Bestyrelse (2019)

Nordea-fondens bestyrelse består af otte medlemmer, der har ansvar for at forvalte fondens midler i overensstemmelse med fondens formål og langsigtede interesser.

Nordea-fondens bestyrelse

Nordea-fondens bestyrelse. Øverst fra venstre: Mads Hylleholt Bøttger, Jens Bjørn Andersen, Torben Laustsen, Dorthe Gylling Crüger. Siddende fra venstre: Kirsten Blinkenberg Hastrup, Peter Schütze, Louise Gade, Christoffer Knuth. Foto: Hans Ole Madsen.

Nordea-fondens bestyrelsesmedlemmer

Bestyrelsesformand, Peter Schütze
Næstformand, Executive Vice President HR, Louise Gade
Professor Kirsten Blinkenberg Hastrup
Adm. direktør Jens Bjørn Andersen
Adm. direktør Torben Laustsen
Adm. direktør Mads Hylleholt Bøttger
Speciallæge Dorthe Gylling Crüger
Adm. direktør Christoffer Knuth 

Medlemmerne udgør også Nordea Bank-fondens bestyrelse.


Bestyrelsens opgave


På fem årlige ordinære bestyrelsesmøder og ti årlige e-bestyrelsesmøder træffer bestyrelsen afgørelse i alle uddelingssager og andre spørgsmål af betydning for fonden.

Det er bestyrelsens ansvar at forvalte fondens midler i overensstemmelse med fondens formål og langsigtede interesser. Bestyrelsen har som mål, at danskerne - "almenheden" - får bedst mulig gavn af fondens uddelinger.

Et bestyrelsesmedlem må ikke deltage i behandling af spørgsmål, hvor der er en synlig og oplagt relation mellem vedkommende og en given ansøger. Et medlem har pligt til at oplyse om potentielle interessekonflikter.

Sammensætning af bestyrelsen

Ved besættelse af bestyrelsesposterne tilstræbes en bredde i medlemmernes samlede kvalifikationer og en tilknytning til forskellige danske landsdele.

Bestyrelsesmedlemmer udpeges for en periode på to år ad gangen. Genudpegning kan finde sted. Der kan ikke ske valg eller genvalg af personer, der har været medlem af bestyrelsen i mere end i alt 12 år. Såfremt den nødvendige kompetenceprofil for bestyrelsen eller hensynet til kontinuitet gør det ønskeligt, kan 12-års reglen efter beslutning i bestyrelsen fraviges.

Bestyrelsen supplerer sig selv og kan bestå af seks til ni medlemmer. Ved rekruttering af nye medlemmer udarbejdes en kandidatprofil og sammen med et rekrutteringsfirma identificeres relevante kandidater.

Aldersgrænsen for medlemmer af fondens bestyrelse er 75 år.

Vederlag

Nordea-fondens bestyrelsesmedlemmer modtager for bestyrelsesarbejdet et fast årligt vederlag. Formanden modtager 532 t.kr. i bestyrelseshonorar. Næstformanden modtager 356 t.kr. og menige medlemmer modtager 212 t.kr. i bestyrelseshonorar (2019).

Direktørens vederlag udgjorde 2.255 t.kr. i 2019.


Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.