Flere børn der blomstrer

De første leveår har afgørende betydning for et godt liv. Her samler vi inspiration fra og til organisationer, der arbejder med feltet.

Fællesskaber og relationers betydning for det tidlige forældreskab

De første leveår har afgørende betydning for et godt liv. Allerede fra graviditeten lægges kimen til barnets fremtidige trivsel og udvikling. Forældre og omsorgspersoners evne til at møde det lille barns behov og skabe trygge relationer er afgørende for, at barnet trives og blomstrer.

På et 3-timers webinar 27. oktober 2020 satte vi fokus på, hvordan vi som samfund og individer kan skabe rammer, som styrker relationer i det tidlige forældreskab - fra graviditet til barnets første leveår. 

Formålet er at dele forskningsviden og erfaringer fra praksis med alle, der arbejder med feltet tidlig indsats. Alle oplægsholdere på webinaret er tilknyttet projekter støttet af Nordea-fonden.

Nordea-fonden sætter de 0-6-årige i centrum for uddelingerne i 2019 - 2021. Med 'Flere børn der blomstrer' zoomer vi ind på alle de forhold, der er vigtige for en god start på livet. Læs mere om støtteområdet.

Webinaret er bygget op omkring tre faglige temaer og kan ses både som en samlet helhed eller enkeltvis. Som afslutning på webinaret fortæller fonden om støtteområder og -muligheder. 

1. Fællesskaber for nybagte forældre (12.25-56.20 i videoen)

Der sker store forandringer i familiemønstrene i disse år. Forandringerne giver muligheder, men de kræver også nye tilgange fra forældrene og stiller nye krav til kommuner, sundhedsvæsen og civilsamfund. Sessionen stiller skarpt på tidens familier, samspil mellem dagtilbud og familier samt fokus på relationer mellem far og barn. 

Deltagere i sessionen:

  • Svend Aage Madsen, Forskningsleder, ph.d., Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed
  • Mette Vaaben Mortensen, direktør, Ballerup Kommune
  • Mie Møller Nielsen, sekretariatsleder i Forum for Mænds Sundhed, projektleder i Far for Livet
  • Christine Paludan-Müller, projektchef i Nordea-fonden, faciliterer samtalen
2. Ud i naturen og ind i fællesskabet (56.20-1.35 i videoen)

Hvordan kan naturen – og naturen som et fælles tredje – styrke fællesskaber og relationer blandt 0-2-årige og deres nære omsorgspersoner? Sessionen giver indblik i viden på feltet, sætter fokus på børns udeliv under covid-19 og giver eksempler fra praksis på, hvordan vi kan skabe fællesskaber for børnefamilier i naturen og kulturen. 

Deltagere i sessionen:

  • Niels Ejbye-Ernst, Ph.d. og lektor VIA University College og Københavns Universitet
  • Lene Gryning, projektleder, Danmarks Naturfredningsforening
  • Lisette Berg Andersen, museumsinspektør, Museum Østjylland
  • Lene Rydal Jørgensen, projektkonsulent i Nordea-fonden, faciliterer samtalen
3. Børneliv i sund balance (1:35-2:18 i videoen)

Hvordan kan kommuner, lokalsamfund, foreninger og familier sammen skabe gode
rammer for et sundt børneliv og dermed et godt afsæt i livet? Sessionen giver indblik i forskellige indsatser, der alle arbejder på tværs af sektorer, organisationer, faggrupper og foreninger. 

Deltagere i sessionen:

  • Tine Curtis, Forskningschef, Aalborg Kommune, Leder Center for Forebyggelse i Praksis, KL og Adjungeret professor SDU og AAU
  • Frank Lambert, idrætskonsulent, Høje Taastrup Kommune
  • Rasmus Holst Nielsen, projektleder, Samværd
  • Michala Brechling, projektkonsulent i Nordea-fonden, faciliterer samtalen
4. Nordea-fondens støtteområder og støttemuligheder (2:18-2:42 i videoen)

Nordea-fonden fortæller om aktuelle fokusområder og støttemuligheder og svarer på spørgsmål
fra deltagerne.

Deltagere:

  • Christine Paludan-Müller, projektchef i Nordea-fonden
  • Marie Høstrup Andersen, projektkonsulent i Nordea-fonden

Download PP-show fra webinaret (pdf)

Se webinaret i fuld længde

Se webinaret i sin fulde længde herunder eller scroll ned på siden for at se og læse mere om hver enkelt session.

Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.

1. Fællesskaber for nybagte forældre

Der sker store forandringer i familiemønstrene i disse år. Forandringerne giver muligheder, men de kræver også nye tilgange fra forældrene og stiller nye krav til kommuner, sundhedsvæsen og civilsamfund. Sessionen stiller skarpt på tidens familier, samspil mellem dagtilbud og familier samt fokus på relationer mellem far og barn. 

