Debatindlæg: Værkstedspuljen giver unge håndslag på at støtte dem i at blive dygtige faglærte

Af Henrik Lehmann Andersen, adm. direktør i Nordea-fonden

I august begynder mere end 20.000 unge på en erhvervsuddannelse. Godt 12.400 af de unge kommer direkte fra 9. eller 10. klasse i grundskolen.

Andre er i 20’erne og har måske en studentereksamen, et sabbatår eller ufaglært arbejde med i rygsækken.

Fælles for dem er drømmen om at lære et håndværk, blive dygtige indenfor et fag og få et svendebrev som tømrer, finmekaniker, industritekniker, vvs’er, kok eller noget helt andet.

Som de fleste andre i den unge generation brænder de for den grønne omstilling og er bekymrede for klimaforandringerne. De er født efter årtusindeskiftet og har ikke som vores og deres bedsteforældres generationer oplevet strenge isvintre, hvor de statslige isbrydere Isbjørn og Danbjørn var i aktion for at bryde isen i de danske farvande og sikre, at Storebæltsfærgerne kunne sejle om vinteren. For de unge er statsisbryderne et stykke støvet danmarkshistorie.

Til gengæld har den unge generation oplevet hedebølger, lange tørkeperioder, skybrud og oversvømmede gader og kældre. Klimakrisen bekymrer dem med rette, og de vil tage ansvar for et bæredygtigt Danmark med mere vind- og solenergi, mindre madspild og mere genbrug.

I Nordea-fonden vil vi give de unges grønne drømme luft under vingerne. Vi vil gøre de unge stolte af at vælge en håndværksuddannelse, fordi de på den måde kan bidrage til at forme og bygge en bæredygtig fremtid. Derfor har vi øremærket 100 millioner kroner til moderne faciliteter og nyt udstyr til erhvervsskoler og FGU-skoler (den forberedende grunduddannelse).

Vi kalder det Værkstedspuljen. Alle erhvervs- og FGU-skoler kan her i efteråret søge penge til at opgradere deres værksteder med for eksempel nye maskiner, robotter og laboratorier, ligesom de kan søge midler til at efteruddanne deres undervisere i nye teknologier og bæredygtighed.

Helt centralt er det, at Værkstedspuljen hurtigt skal ud at arbejde og virke, så de unge, der netop i disse uger begynder på en FGU- eller erhvervsskole, kommer til at mærke støtten. Vi oplever en utålmodighed og handlekraft hos de unge, der ønsker at vi rykker endnu hurtigere med den grønne omstilling. Vi skylder både de unge og fremtiden at komme dem i møde i dag og ikke i morgen.

Desværre har alt for mange erhvervsskoleelever oplevet, at udstyr på deres skole er forældet og fremstillet i lande, der slet ikke findes på verdenskortet længere. ”Made in Czechoslovakia” står der på maskinerne på et af værkstederne på en erhvervsskole i hovedstadsområdet. Tjekkoslovakiet ophørte med at eksistere som land i 1993. Det er helt uholdbart, at ambitiøse unge mennesker skal lære et fag via maskiner, der burde være sendt på museum for længst.

Da vi i Nordea-fonden udarbejdede kriterierne for, hvem der kan få støtte fra Værkstedspuljen, var vi i dialog med flere FGU- og erhvervsskoler rundt om i landet og talte med elever, undervisere og ledere. Også arbejdsgivere, fagforeninger og politikere er taget med på råd. En fællesnævner for alle adspurgte er, at de ønsker en opgradering af værkstederne og faglærere, der er gearet til at undervise i nye teknologier og bæredygtighed.

I dag er virksomhederne og brancherne ofte hestehoveder foran skolerne og underviserne i grøn omstilling, og det frustrerer både elever og skoler, at de ikke altid kan tilbyde læring, der matcher virksomhedernes behov.

Tømrer- og snedkerlærlinge har pointeret overfor os, at det er helt centralt, at de undervises mere i cirkulære og biogene materialer samt genanvendelse. Udviklingen med klimakrav går så hurtigt i disse år, at de kommende håndværkere skal kunne bygge bæredygtigt fra allerførste dag på byggepladserne. 

Kokkeelever efterlyser undervisning i, hvordan man udnytter alle råvarer og ikke bare smider en halv knoldselleri væk. Det stod lysende klart i en debat i Verdensmålsteltet på Folkemødet i juni, hvor kokkeeleven Jacob kaldte det ”superdumt”, at man på forskellige fødevareuddannelser smider store mængder af lækre råvarer ud, selvom de ikke fejler noget. Sammen med andre unge erhvervsskoleelever efterlyste Jacob, at bæredygtighed kommer på skoleskemaet.

For de unge vil naturligvis lære, hvordan de undgår madspild og bruger mindre kød og flere grøntsager i fremtidens kantiner. Tilsvarende savner de unge på kontoruddannelserne undervisning i, hvordan man køber miljørigtigt ind og tænker transport, spild og materialevalg langt mere ind i hverdagen end i dag.

Siden vi lancerede Værkstedspuljen i begyndelsen af juni, har vi fået et hav af henvendelser fra skoler overalt i landet, der vil høre mere om kriterierne og ansøgningsfristen. Den overvældende interesse bekræfter os i, at erhvervsskoler og FGU-skoler hellere end gerne vil være grønne fyrtårne med det allernyeste digitale udstyr, topmoderne laboratorier og værksteder og nye miljørigtige materialer. Skolelederne og underviserne ved udmærket godt, at kun ved at være med helt i front på bæredygtige løsninger, får flere unge lyst til at se erhvervsskolernes vej.

Og det haster i allerhøjeste grad med at få flere dygtige faglærte til dansk erhvervsliv. Prognoser fra blandt andet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AE viser, at vi lige rundt om hjørnet, i år 2030, kommer til at mangle mere end 90.000 faglærte. Mange blikkenslagere, smede, håndværkere og industriarbejdere nærmer sig pensionsalderen, og det rammer danske produktionsvirksomheder og byggepladser lige i nakken. Allerede i dag er der mangel på faglært arbejdskraft, og det vil blive forstærket de næste år. Stadig færre unge søger ind på og gennemfører en erhvervsuddannelse, og hvem skal så producere vindmøller, opsætte ladestandere til vores nye el-biler, opføre solcelleanlæg og bygge bæredygtige privatboliger til de nye generationer?

Vores velfærdsdanmark og konkurrencedygtige erhvervsliv hænger i høj grad sammen med, at vi i generationer har haft erhvervsuddannelser i absolut verdensklasse. Det skal vi fortsat have for at kunne bygge en bæredygtig fremtid og have et erhvervsliv i superligaen.

Med Værkstedspuljen giver Nordea-fonden de unge et håndslag på, at vi støtter dem i at blive dygtige faglærte.