Nye fællesskaber til de eventyrlystne børn og unge

Nyt fondsstøttet projekt skal give en håndsrækning til 'nørdede' børn og unge, der står uden for et meningsfuldt ungdomsfællesskab, samt styrke civilsamfundets ildsjæle i deres arbejde for at få alle børn og unge med.

Flere fællesskaber til de eventyrlystne børn og unge 

Børn og unge, der ikke er en del af foreningslivet, skal væk fra computerskærmen, ud af forældrenes kælder, og ind i et forpligtende fællesskab. Det vil landsforeningen Bifrost gøre gennem projektet: Fantastiske Fællesskaber.

Alle fortjener at være en del af et forpligtende og meningsfuldt fællesskab. Vi ved, at det oftest er den lokale spejder- eller fodboldklub, der trækker – det er bare ikke alle, der passer ind i den formel eller synes, at de traditionelle foreningsfællesskaber tænder en ild i dem,
siger Eva Mærsk, forkvinde i Landsforeningen Bifrost

Og dét er også en af grundtankerne bag projektet.

Fantastiske Fællesskaber støttes med 7,2 mio. kr. og udfolder sig over de næste tre år. Målet er at få mere end 7000 eventyrlystne børn og unge landet over ind i civilsamfundets favn – og de skal lokkes med magi, indlevelse og fællesskab.

Projektets tre spor har fokus på oprettelsen af nye fællesskaber, så alle har adgang og mulighed for at være en del af fællesskabet, opkvalificering af lokale ildsjæle i emner som inklusion og tryghed, der skal sikre, at eksisterende lokalforeninger er robuste og kan rumme en bred skare af børn- og unge, samt tværregionale samarbejder.

Det hele bindes op på Bifrosts metode for kreativ dannelse af børn og unge. Her er missionen, at leg med roller, refleksion over eget liv og samfund, i forpligtende fællesskaber, skal danne fremtidens kreative visionære demokrater.

Alle fortjener et meningsfuldt fællesskab

Bifrost er en civilsamfundsaktør, der har den kreative dannelse af børn og unge i højsædet, og opererer ud fra et livssyn, hvor empati er en muskel, der kan trænes og dyrkes gennem kreativ leg med roller – og hvor det forpligtende fællesskab er en essentiel del af opskriften for det gode børne- og ungdomsliv.

Hvilket passer godt ind i Nordea-fondens fokus på at få flere børn og unge kommer godt på vej: 

Børn og unge skal have mulighed for at udfolde sig i mange forskellige fritidsaktiviteter. Derfor er vi stolte af at støtte projekt ’Fantastiske Fællesskaber’ som åbner den eventyrlige dør til foreningslivet gennem de mere ’nørdede’, legende og kreative aktiviteter. Projektet skal styrke lokalforeningerne, så endnu flere kan blive en del af de inkluderende fællesskaber, som vi tror på, skaber rammen for flere gode liv,
siger Christine Paludan-Müller, der er Nordea-fondens uddelingschef.
Vil du være en del af projektet?
  • Projektet er åbent for alle børn og unge.
  • Der skal laves 'nørdede' aktiviteter i hele landet, hvor unges medejerskab er i højsædet.
  • Kontakt Landsforeningen Bifrost på: jv@landsforeningenbifrost.dk.

Kort og kontant

Projektnavn
Fantastiske Fællesskaber
Projektejer

Bifrost – Landsforeningen for kreativ udvikling af børn og unge

Projektperiode

2023-2026

Støttet med

7,2 mio. kr.

Få mere at vide

Jonathan Vesth
Projektleder

Bifrost – landsforeningen for kreativ udvikling af børn og unge

6179 4551

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.