Deltagere i sessionen:

Download slides fra denne session

Resumé af sessionen

Svend Aage Madsen
Forskningsleder, ph.d., Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed:

Igennem det meste af historien, på tværs af lande og kulturer, er fædre blevet holdt væk fra fødsler – med begrundelser som, at mænd stopper veerne eller er farlige for hygiejnen ved en fødsel. Også i litteraturen fremstilles fædre som fraværende eller ligefrem farlige for børnenes ve og vel, fx når Odysseus forlader sin familie i 20 år, eller Agamemnon ofrer sin datter for at få medvind på sin sejlads.

De sidste 50-60 år er der sket en kæmpestor forandring i farrollen. I 1998 viste tal, at fædre var til stede ved 95% af fødsler i Danmark. Der viser sig også et andet kulturelt billede af fædrene; et af de første fra filmen ’Kramer versus Kramer’, hvor faderen har stærke relationer til barnet, fordi han har tilbragt tid med barnet. Eller nærværende far-roller som man ser i Alfons Åberg eller tv-serien Nana, som understreger at børn kan knytte sig til både en mor og en far.

Pointen er, at både fædre og mødre kan give det lille barn nærhed, omsorg og tilknytning.

Forskning viser, at mænd ikke taler så meget om, hvordan barnet har det, men mere om, hvad man har lavet sammen med barnet. Fædrene vil gerne deltage i aktiviteter, fx gåture sammen med andre fædre.

Med den nye øremærkede barsel for mænd, der træder i kraft i 2022, vurderes det, at 40-50.000 fædre vil tage en del af barslen. I en ny undersøgelse, svarer 73% af vordende fædre, at de vil tage den øremærkede barsel til fædre.

Mette Vaaben Mortensen, direktør, Ballerup Kommune:

Med projektet ’Sammen om børn – bedre deltagelsesmuligheder for alle børn’ vil Ballerup Kommune styrke og udvide samspillet mellem dagtilbud og familier. Det skal bl.a. ske ved at styrke de professionelles kompetencer i samarbejde med Københavns Professionshøjskole og med fokus på, at forældre får en tæt relation til dagtilbuddet og til andre forældre.

Samarbejdet mellem forældre og daginstitution starter allerede 3-4 måneder før børnene starter i daginstitution for at styrke relationen. Erfaringerne fra indsatsen vil deles løbende med andre, fx i KLs netværk og Småbørnsløftet, ligesom Københavns Professionshøjskole har et stort netværk. Med corona som udfordring kan man i mindre grupperinger afprøve relationen mellem forældre, børn og professionelle.


Mie Møller Nielsen, sekretariatsleder i Forum for Mænds Sundhed, projektleder i Far for Livet:

Formålet med Far for livet er at skabe et sundt liv for småbørnsforældre i Danmark. Bl.a. via online formidlingsportal for fædre og fagfolk, Facebook-side samt udvikling af guide til sundhedsplejen.

En undersøgelse har vist, at halvdelen af nybagte fædre ikke føler sig godt mødt af sundhedsplejen; derfor er der udviklet et ambassadørkorps blandt sundhedsplejersker, hvor der er uddannet 88 Far-ambassadører i sundhedsplejen, som er fordelt i 66 kommuner. Erfaringen er, at sundhedsplejen rigtig gerne vil bruge tiltaget.

Projektet har som mål at etablere 25 Fars Legestuer, hvor fædre får nogle fysiske rammer uden for hjemmet, hvor de kan mødes med andre fædre og børn. Erfaringen er, at der er brug for et forum, hvor man kan tale om, hvordan man er far. Fars Legestue blev i etableringsfasen ramt af corona-pandemien, men ikke desto mindre ser det ud til, at der åbnes 19 Fars Legestuer i 2020, fordi behovet er så stort. Legestuerne bliver corona-tilpasset ved fx at foregå udendørs eller i meget store lokaler, så man kan holde afstand.    

...
Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.

2. Ud i naturen og ind i fællesskabet

Hvordan kan naturen – og naturen som et fælles tredje – styrke fællesskaber og relationer blandt 0-2-årige og deres nære omsorgspersoner? Sessionen giver indblik i viden på feltet, sætter fokus på børns udeliv under covid-19 og giver eksempler fra praksis på, hvordan vi kan skabe fællesskaber for børnefamilier i naturen og kulturen. 

Deltagere i sessionen:

Resumé af sessionen

Niels Ejbye-Ernst, Ph.d. og lektor VIA University College og Københavns Universitet:

Naturen kan styrke fællesskabet – og der har været stigende interesse for naturaktiviteter under Corona-pandemien, også for de 0-2 årige. Der er ikke meget forskning på området, men der foreligger en del erfaring fra bl.a. fra projektet 'Kom med ud'.

