Mød Nordea-fonden på Kulturmødet

Mød Nordea-fonden på Kulturmødet på Mors 24.-25. august. Vi stiller skarpt på fondes rolle, støttemuligheder og tilbyder sparring på projektidéer.

Torsdag 24. august

En polariseret samfundsdebat – kan kulturen styrke fællesskabet, trivslen og dannelsen

SoMe og internettet er med til at polarisere samfundsdebatten. Virale fællesskaber kan give lukkede rum, hvor en fortælling og et verdenssyn dyrkes uhæmmet. Har kulturområdet en særlig evne til at adressere denne polarisering, styrke dannelse og understøtte en god demokratisk dialog mellem borgerne? Og hvordan lykkes kulturområdet med at styrke fællesskabet og trivslen hos borgerne og skabe demokratiske rum, hvor forskellige meninger kan brydes?

Tid og sted: Brøndum, KulturPladsen. Torsdag 24. august kl. 14-15.
Læs mere: 
https://program.kulturmodet.dk/events/89007

Kan I få støtte fra Nordea-fonden? 

Har I en god idé til et projekt eller en aktivitet, som skaber fællesskab og aktivitet – men mangler I midlerne? Måske kan I få støtte fra Nordea-fonden, der støtter projekter og aktiviteter, som fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur. Foreninger og organisationer i hele landet kan opnå støtte. Mød os på Kulturmødet og få en hurtig vurdering af jeres projektidé – og et svar på, om det er relevant for jer at søge støtte fra Nordea-fonden.

Tid og sted: Palletribunen, Ung Kult. Torsdag 24. august kl. 15.30-16.30.
Læs mere om Nordea-fondens støtteområder: https://nordeafonden.dk/det-stoetter-vi 


Deltagere fra Nordea-fonden 24. august:

  • Anna Marie Krarup (senior projektkonsulent)

Fredag den 25. august

Fødselshjælper eller initiativdræber? Sådan bliver fonde relevante og tilgængelige for flere unge 

Ung Kult vil hjælpe sine medlemmer og øvrige kreative og kulturskabende unge med at komme i kontakt med fondene. Mange unge vil gerne lave projekter, og fonde vil gerne støtte unges projekter. Men det er ikke altid, at matchet sker. Ved unge, hvordan fondene arbejder og hvad de støtter? Og ved fondene, hvilke projektidéer og hvilken hjælp unge har behov for? Hvordan bliver vi bedre til at opsøge og være nysgerrige på hinanden? Og hvordan bliver fonde fremadrettet endnu mere attraktive, relevante og tilgængelige for unge? Sammen tager vi snakken om fremtidens fonde.

Tid og sted: Manegen, Ung Kult. Fredag 25. august kl. 14.00-15.00. 
Læs mere: https://program.kulturmodet.dk/events/113225


Mød de danske fonde - få sparring på dit kulturprojekt

Har du en idé til et spændende kulturprojekt, en facilitet eller en aktivitet, men mangler du midler? Så kom og mød fondene, når Augustinus Fonden, Lokale og Anlægsfonden, Nordea-fonden, Spar Nord Fonden, Færchfonden og Tuborgfondet holder sparring på kulturprojekter.

De seks fonde fortæller om, hvordan de arbejder, og hvad de støtter og giver et par gode eksempler på kulturprojekter. Du kan tale med fondene om din idé, få sparring på dit projekt og høre, hvad der skal til, for at du kan realisere dit projekt.

Tid og sted: Netværket, Ung Kult. Fredag 25. august kl. 15.00-16.00 
Læs mere: https://program.kulturmodet.dk/events/89449


Skal og kan kulturhuse få os til at trives?

Efterhånden har alle hørt om kultur på recept, men nu kan du høre fra to kulturhuse, der arbejder med at skabe trivsel og livskvalitet gennem konkrete kulturelle fællesskaber. Vær med til en debat, hvor publikum, kulturhusene, fonde og fagpersoner udfolder både faldgruber og muligheder, når kulturhusene begynder at arbejde med livskvalitet, trivsel og, i sidste ende, samfundssundhed.

Tid og sted: Lysskoven. Fredag 25. august kl. 17.10-17.55.  
Læs mere: https://program.kulturmodet.dk/events/102343


Deltagere fra Nordea-fonden 25. august:

  • Anna Marie Krarup (senior projektkonsulent)
  • Marie Høstrup Andersen (projektkonsulent)

Kort og kontant

Projektnavn
Mød Nordea-fonden på Kulturmødet

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.