Nationalpark Thy

Det 244 kvadratkilometer store naturområde i Nationalpark Thy – et område fire gange så stort som København - skal gøres mere åben og tilgængelig for alle naturelskere.

Hvad er formålet

Det 244 kvadratkilometer store naturområde i Nationalpark Thy – et område fire gange så stort som København - skal gøres mere tilgængeligt for offentligheden. Trods alle kvaliteter kan det være svært for den udefrakommende at vide, hvordan man finder de største og bedste oplevelser. Nationalparken skal være mere åben og tilgængelig for alle naturelskere. 

Hvorfor støtter vi

Store åbne vidder og en uforstyrret natur, hvor man kan færdes i timevis uden at møde andre, skal vi normalt til den norske ødemark for at finde. Men faktisk har vi i Danmark et kolossalt stort og unikt naturområde, som mange flere danskere bør have glæde af. Vi vil gerne bidrage til, at Nationalpark Thy får den opmærksomhed den fortjener, og vi glæder os samtidig over det store lokale engagement blandt frivillige.

Viden og læring fra projektet

Et vigtigt mål med Trædestensmodellen er at tiltrække flere besøgende og inspirere de besøgende til at tage skridtet videre ud i naturen. Evaluering fra maj 2021 undersøger, om de besøgende i Nationalpark Thy har taget skridtet videre ud i naturen via den såkaldte trædesten Lodbjerg Fyr.

Læs mere om etablering af shelters ved Lodbjerg Fyr her.

Læs mere om etablering af Nationalparkcenter Thy her

Unik natur i Thy

Danmarks første nationalpark er fire gange større end København, og det tætteste vi herhjemme kommer på Norges vidtstrakte ødemark.

Vand, strand og klitter. Heder, skove og store, rene søer. Naturen i Nationalpark Thy er af højeste kvalitet med sit udbud af øde, variede landskaber samt sjældne dyr og planter. Her er mulighed for at opleve den vilde natur, dyrke friluftlivet eller bare være i de storslåede omgivelser.

Der er også nogle enestående kulturelle seværdigheder i området. Mennesket har efterladt spor i kystområdet, lige fra gravhøje til forsvundne landsbyer og en kirkeruin samt enorme fæstningsværker fra krigens tid. Det er alt sammen her og er en del af den samlede historie om Nationalpark Thy.

I Thy er nationalparken med sin 55 kilometer lange kyststrækning, rige dyreliv og afvekslende natur en kilde til stor lokal stolthed.

Uden for Nordvestjylland er kendskabet til landets første og største landbaserede nationalpark mere beskedent, men det skal der nu ændres radikalt på. 

13,8 mio. kr. til hemmelig naturperle

Med en uddeling på 13,8 millioner kroner skal det 244 kvadratkilometer store naturområde – et område fire gange så stort som København - gøres mere tilgængeligt for offentligheden. Trods alle kvaliteter kan det være svært for den udefrakommende at vide, hvordan man finder de største og bedste oplevelser.

En stor del af pengene skal være med til at sikre tre nye indgange til området. Områdets to fyrtårne og et nyt besøgscenter bemandes med lokale frivillige, som vil guide de forventet flere hundrede tusinde nye besøgende ud til områdets bedste naturoplevelser. Den oversete naturperle er åben for offentligheden dag og nat året rundt.

"Store åbne vidder og en uforstyrret natur, hvor man kan færdes i timevis uden at møde andre, skal vi normalt til den norske ødemark for at finde. Men faktisk har vi i Danmark et kolossalt stort og unikt naturområde, som mange flere danskere bør have glæde af. Vi vil gerne bidrage til, at Nationalpark Thy får den opmærksomhed den fortjener, og vi glæder os samtidig over det store lokale engagement blandt frivillige," siger direktør Henrik Lehmann Andersen fra Nordea-fonden, der støtter gode liv.

Tre porte til Nationalpark Thy

De tre fremtidige indgange til nationalparken bliver Lodbjerg Fyr i syd, et nyt nationalparkcenter Thy etableret i en klit i Vorupør samt Hanstholm Fyr i nord. De tre såkaldte ”trædesten til naturen” skal inspirere besøgende til gå på opdagelse i hele nationalparken.

Formanden for Nationalpark Thy Torben Juul-Olsen er begejstret:

”Nordea-fondens markante opbakning til vores projekt er et fantastisk gennembrud. Nationalpark Thy har potentialet til at udgøre et dansk alternativ til de storslåede naturoplevelser, som danskerne typisk rejser til Norge eller længere væk for at få. Med uddelingen fra Nordea-fonden er vi kommet meget tættere på at indfri vores høje ambitioner på naturens og vores besøgendes vegne.”

Nationalpark Thy dækker 23 procent af Thisted Kommunes areal, og parken har udviklet sig til at blive et af kommunens største brands. 

Første del af projektet - restaurerering af Lodbjerg Fyr - blev indviet med hundredevis af fremmødte i forlængelse af Naturmødet i maj 2019. Nationalparkcenter Thy i Vorupør åbner i juli 2021, og resten af projektet forventes klar senest i 2022. 

Fakta om projektet

Støtten fra Nordea-fonden skal bl.a. gå til konkrete tiltag som fx:

  • Markante indgange til nationalparkens natur med særligt fokus på inspirerende og motiverende formidling ved Lodbjerg Fyr, Nationalparkcenter Thy i Vorupør og Hanstholm Fyr, der leder folk ud til mageløse oplevelser i en storslået natur.
  • Højere kvalitet i formidlingen af nationalparkens natur og kulturhistoriske oplevelser formidlet gennem frivillige formidlere, naturvejledning og udstillinger.
  • Større udbud af fysiske faciliteter i høj kvalitet, som fx shelters, boardwalks, udkigsplatforme og vandrestier.'
  • De konkrete faciliteter udvikles i samarbejde med projektets partnere, brugere og borgere.

Kontakt

none

Lene Rydal Jørgensen

Seniorprojektkonsulent
4070 3796

Kort og kontant

Projektnavn
Nationalpark Thy
Projektejer

Nationalpark Thy

Projektperiode
2017-2023
Støttet med

13,8 mio. kr.

Samlet budget

79,5 mio. kr.

Få mere at vide

Vivi Schmidt
Projektleder

Nationalpark Thy

25 52 85 52

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.