget mere om at undgå madspild,”
siger han og pointerer, at der er behov for både efteruddannelse af lærerne og besøg af gæstelærere udefra, der kan fortælle om nye teknologier og innovation.

Emmilie Hansen, der er i lære som bygningssnedker, bakker helhjertet op om behovet for at opgradere erhvervsskolelærernes kompetencer i bæredygtighed. Derudover efterlyser hun langt mere samarbejde på tværs af fagene og på tværs af erhvervsskolerne.

”Ude på byggepladserne kommunikerer man med andre faggrupper hele tiden, men på mit grundforløb lærte vi ikke noget om tværfagligt samarbejde,” siger hun.

Ambassadør for Boss Ladies, blikkenslageren Anette Pilgaard Nielsen og tømrerlærlingen Mark Tofterup fra ZBC Slagelse er også klare i mælet. Begge mener, at skolerne svigter ved ikke at gøre eleverne klogere på genanvendelse og sortering af materialer.

Formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation Julie Kølskov Madsen, der lige er færdig som EUX-smed, kalder det uholdbart, at erhvervsskolerne i dag køber de billigste materialer eller får tilsendt noget gratis fra firmaer, der ikke altid er bæredygtige. Det giver også en smid-væk-kultur, der ikke rimer på grøn.

Vi skal sikre bedre bæredygtige materialer ude på skolerne,”
fastslår hun.
Folkemødet 2023 - unge kloge hænder - 2

Unge lærlinge kræver fokus på bæredygtighed i erhvervsuddannelserne

Lyttepanelet af ’voksne’ bliver blæst bagover af de unges iver efter at rykke på den grønne dagsorden. Det går som en rød tråd gennem alle de unge lærlinges udsagn, at de føler sig ladt i stikken, når det handler om at lære bæredygtighed.

Nordea-fonden og Tietgenfondens administrerende direktør Henrik Lehmann Andersen kvitterer for lærlingenes stime af ideer.

I unge har drivkraften, og derfor giver det så god mening at tage udgangspunkt i jeres forslag for at flytte erhvervsuddannelserne et bedre sted hen. For vi skal give langt flere unge lyst til at blive dygtige faglærte,”
siger han og kalder det fantastisk, at de unge i den grad tager ansvaret for den grønne omstilling på sig.

Værkstedspuljen skal netop gå til at modernisere værksteder på erhvervsskolerne samt opkvalificere underviserne, så skolerne alt i alt blive mere bæredygtige, anfører han.

Også næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation Nanna Højlund, Socialdemokratiets erhvervsskoleordfører i Folketinget Thomas Skriver Jensen, direktør for Hotel- og Restaurantskolen Anne-Birgitte Agger, næstformand for DEG-Lederne Rikke Christoffersen og udviklingskonsulent i Dansk Håndværk Mads Okking får noget med hjem i rygsækken at arbejde med, hvis de unges krav skal indfries.

”Der er ikke nogen af os håndværkere, der bygger et hus alene. Så selvfølgelig skal der være tværfaglig undervisning på erhvervsskolerne,” siger Mads Okking og giver bygningssnedkeren Emmilie Hansen håndslag på, at det vil han knokle for i Dansk Håndværk.

Det er vigtigt, at I unge stiller krav og presser på, for det går alt for langsomt ude på skolerne og i de faglige udvalg. Man kan ikke tale sig til bæredygtighed. Man kan skabe det,”
fastslår Anne-Birgitte Agger fra Hotel- og Restaurantskolen i Valby.
De deltog i arrangementet

Folkemødet 2023: De kloge hænder taler - vi skaber vores bæredygtige fremtid 
Unge har ordet: Hvordan gør vi håndværkeruddannelser attraktive og bæredygtighed til en arbejdslivsstil? Et ungepanel giver deres bud på både udfordringerne og løsninger til et lyttepanel.

Ungepanel

  • Ordstyrer: Julie Kølskov Madsen (Formand, Erhvervsskolernes Elevorganisation)
  • Emmilie Joy Hansen (Lærlinge for Bæredygtighed)
  • Anette Pilgaard Nielsen (BOSS Ladies)
  • Jacob Moe (Kokkeelev fra Hotel og Restaurantskolen)
  • Christian Børglum Hansen og Mark Ahnfeldt Tofterup (Tømrerelever fra ZBC Slagelse).

Lyttepanel

  • Thomas Skriver Jensen (Medlem af Folketinget, Socialdemokraterne)
  • Mads Okking (Udviklingskonsulent, Dansk Håndværk)
  • Rikke Christoffersen (Næstformand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne)
  • Nanna Højlund (Næstformand, FH)
  • Anne-Birgitte Agger (Direktør, Hotel- og Restaurantskolen)
  • Henrik Lehmann Andersen, (Adm. Direktør i Nordea-fonden og Tietgenfonden)

Læs mere

Kort og kontant

Projektnavn
De kloge hænder på Folkemødet

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.