Det kræver mod at handle bæredygtigt

Når man taler om bæredygtighed, er det nærmest umuligt ikke at støde på betegnelsen ESG (environmental, social og governance). De tre bogstaver udgør et efterhånden populært ledelsesværktøj for virksomheder og organisationer, der ønsker at sætte en klar retning i forhold til miljø og klima (E), social ansvarlighed (S) og ikke mindst arbejdet med at udvikle og lede en organisation på en forsvarlig måde på alle planer (G).

Men hvad ligger under overfladen, når organisationer, institutioner, kommuner mv. i praksis skal sætte handling bag de flotte målsætninger? Hvordan træffer vi bæredygtige valg i forhold til materialer, energikilder og biodiversitet i vores projekter? Hvordan skaber vi inkluderende fællesskaber, hvor der er plads til diversitet og mangfoldighed? Og hvordan får vi skabt en god og ansvarlig ledelsespraksis i det daglige?

Åbenhed og inspiration udefra kan gøre en forskel

Seminaret blev skudt i gang af Nordea-fondens direktør, Henrik Lehmann Andersen, der opfordrede deltagerne til at arbejde med bæredygtighed på flere niveauer. Også de områder, som måske ikke på forhånd er i fokus.  

I Nordea-fonden øver vi os hele tiden på at blive bedre til at arbejde med bæredygtighed, og vi forsøger at gøre det på alle parametre. Det gælder i forhold til vores uddelinger, hvor vi stiller en række konkrete krav til de projekter, vi støtter – men samtidig fylder ESG nu også meget i vores investeringsarbejde, hvor vi har formuleret nogle klare etiske retningslinjer og krav til bæredygtighed.

Samtidig gav Lehmann Andersen også eksempler på, hvordan Nordea-fonden i det daglige arbejder med ESG, når det handler om at skabe en god arbejdsplads, hvor bæredygtighed er et vigtigt pejlemærke.  

”Vi prøver os frem og ser hele tiden på, hvordan vi kan bevæge os endnu et skridt op ad stigen, men vi forsøger også hele tiden at være åbne for nye idéer og inspiration udefra. I er vigtige for os – fordi vi hele tiden spejler os i jeres projekter og metoder. Når vi deler løsninger og erfaringer med hinanden bliver arbejdet lettere for alle sammen, og så kan vi forhåbentlig være med til at gøre en positiv forskel.”

Kortlæg biodiversitetspotentialet og beregn livscyklus

Herefter blev bolden sendt videre til Line Søndergaard Kristensen, afdelingsleder for bæredygtighed i Ekolab, der var den første af tre eksperter til at byde ind med eksempler og gode råd. 

”Når vi ser på udfordringerne i forhold til klima- og miljødagsordenen, står vi med nogle store udfordringer. Det gælder ikke mindst i byggeriet, hvor vi i Danmark i dag udleder ca. 9 kg CO2 pr. bygget kvadratmeter. Hvis vi skal leve op til de politiske målsætninger, skal vi helt ned på 0,4 kg CO2 pr. m2 i 2029, så der står vi med en kæmpe udfordring. Fremover skal vi blive meget bedre til at renovere, genbruge eksisterende materialer og tænke i nye funktioner.” 

Line Søndergaard Kristensen pegede også på, at der ligger et stort potentiale i at bruge flere biobaserede byggematerialer og ikke mindst – tidligt i processen – få lavet livscyklusberegninger på konstruktions- og materialevalg, når nye byggeprojekter bliver sat i gang.

Herefter gav Line Søndergaard Kristensen en række konkrete anbefalinger til, hvordan man som projektleder kan være med til at styrke biodiversitet – i både store og små projekter.  

Brug eksperterne – biologer, landskabsarkitekter og alle de andre specialister, der kan rådgive jer. Især hvis I har store projekter, hvor I har brug for at kortlægge biodiversitetspotentialet. Men sørg også for den lokale forankring. Tag fat i de lokale fagfolk, naturvejledere, gartnere, planteskoler mv. De kan hjælpe jer, når I har brug f.eks. vil skabe nye levesteder for insekter og dyr – og de kan også rådgive, hvis I vil undgå de invasive arter. 

