Debatindlæg: Store forandringer sker ofte i det små

Af Henrik Lehmann Andersen, adm. direktør i Nordea-fonden

Mens de 14.000 danske fondes uddelingsbeløb stiger, falder antallet af støttemodtagere.

Det siger næsten sig selv, at med så mange fonde er der også tusindvis af måder at uddele penge på, og den mangfoldighed, er der grund til at respektere.

Ifølge Fondenes Videnscenter uddelte danske fonde i alt 25,9 mia. kr. i 2021. Det er en stigning på 6,3 mia. siden 2020 og 9 mia. mere end i 2017. Mens beløbet stiger, falder antallet af uddelinger i perioden. I 2021 var der 16 pct. færre uddelinger end i 2020 og i forhold til 23 pct. færre uddelinger end i 2017.

Tendensen peger altså i retning mod, at flere støttemidler går til færre projekter. Vi regner os selv blandt de fonde, der støtter store projekter med mange millioner.

Betydningen af de små uddelinger må ikke undervurderes. Den store rækkevidde vokser ofte ud af de talrige små indsatser, så mange og mindre uddelinger til lokalsamfundene styrker fællesskab, demokratisk engagement og gode liv.

Vi har mange eksempler, som underbygger den tese.

En leder i en roklub i Sønderjylland indrammer egentlig ganske præcist essensen af vores virke med denne kommentar:

”Vi samles om sporten, og ud fra det, følger fællesskabet automatisk med. Hvis vi ikke havde noget at samles om, ville fællesskabet langsomt dø ud”.

Nordea-fonden har aktivt valgt at give et rygstød til de mindre lokalsamfunds drivkræfter og derigennem give liv til de ofte oversete potentialer, som kan samle lokalsamfundene og deres beboere. I 2021 uddelte Nordea-fonden 96,4 mio. kr. til 2.330 lokale projekter, som hver modtog op til en million kroner.

Som efterspørgselsdrevet fond forholder vi os ikke til, hvad folk samles om. Om det er kaninbure, Mahlerkoncerter eller som hér rosport, er for os sekundært. Hovedsagen er, at man samles i små eller større fællesskaber, at man udlever sin drømme sammen med andre og, at den enkelte får en oplevelse af at være med til at gøre en forskel.

Som en ildsjæl fra et lille øsamfund konstaterede efter at have modtaget støtte til et lydanlæg, som man ellers hidtil ved alle større arrangementer havde skullet fragte til øen med færge:

"Det gør noget for selvforståelsen i et lille lokalsamfund, når man får sådan en håndsrækning. Man får mod til at tænke stort."

Vores støtte til borgernære initiativer skal netop ses som en håndsrækning - et middel til at understøtte fællesskabet og til at leve gode liv.

Professor Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet har tidligere på baggrund af international forskning fastslået, at fællesskaber har en stor betydning for sundhed, for oplevet livskvalitet og for tilliden mellem borgerne.

Når man engagerer sig i samfundet og tager et medansvar for lokalt forankrede aktiviteter, så får man samtidig trænet sin demokratiske muskel. På den måde sker der en indirekte understøttelse af det demokratiske fundament, fordi hver enkelt aktive deltager må forholde sig til, at der er andre behov end ens egne, og at alle har krav på respekt. Aktiv deltagelse i foreningsarbejdet tjener også som en god grunduddannelse i demokratisk dannelse.

At fonde på den måde tager et medansvar for borgerdrevne initiativer, kender man også fra lande som Tyskland, Storbritannien og USA, hvor såkaldte community foundations arbejder på lokalt og regionalt plan. Fondene er ofte finansieret af frivillige bidrag, men nogle får også finansiering fra nationale offentlige kasser og fra EU.

I Danmark har vi de såkaldte Lokale Aktionsgrupper, der har penge fra EU, og som i lighed med Nordea-fonden også støtter borgernære initiativer.

Bæredygtighed er efterhånden en del af næsten alle lokale projekter – uanset om det drejer sig om materialevalg og miljøhensyn eller social og økonomisk bæredygtighed.

Et eksempel er Aktivitetscenter Vestervig-Agger, som fik støtte til en grøn delebase fra Nordea-fondens Her bor vi-pulje i 2020. Udover at selve aktiviteten - delingen af udstyr - er udtryk for bæredygtighed, så har opførelsen af basen også været ganske bæredygtig.

”Der er ingen grund til at vores kajakker står og samler støv. Vi kan jo ikke selv bruge dem hele tiden, og så kan andre bruge dem, hvis de har lyst,” som formanden for en veteranforening i Thy udtalte ved den lejlighed.

Beboerne i lokalområdet deler nu deres redskaber med hinanden i stedet for at købe nyt, ligesom de bygger deres egne møbler eller reparerer de gamle.

Og netop dette projekt anviser den seneste udvikling i retningen for Nordea-fondens støtte.

Hidtil har vi typisk støttet frivillige foreninger i nogle tilfælde med krav om lokal eller kommunal medfinansiering. Privatpersoner og kommercielle aktører og produkter støtter vi ikke.

Men som noget nyt åbner vi døren på klem for traditionelt lukkede foreninger med få medlemmer som for eksempel kollegier, andelsforeninger og ejerforeninger. Altså foreninger som ikke alle og enhver kan melde sig ind i.

Det sker ud fra et bæredygtighedsprincip og med et ønske om at sænke ressourceforbruget. Når der står en trailer på hver enkelt matrikel på en tilfældig villavej, så må man spørge sig selv, om ikke det ud fra såvel et samfundsøkonomisk som et bæredygtighedsprincip ville være klogt at deles om en eller nogle få trailere, som kunne dække behovet. Så dette og andre små deleinitiativer vil vi se opmærksomt efter i den kommende tid.

De små snakke over hækken, om alt det vi kan dele, ender med at blive en håndsrækning til fællesskabet. En slags bottom up-effekt, hvor forandringer vokser fra de små nære lokale aktiviteter ud til det store omgivende samfund.

De små lokale projekter er med til at præge livet og hverdagen for os alle i retning mod mere fællesskab, større bæredygtighed og flere gode liv. Derfor er det afgørende vigtigt, at nogle af de mange tusinde fonde herhjemme tager ansvar for mindre og lokale uddelinger.

Søg Nordea-fondens Dele-pulje

Del dagligdagen og styrk fællesskabet. Søg op til 15.000 kr. fra Nordea-fondens Dele-pulje. Puljen er på 5 mio. kr. og kan søges løbende i hele 2023 eller indtil puljens 5 mio. kr. er uddelt.

Læs mere om Dele-puljen