Efterskolernes Køkkentjans
Med 'Efterskolernes Køkkentjans' blev køkkentjansen på 64 efterskoler opgraderet med fokus på elevinddragelse i madlavningen og styrkelse af madfællesskabet. De gode erfaringer fra projektet føres videre, hvor de enkelte efterskoler kan søge støtte til Køkkentjans faciliteter og kurser.
Videreførelsen af Efterskolernes køkkentjans skal bidrage til at styrke efterskolernes elevinddragelse i sund og bæredygtig madlavning samt styrke elevernes køkkenkompetencer, madglæde og madfællesskaber. Formålet er at udnytte efterskolekøkkenets potentiale som pædagogisk madlæringsrum til fulde; for viden og færdigheder inden for mad og måltider styrker fællesskaber og unges livsduelighed.
Efterskolernes Køkkentjans vil styrke de unges håndelag i køkkenet og give dem gode køkken- og madoplevelser sammen med andre. Det ruster dem også til at træffe sunde valg og stå bedst muligt på egne ben, når de flytter hjemmefra.
Sæt blus på efterskolens madfællesskab
I efteråret 2021 kunne efterskoler, der ønskede at sætte blus på elevernes køkkenkompetencer, madglæde og madfællesskab søge støtte fra Nordea-fonden til kursusforløb og/eller faciliteter, som styrker elevinddragelsen i sund og bæredygtig madlavning - samt madfællesskaber fra jord til bord.
Læs mere om kriterierne på Efterskoleforeningens hjemmeside:
Kontakt Dea Folden, programleder: 26245404/ dea@madkulturen.dk
Efterskolernes Køkkentjans 2017-2020
Nordea-fonden støttede i 2017 det succesfulde pilotprojekt 'Efterskolernes Køkkentjans', hvor 64 efterskoler deltog i køkkentjans kursus med fokus på elevinddragelse i madlavningen og styrkelse af madfællesskaber blandt eleverne. Projektet var et partnerskab mellem Efterskoleforeningen og Madkulturen.
Baggrunden for projektet var, at efterskolerne rummer en helt unik mulighed for at give køkkenkompetencer for livet. Hvert år starter mere end en fjerdedel af en årgang, 28.000 unge, på en af landets 245 efterskoler. Efterskolelivet repræsenterer et år i de unges liv, hvor de for første gang står på egne ben, og hvor de tilegner sig færdigheder, som bidrager til, at de kan mestre eget liv og tage vare på andre. Men når de unge kommer på efterskole, har mange af dem aldrig skrællet et løg.
Projektet skulle både videreuddanne køkkenpersonale på 65 efterskoler og skabe kulinarisk interesse blandt 6.400 elever. Og gøre køkkentjansen lige så betydningsfuld som gymnastik, dansk og matematik.
Projektet er evalueret af Center for Ungdomsforskning, og resultaterne viser bl.a., at:
- 92 pct. af de adspurgte deltagere fra køkkentjanskurser svarer, at de kan bruge læring og erfaring fra forløbet i det daglige arbejde, mens. 72 pct. mener, at det har givet dem mod på at udvikle køkkentjansen. 95 pct. mener, at kurset har givet dem nye måder at undervise eleverne på i køkkenet (intern evaluering - køkkenpersonale).
- 50 pct. af de unge svarer, at de i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad kan bruge det, de har lært i køkkenet. 32 pct. af de unge har fået mere lyst til at lave med efter efterskolen. 45 pct. svarer, at de spiser flere grøntsager efter efterskoleopholdet og 35. pct. svarer, at de spiser sundere (ekstern evaluering - elever).
Læs hele evalueringsrapporten og se video med hovedresultaterne fra evalueringen her: https://www.madkulturen.dk/viden/madkultur-efterskoler/
Nordea-fonden bidrog med 10,75 mio. kr. til projektet i 2017:
”Efterskolernes Køkkentjans vil styrke de unges håndelag i køkkenet og give dem gode køkken- og madoplevelser sammen med andre. Det ruster dem også til at træffe sunde valg og stå bedst muligt på egne ben, når de flytter hjemmefra,” siger Henrik Lehmann Andersen, der er direktør for Nordea-fonden.
Kontakt
Kort og kontant
Efterskoleforeningen
600.000 kr.
900.000
Få mere at vide
Madkulturen
2624 5404