Der er trivsel at hente i grønne områder– der er fysisk aktivitet, bevægelse, børn bliver sunde såvel fysisk som psykisk, mindre sygdom, bedre søvn m.v. Vild leg er godt for børn, og der er meget at være sammen om. Der er derfor stor efterspørgsel for naturoplevelser fra forældre og vuggestuer – hvor 25 pct. kalder sig naturvuggestuer. 80 pct. af seerne ved webinaret forventede, at udeaktiviteterne også ville fortsætte her i efteråret.

Projektet 'Hjælp – jeg skal ud med børnene' har fokus på det særlige behov for at fremme udeaktiviteter for skoler og dagtilbud under Corona- pandemien. Pædagogerne vil gerne ud. Der er tale om en 'langsommelighedens pædagogik': Lange ture og god tid. Projektet tilbyder bl.a. webinarer for dagtilbud om vinteraktiviteter i naturen.

Lisette Berg Andersen, museumsinspektør, Museum Østjylland

Projektet 'Alle børn skal med' tager børn i Norddjurs Kommune med ud i landskabet for at opleve kultur i nærområdet. Der er særlig fokus på udsatte familier og også familier af anden etnisk herkomst, mødre- og fædregrupper. Projektet byder ind med oplevelser med oldstidsminder, herregårde, sanser med vægt, skind, flint m.v. i børns trygge hverdag i institutioner og dagtilbud.

Lene Gryning, projektleder, Danmarks Naturfredningsforening

Projektet 'Naturfamilier' inviterer til familieture i naturen. Turene er 'selvorganiserede' og kommunikeres, koordineres og faciliteres via facebook og hjemmeside. Der er grupper i alle kommuner. Institutioner kan styrke fællesskaberne mellem familier ved at invitere til arrangementer i naturen. Bl.a. tiltrækkes tilflyttere og enlige forsørgere, som søger fællesskabet.

Samtale mellem deltagerne:

  • Brugerne foretrækker ”kvalitetsnatur” – natur med stor diversitet, men det er ofte langt fra byerne. Parker, haver, andre små grønne områder – den nære natur – er vigtige i hverdagen.
  • Kommunere, bl.a. fritidsforvaltningerne, børn & unge m.fl., har ofte godt overblik over muligheder, gode lokaliteter, aktiviteter og kontakter, ligesom de kan udlåne grej, beklædning, faciliteter, telte/soveposer til middagssøvn m.v. og kommunikation via Aula eller f.eks. sundhedsplejersker. Derfor er der behov for at fastholde kontakt til kommunerne gennem tovholdere/ambassadører fra projekterne. Beklædning, faciliteter – shelters, madpakkehuse – evt. kolonihavehuse m.v.  er vigtige. Der er mange muligheder, og der er generelt stor velvilje og meget information.
  • Pædagoger og dagplejere kan efteruddannes på området. Forældre mangler kompetencer til at formidle natur og kultur, men kan hjælpes med informationsmateriale, faktakompendier m.v. Mange er ”naturuvante”, men der er ikke behov for detaljeret viden, artkendskab m.v. Meget kan opleves uden stor viden om naturen. Der er rig adgang til apps om emnet. Her er også meget information at hente for pædagoger
...
Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.


3. Børneliv i sund balance

Hvordan kan kommuner, lokalsamfund, foreninger og familier sammen skabe gode rammer for et sundt børneliv og dermed et godt afsæt i livet? Sessionen giver indblik i forskellige indsatser, der alle arbejder på tværs af sektorer, organisationer, faggrupper og foreninger. 

Deltagere i sessionen:

Download slides fra denne session

Resumé af sessionen

Tine Curtis, Forskningschef, Aalborg Kommune, Leder Center for Forebyggelse i Praksis, KL og Adjungeret professor SDU og AAU:

Projektet 'Børneliv i sund balance' der er et samarbejde mellem KL, Center for Forebyggelse i praksis og tre kommuner: Aalborg, Albertslund og Frederiksberg, et bud på, hvordan alle børn kommer godt fra start i et lokalsamfunds og sundhedsfremmende perspektiv.

Projektet er initieret af en stigende overvægtproblematik – men det er meget vanskeligt at sætte ind over for overvægt, hvorfor fokus er på forebyggende tiltag. Fokus er på at skabe sunde rammer for børnelivet – både dagtilbud, skole, fritidsklub og lokal købmand og foreningsliv.

29 pct. af alle børn har motoriske vanskeligheder ved skolestart. Derfor er der i projektet et stramt fokus på børnenes motorik og bevægelse, herunder særligt i dagtilbud, men også i både skoler og SFO. Det er samtidig kendt, at alt for mange elever ikke lever op til anbefalingerne om daglig bevægelse. Elevernes transport til skolen er på flere parametre væsentlig – men kun ca. ½ af eleverne cykler til skole.

