Bestyrelse (2017)

Nordea-fondens bestyrelse består af seks medlemmer, der har ansvar for at forvalte fondens midler i overensstemmelse med fondens formål og langsigtede interesser.

Seks bestyrelsesmedlemmer

Nordea-fondens bestyrelse. Øverst fra venstre: Louise Gade, Jens Bjørn Andersen, Kirsten Hastrup. Siddende fra venstre: Mogens Hugo, Peter Schütze, Torben Laustsen. Foto: Hans Ole Madsen.

Nordea-fondens seks bestyrelsesmedlemmer

Bestyrelsesmedlemmer (2017)

Bestyrelsesformand Mogens Hugo
Næstformand for bestyrelsen, direktør Peter Schütze
Direktør Louise Gade
Professor Kirsten Blinkenberg Hastrup
Adm. direktør Jens Bjørn Andersen
Bankdirektør Torben Laustsen

Medlemmerne udgør også Nordea Bank-fondens bestyrelse.

Bestyrelsens opgave

På seks årlige ordinære møder træffer bestyrelsen afgørelse i alle uddelingssager og andre spørgsmål af betydning for fonden.

Det er bestyrelsens ansvar at forvalte fondens midler i overensstemmelse med fondens formål og langsigtede interesser. Bestyrelsen har som mål, at danskerne - "almenheden" - får bedst mulig gavn af fondens uddelinger.

Et bestyrelsesmedlem må ikke deltage i behandling af spørgsmål, hvor der er en synlig og oplagt relation mellem vedkommende og en given ansøger. Et medlem har pligt til at oplyse om potentielle interessekonflikter.

Sammensætning af bestyrelsen

Ved besættelse af bestyrelsesposterne tilstræbes en bredde i medlemmernes samlede kvalifikationer og en tilknytning til forskellige danske landsdele.

Bestyrelsesmedlemmer udpeges for en periode på to år ad gangen. Genudpegning kan finde sted. Der kan ikke ske valg eller genvalg af personer, der har været medlem af bestyrelsen i mere end i alt 12 år. Såfremt den nødvendige kompetenceprofil for bestyrelsen eller hensynet til kontinuitet gør det ønskeligt, kan 12-års reglen efter beslutning i bestyrelsen fraviges.

Bestyrelsen supplerer sig selv og kan bestå af fem til ni medlemmer. Ved rekruttering af nye medlemmer udarbejdes en kandidatprofil og sammen med et rekrutteringsfirma identificeres relevante kandidater.

Aldersgrænsen for medlemmer af fondens bestyrelse er 75 år.

Vederlag

Nordea-fondens bestyrelsesmedlemmer modtager for bestyrelsesarbejdet et fast årligt vederlag. Formanden modtager 515.000 kr. i bestyrelseshonorar samt 75.000 kr. for repræsentation af fonden i Nordea Bank AB (publ) nomineringskomité. Næstformanden modtager 345.000 kr., og menige medlemmer modtager 206.000 kr. i bestyrelseshonorar (2017).

Direktionens vederlag udgjorde 2.000.000 kr. i 2017.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.