Fællesskabet er nøglen til gode ungdomsliv

Frem med de unges stemmer 

Vi skal blive bedre til at forebygge mistrivsel, fremfor at vi symptombehandler, når det er gået galt,

sagde Silke Ena Svare, forperson for Autisme Ungdom, ved et todelt debatarrangement i Verdensmålenes Telt torsdag eftermiddag på Folkemødet.

Arrangementet var lavet af Nordea-fonden, som bl.a. har fokus på initiativer, der styrker børn og unges mentale sundhed.

Opfordringen fra Silke Ena Svare var rettet mod scenens tre debattører, Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær for Red Barnet Danmark, Kris Jensen Skriver (S), folketingsmedlem, og Le Gammeltoft, kommunikationschef i Netcompany.

Inden de tre var gået på scenen, bød Nordea-fondens direktør, Henrik Lehmann Andersen, velkommen.

Nordea-fonden engagerer sig i unges mentale sundhed, fordi det giver mening for vores gode liv som samfund og individ. Derfor er vi her i dag,

Inden de tre debattører var gået på scenen, skulle de unge nemlig først komme med deres bud på løsninger og problemer i en workshop. I alt var der syv borde og ved hvert bord var der en mødeleder, som var repræsentant for en ungdomsorganisation.

Udover Silke Ena Svare deltog Elisabeth From Pedersen, forperson i Netværket af Ungdomsråd, Malthe Bækbo Vestergaard, forperson i DM-studerende, Rasmus Hald Møller, næstformand i Dansk Mandesamfund, Sally Mersoumi, næstforkvinde i Kvindehuset i Aarhus, Charlotte Geneser fra Modstrøms sekretariat og William Korte, formand i Sammenslutningen af Unge Med Handicap.

Ved Elisabeth From Pedersens bord var fokusset på, hvordan man får tid til at engagere sig som ung. For de fleste unge er det en hårfin grænse mellem at engagere sig for meget og helt undgå at engagere sig, sagde en fra bordet, mens en anden mente at hastigheden skulle ned i uddannelsessystemet.

Omkring Silke Ena Svares bord snakkede de om, hvordan samfundet bliver bedre til at rumme unge med diagnoser. Samfundet skulle flytte fokusset væk fra individets diagnose og kigge på rammerne omkring individet, var bordet enige om, og kom med forslag til værktøjer, som kunne styrke den enkelte folkeskolelærers mulighed for at hjælpe.

Ved Malthe Bækbo Vestergaards bords gik diskussion på, hvordan man kunne få studielivet til at hænge sammen, og der var enighed om, at forventningerne til den enkelte skulle skrues ned. William Kortes bord snakkede om følelser og mente, at man burde ligestille fysiske og psykiske sygdomme.

Teamet ved Sally Mersoumis bord var minoriteters deltagelse i samfundet, hvor en central pointe handlede om, at man som minoritet aldrig kunne gøre det godt nok, fordi der var modstridende pres fra samfundet og familien.

Charlotte Geneser ledte en debat om, hvad man kunne gøre for unge, der står udenfor fællesskabet. De blev enige om, at det var vigtigt, at der var plads til den enkeltes behov og fællesskaber skulle blive bedre til at rumme forskelligheder.

Og endeligt gik snakken omkring Rasmus Hald Møllers bord om, hvordan mænd blev bedre til at være sårbare. Her var det vigtigt med mandlige rollemodeller, som viste at maskulinitet og sårbarhed sagtens kunne gå hånd i hånd.

Og sådan gik snakken engageret ved alle bordene, mens pointerne omhyggeligt blev noteret på plancher. I alt sad over 50 personer ved de syv borde og bød ind med problemer og løsninger om unges mentale trivsel.

Der var fortrinsvist unge omkring bordene, og en god håndfuld bar en grøn nøglesnor med solsikker om halsen, som indikerer, at man har et usynligt handicap.

Imens lyttede de tre debattører til de unge, inden de skulle give deres perspektiv på emnet.

Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.

Og da workshoppen var færdig, var der en klar fællesnævner blandt nødvendige løsninger på de mange forskellige problemer: et trygt fællesskab er forudsætningen for at styrke trivslen, uanset hvem man er, og hvilke udfordringer man har.

Det lyder banalt, men vi ved, at den vigtigste faktor for at modvirke mistrivsel er, at man oplever at være en del af et fællesskab. Det kan være i skolen, i sportsklubben eller i en politisk organisation,

Det handler bl.a. om at styrke de nære voksenrelationer, som den unge har. Folkeskolelæren skal have mere frihed, den lokale træner skal klædes bedre på, og der skal være et fokus på kulturen på sociale medier.

Tingene hænger sammen. De unge føler sig presset af karakterer, det rigtige fritidsjob og at være skarp på de sociale medier. Så forsvinder overskuddet til rumligheden, og derfor skal vi hele vejen rundt,

sagde Kris Jensen Skriver og tilføjede:

Noget vi kan gøre skolepolitisk er, at det pædagogiske personale skal sættes fri fra de faste ting, der skal nås. Så tror jeg, der kommer mere fokus på at skabe relationer.

Johanne Schmidt-Nielsen istemte og pegede på civilsamfundet og de unges voksne relationer, som skal have værktøjerne til at arbejde med fællesskaberne.

Det kommer ikke af sig selv, at der bliver trygt, inkluderende og rart at være. Det kræver voksne i fællesskaberne, som har tid. Det kræver, at trænerne i sportsklubben klædes på til at sikre, at der er trygt, og ved hvordan man reagerer, når nogle unge opfører sig på en måde, så det ikke er trygt for alle,

Netop et aktivt fritidsliv er én vej ind i et fællesskab, og derfor skal foreningslivet klædes bedre på til at rumme unge med forskellige behov, mente hun, og sendte en opfordring til de unge omkring bordene.

Hvordan foreningslivet bliver endnu dygtigere til at sørge for, at alle kan være der – det kunne man måske tale med fonden om, og høre, hvordan de kan støtte,

For dem der ikke var til stedet i Verdensmålenes Telt kan man på her på siden se mere om støttemuligheder og få en hurtig vurdering på om ens ide kan få støtte, og hvordan man søger.