De blinde vinkler

Oplægget blev fulgt op af Dorte Nørregaard, direktør for Videnscenter om Handicap, der gav sit bud på, hvordan man kan arbejde med social bæredygtighed og inkluderende fællesskaber.

"Motivation kommer ikke ud af den blå luft. Der er alt for mange, der har en erfaring og selvopfattelse af, at de aldrig får mulighed for at være med. Det gælder mange forskellige grupper i vores samfund.”

Dorte Nørregaard pegede herefter på en række mulige indsatsområder, der bl.a. omfattede adgangsforhold, sprogbarrierer og identifikationsproblematikker. Herefter fik deltagerne mulighed for at udveksle erfaringer og pege på konkrete handlinger, der kan skabe mere inklusion.

Landsforeningen Bifrost, der til daglig arbejder for kreativ udvikling af børn og unge i Danmark, var en af de organisationer, der bød ind med konkrete tiltag, bl.a. konceptet ’åben stol’, som foreningen har sat i søen, så ingen føler sig selv udenfor i deres arrangementer. Det skal altid være en ledig stol, og deltagerne omkring bordet har en forpligtelse til at inkludere den nye deltager – lød det fra projektleder Morten Pedersen.

Herefter samlede Dorte Nørregaard op og kom med en opfordring til alle deltagere:

Det er vigtigt, at vi erkender vores blinde vinkler. Vi skal lytte, være nysgerrige og ikke mindst tale med vores målgrupper, så vi hele tiden kan få ny, brugbar viden. Det er en vigtig arbejdsform, når vi arbejder med social ansvarlighed.

God ledelse kræver et stort mod  

Der var flere gode ESG-anbefalinger at hente hos Merete Røll Lærke, afgående direktør for DGI Storstrømmen og fvh. vicedirektør hos Ungdommens Røde Kors, der talte om værdibaseret ledelse, men også kom med konkrete bud på, hvordan man kan gøre ledelsesopgaven til et fælles ansvar.

God ledelse handler om at have orden i penalhuset – det gælder bæredygtighedspolitikken, vedtægter, håndbøger, vejledninger mv. Det er redskaber, der skaber tillid og gennemsigtighed. Men hvis man vil skabe en god, værdibaseret ledelsespraksis, er det ikke nok. Så skal man også inddrage medarbejderne i beslutningsprocesserne og forandringsstrategierne – det skaber ejerskab og engagement.

Merete Røll Lærke understregede, at god ledelse også handler om at skabe tillid til hinanden.

”Du kan ikke lave værdibaseret ledelse, hvis ikke du inddrager din medarbejderne. Det er en forudsætning. Vi har alle et ansvar for at skabe god ledelse i vores organisation. Det kræver mod fra os alle sammen. Ikke kun ledelsen. Mod er nøglen, hvis vi virkelig skal gøre noget anderledes.”

Oplægget blev fulgt op af flere gode eksempler og input fra deltagerne i seminaret – bl.a. Dea Forchhammer, direktør for Ungdomsøen, der delte erfaringer med at give unge brugere bedre mulighed for at involvere sig og søge medbestemmelse, bl.a. i organisationens bestyrelsesarbejde:

”Mit råd lyder - spørg målgruppen, hvad de vil inddrages i. Der kan være masser jura, lovgivning og andre typer af benspænd, der kan gøre det besværligt at inddrage de unge. Men hvis de gerne vil have en plads i maskinrummet, skal vi selvfølgelig arbejde for det. Nu er de unge bl.a. med til jobsamtaler og har to ordinære poster i bestyrelsen. Det er med til at skabe et stort engagement.”

Det civile engagement er en vigtig drivkraft

Efter pausen fik fhv. miljøminister Kirsten Brosbøl ordet. Brobøl står bag handletanken 2030beyond, der bl.a. arbejder med at give parlamentarikere og civilsamfund – særligt unge – handlekompentence i bæredygtighed med afsæt i verdensmålene.

Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget. Handlekompetence er nøgleordet. De fleste af os vil gerne gøre noget. Der er stadig lang vej til, at vi i Danmark kan leve op til alle verdensmålene – især når det gælder forbrug, klima og miljø – så derfor er det selvfølgelig positivt, at både private virksomheder, foreninger, NGO’er mv. nu i stigende grad får defineret deres egen ESG-strategi, så bæredygtighedsdagsordenen fylder mere og mere.

Samtidig pegede Brosbøl også på det civile engagement som en vigtig drivkraft for at skabe forandringer.

“Ofte er det vores civilsamfund og ikke den politiske arena, der driver udviklingen og skaber forandring. Et velkendt citat fra Barack Obama lyder ”Politics is the tail not the dog” – og det så vi f.eks. i forbindelse med klimavalget i 2019, hvor unge lægger pres på de folkevalgte for klimahandling. Der er stadig brug for brug for, at civilsamfundet ikke vender politikerne ryggen, så får vi en tillidskløft, som gør det svært for os at skabe forandring.” 

Inspiration omsat til konkrete handlinger

Efter Brosbøls oplæg blev sidste del af dagens program skudt i gang - en workshop, hvor deltagerne arbejdede sammen i tre større grupper med fokus på de forskellige dimensioner i ESG.

Opgaven her gik på at udarbejde en plan for bæredygtige mål og handlinger med afsæt i igangværende projekter hos deltagerne. Ambitionen var at formulere konkrete ESG-tiltag og afdække nye indsatsområder. Det medførte en række spændende diskussioner, som blev fulgt op med en fælles opsamling til slut, hvor de tre grupper hver især bød ind med refleksioner og pointer.

Klima og miljø (E):

• Stil altid kritiske spørgsmål, når der skal igangsættes nye byggerier.
  Kan vi bruge det eksisterende eller renovere i stedet?
• Godt med store ambitioner, når det handler om bæredygtighed, men vi kan komme langt med sund fornuft – ikke alt behøver at blive certificeret
• Få faglige input udefra fra eksperter og fagfolk. Ikke mindst, når I tilrettelægger udbudsprocesser.

Social ansvarlighed (S)

• Vær opmærksomhed på egne blinde vinkler og forforståelser – og inddrag jeres brugere!
• Ikke alle får samme oplevelse, men alle får en oplevelse.
• Husk at give plads til nye stemmer hele tiden.
• Vær inkluderende, når I kommunikerer (billedvalg, tekst, mv.), så I omfavner diversitet og mangfoldighed i målgruppen.

Ledelsesmæssige forhold (G):

• Værdibaseret ledelse er svært, men også enormt motiverende.
• Vær åbne og modige.
• Inddragelse kræver samtaler, tid og facilitering. Tør at stil spørgsmål og accepter svarene.
• Husk opfølgning og feedback efter inddragelse.
• Ledelse er et fælles ansvar.

I den kommende tid fortsætter bæredygtighedsarbejdet hos deltagerne, der løbende kan få sparring fra Nordea-fonden, men også fortsat kan bruge hinanden til at dele og udveksle idéer – på tværs af organisationer.

Få mere viden om bæredygtighed 

• Seminaret om bæredygtighed (ESG) fandt sted 24. oktober 2023 hos Nordea-fonden med deltagere fra en række organisationer, foreninger, institutioner, kommuner mv., som alle har modtaget støtte fra fonden til konkrete projekter, som de nu er i gang med at realisere. 
• Her finder du Nordea-fondens miniguide til bæredygtighed.
• Nordea-fonden afholder løbende faglige arrangementer, hvor støttemodtagere kan få ny viden og dele erfaringer med hinanden.
• Hvis du vil vide mere, kan du abonnere på Nordea-fondens nyhedsbrev 'Nyt om gode liv', hvor du løbende får info om aktuelle støttemuligheder, gode råd til ansøgningsprocessen samt relevant faglig viden.