Flydende saunafacilitet
Med 75.000 kr. fra Nordea-fondens fokusområde Liv i det lokale blev det muligt for Thurø Sejlklub at skabe en flydende saunafacilitet til vinter- og sommerbadning i Gambøt Lystbådehavn.
Projektets formål var etablering af saunatønde og flydende badeplatform til vinter- og sommerbadning i Gambøt Lystbådehavn.
Projektet er med til at trække flere til lokalsamfundet i Gambøt Lystbådehavn og melde sig ind i klubben. Dette styrker det lokale fællesskab.
Skabe liv ved havnen året rundt
I 2020 kunne Thurø Sejlklub med støtte fra Nordea-fonden etablere en flydende saunafacilitet.
Den flydende saunafacilitet, der består af en saunatønde placeret på en flydeponton med badestige, er i vinterhalvåret omdrejningspunktet for vinterbadning og issvømning, når de fleste af klubbens øvrige faste medlemsaktiviteter er lukket ned for vinteren. I sommerhalvåret flyttes flydepontonen ud i Thurø Bund og fungerer som badeplatform.
Med projektet har Thurø Sejlklub skabt et nyt aktivitetstilbud til glæde for sejlklubbens medlemmer og lokalområdets beboere, der bidrager til liv, aktiviteter og fællesskab i sejlklubben og på havnen hele året rundt.
Flere medlemmer til klubben
Ingeborg, Jannike, Yvonne og Pia fra Thurø Sejlklub fortæller i videoen, hvordan saunaen har været med til at trække flere medlemmer til klubben:
Hos Thurø Sejlklub er der ingen tvivl om, at saunaen har gjort noget for lokalsamfundet. Familier finder et frirum ved at kunne gå ned i saunaen og hygge sig med hinanden. Blandt Ingeborg, Jannike, Yvonne og Pia er der også blevet knyttet et særligt bånd, hvor de har lært hinanden bedre at kende end de ellers havde gjort.
Kontakt
Kort og kontant
Thurø Sejlklub
75.000 kr.