Projektet har også fokus på foreningsliv og tilknytning hertil – det element begynder imidlertid først efter sommerferien i 2021, men der er i projektet store forventninger til foreningslivets betydning.

Frank Lambert, idrætskonsulent, Høje Taastrup Kommune

Med ’Trille og Tumle’ forsøger Høje Taastrup Kommune at løfte de 0-3-åriges motoriske udvikling med et stort samarbejde på tværs af faggrupper. Målet er at højne andelen af motorisk sikre børn med fokus på de mindste. Det handler om at motivere voksne omkring børnene, både forældre og fagprofessionelle.

Alle nyfødte børn i Høje Taastrup Kommune får ved sundhedsplejerskens første besøg en bevægelsestaske med bolde, inspirationshæfter mm., der kan inspirere forældre til at have bevidst fokus på barnets motorik og på at blive en aktiv del af det lokale (forenings-)miljø sammen med andre småbørn og deres forældre.

Tilgangen i projektet er, at man ikke ’går til motorik’, men at motorik leges ind i hverdagen. På den måde bliver det naturligt at bevæge sig og stimulere sit barns motorik. Projektet er generelt meget praksisorienteret – det handler om leg og bevægelse i hverdagen.

Rasmus Holst Nielsen, projektleder, Samværd

Projektet Leg på Plejehjem skaber meningsfulde fællesskaber på tværs af generationer gennem rytmik, musik, bevægelse, leg og samtale

På ugentlig basis afvikles seancer på plejehjem med musik og sang. Det er for tre generationer – babyer og deres forældre samt plejehjemsbeboere. Projektet udvides nu, så det inddrager børnehaver og fremmer møder mellem børnehaver og plejehjem. Det handler om meningsfulde fællesskaber og livsglæde. Og under corona foregår det udendørs eller på tværs af vinduer.

Samtale mellem deltagerne:

  • Hvordan kan vi nå alle uden at stigmatisere?

    Tine Curtis: Det handler netop om at nå alle – at række bredt ud og fange de mange. Indimellem ér det nødvendigt at gennemføre håndholdte projekter for særlige målgrupper, men fokus er på de mange, og så kan det inkludere en bred gruppe, herunder ressourcesvage.

    Frank Lambert: I Høje Taastrup er der netop en bred tilgang – og indimellem skal der i særlige bydele tages særlige initiativer, som ofte sker gennem konkrete netværk. Eksempelvis rækker foreninger ud efter børn og voksne i bydele med mange ikke-etnisk danske beboere på en anden måde end andre steder i kommunen. Den brede tilgang illustreres med initiativet Sjov Søndag, som er en slags Åben Hal-initiativ, hvor der er opsat legeredskaber i idrætshallerne, som er åbne for alle og byder alle velkommen indenfor. Så kan børnefamilierne komme forbi, uden forudgående medlemskab eller andre evt. ekskluderende initiativer.

    Rasmus Holst Nielsen: Sårbare grupper kan også være dem med mange penge og lidt tid. Altså typisk ressourcestærke familier – som imidlertid kan være ressourcesvage i forhold til at bruge tid med deres børn.
  • Alle tre projekter vil gerne samarbejde (mere) med pædagoguddannelserne – det har de fokus på i deres videre arbejde.
  • Motorik er ikke noget, man går til – det skal være en naturlig (og enkel) del af hverdagen. Derfor skal projekterne skrive sig ind i hverdagens centrifuge og være lette og enkle at implementere. Projektet Trille og Tumle har et særligt fokus på materiale til forældrene – det har vist sig efterspurgt af forældrene over for personalet i institutionerne. Materialet er udarbejdet som små film, der kan inspirere og som kan ses, når det passer ind.
...
Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.

4. Nordea-fondens støtteområder og -muligheder

Hvad støtter Nordea-fonden? Og hvordan foregår ansøgningsprocessen? Projektchef Christine Paludan-Müller og projektkonsulent Marie Høstrup Andersen fortæller om fondens støtteområder og -muligheder samt svarer på spørgsmål fra seerne.

Måske kan jeres projekt få støtte? Benyt vores hurtig vurdering, hvis I har en god projektidé, som I ønsker støtte til. Inden for 72 timer giver vi svar på, om det er relevant for jer at søge Nordea-fonden om støtte.

Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.

Kontakt

Christine Paludan-Müller

Christine Paludan-Müller

Uddelingschef
4070 3787

Få viden og værktøjer

Vi deler viden fra støttede projekter og samler værktøjer til ansøgere og støttemodtagere.
Se viden og værktøjer her

Ikon_inspiration

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.