Læring fra forening til forening

Kom tæt på og få konkrete erfaringer fra tre foreninger, der på forskellig vis er lykkedes med deres tilgange til at motivere frivillige, samarbejde med andre eller holde liv i deres projekt.

Viden og læring i spil

Som fond vil vi gerne bidrage til at sætte støttede foreningers viden og læring i spil til andre foreninger; uanset om de står foran en ansøgning til fonden eller har modtaget støtte.

Projekter og foreninger er forskellige. Men der er ofte gennemgående tematikker i projektarbejdet. Derfor har vi samlet læring, erfaringer og gode råd fra tre foreninger, som i 2020 modtog støtte fra Nordea-fondens Her bor vi-pulje, og som på forskellig vis lykkes med deres tilgange til:

  1. Motivation af frivillige
  2. At holde liv i projektet
  3. Samarbejde med andre 

Her bor vi-puljen er åben igen med 50 mio. kr. i puljen og kan søges frem til 23. september. 

1. Motivation af frivillige

Aktivitetscentret Glarborgen er et oplevelsesområde i Hammershøj Østerby ved Brovst i Nordjylland.

Med nybygget madpakkehus, trætophus og aktivitetsarealer har de skabt et oplevelsesområde, der tiltrækker brugere fra hele egnen og som bidrager til at holde liv på egnen. 

Mange frivillige har bidraget til byggefasen og bidrager nu til vedligehold og fastholdelse af faciliteterne. 

"Det der er så unikt ved vores forening er de frivillige, som deltager så aktivt. For vi havde ikke kunne lave det uden de frivillige," siger Mette Glarborg, skovejer og bestyrelsesmedlem i Foreningen Glarborgen.

I videoen giver de indblik i, hvordan de motiverer og fastholder frivillige - et felt, der er helt afgørende for næsten alle lokale projekter.

Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.

Glarborgens 9 gode råd til motivation af frivillige:

  1. Brug dit netværk til at rekruttere
  2. Hold informationsmøder
  3. Brug sociale medier
  4. Invitér folk du møder
  5. Entusiasme smitter
  6. Alle kan være med
  7. Giv frivillige ejerskab
  8. Giv korte konkrete opgaver
  9. Få feedback på projektet

Foreningen Glarborgen modtog 636.000 kr. til madpakkehus og oplevelsesområde fra Nordea-fondens Her bor vi-pulje i 2020.

Mere inspiration om frivillighed

Find flere gode råd om frivillige i projekter i denne pjece fra Københavns Universitet, der er baseret på besvarelser fra 77 projekter, der alle er relateret til det gode liv ved kysterne, og som fik støtte fra Nordea-fondens Kysten er klar-pulje i 2018. 

Se eksempler på forskellige typer frivillighed som inspiration til, hvordan frivilligt engagement kommer til udtryk og skaber værdi i projekternes fællesskabende aktiviteter. Med afsæt i: Unge frivillige, frivillige til formidling og nye typer frivilligt engagement. 

2. Hold liv i projektet

I Vestervig nordvest for Limfjorden spiller Thy Veteraner en central rolle omkring 'Delebasen', hvor havkajakker, cykler, udstyr til friluftsliv og redskaber til vedligehold er samlet i et nybygget hus og gjort tilgængelig for lokalbefolkningen. 

Men Delebasen handler ikke blot om udstyr. Den er også et samlingspunkt for borgere i alle aldre og en facilitet for aktiviteter. 

"Delebasen er ikke bare et depot. Der er både ting, vi kan dele, men når vi fjerner tingene, har vi et rum, hvor vi kan lave aktiviteter sammen," siger frivillig Otto Lægaard om Delebasen. 

I videoen fortæller de frivillige fra Thy Veteraner, hvordan de på forskellig vis holder liv i deres projekt og facilitet, så den bliver brugt. 

Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.

Delebasens 8 gode råd til at holde liv i projektet:

  1. Hold arrangementer
  2. Skab rum til liv
  3. Gør det nemt at gå til
  4. Kommunikation til brugerne
  5. Spred budskabet
  6. Samarbejd med andre foreninger
  7. Find et fælles behov
  8. Læg en plan

Aktivitetscenter Vestervig-Agger modtog 128.944 kr. til 'Vestervigs Grønne Delebase' fra Nordea-fondens Her bor vi-pulje i 2020. 

3. Samarbejde med andre

I Hellested på Stevns i Sydsjælland har de et helt særligt samarbejde på tværs af byen med forsamlingshuset, idrætsforeningen og brugsen.

Med ny bålhytte, shelter og akustisk forbedring af forsamlingshuset, skaber Hellested Borgerforening rammerne for fællesskabet i lokalsamfundet.

”Det gode samarbejde skal være drevet af lyst,” siger Anne Grethe Mathiesen fra Hellested Borgerforening.

I videoen fortæller de frivillige, hvordan de med konkrete tiltag som formandsmøder, fælles kalender, hyppige events og personlige invitationer har skabt et lokalmiljø med stor opbakning fra både borgerne og foreningerne imellem.

Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.

Hellesteds 8 gode råd til samarbejde:

  1. Fælles kalender
  2. Event hver måned
  3. Hold formandsmøder
  4. Synlige opslag
  5. Tal med hinanden
  6. Bed om hjælp
  7. Fortæl om det, I gør
  8. Personlig invitation

Hellested Borgerforening modtog 280.000 kr. til ny bålhytte, shelter og akustikforbedring af forsamlingshuset fra Nordea-fondens Her bor vi-pulje i 2020. 

Flere guldkorn

Tjek også disse guldkorn om frivillige, kommunikation og forankring til lokale projekter. Guldkornene kommer fra 30 Her bor vi-projekter, der alle arbejder for at styrke fællesskabet i mindre bysamfund.


Få viden og værktøjer

Vi deler viden fra støttede projekter og samler værktøjer til ansøgere og støttemodtagere.
Se viden og værktøjer her

Ikon_inspiration

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.