Fugle For Alle

Interessen for naturen skal styrkes hos børn, og det er bedsteforældrene, der skal stå for formidlingen. Potentialet for naturformidling fra den ældre generation er uforløst, hvilket projektet vil ændre.

Hvad er formålet

Formålet med projektet er, at give både forældre og bedsteforældre en værktøjskasse fyldt med idéer og inspiration til at udbrede og videregive deres viden og begejstring for fuglene og naturen til børn.

Hvorfor støtter vi

Nordea-fonden støtter projektet, da dette vil få flere børn ud i det fri. Samtidig vil projektet være med til at bygge bro imellem børn og deres bedsteforældre. 

En værktøjskasse fyldt med idéer og inspiration

Der er en enorm ressource gemt i ældre fuglekiggere og naturinteresserede. Dette er en ressource, der er brug for i det nystartede projekt ’Fugle for alle’, som er støttet af Nordea-fonden.

Selvom formålet med projektet er at styrke glæden ved naturen hos de mindste, og motivere dem til at komme ud i det fri, så er selve projektet faktisk rettet mod den helt anden ende af aldersspektret.

Om projektet

Du kan finde inspiration til udendørsaktiviteter, som du kan lave med børn i naturen her.

Du kan også møde Gøgen Gunnar, som sammen med naturvejleder Simon gør dig klogere på Danmarks fugle.

Bedsteforældre har en særlig evne til at vække glæden for naturen og fuglene i børnebørnene. Det skal nu "forfines til at fremme udviklingen af den næste generation naturnørder og fuglekiggere," siger projektleder i DOF, Jakob Bredsdorff Frederiksen.

Projektet går ud på at give både forældre og bedsteforældre en værktøjskasse fyldt med idéer og inspiration til at udbrede og videregive deres viden og begejstring for fuglene og naturen.

Uforløst potentiale i engagerede ældre fuglekiggere

Helt konkret vil der i løbet af projektet blive udviklet inspirationsmateriale med idéer og aktiviteter og udbudt korte undervisningsforløb og kurser til forældre og bedsteforældre, så deres formidling til børnene bliver endnu stærkere.

"Der er et stort uforløst potentiale, som vi gerne vil gøre brug af til de yngre generationer. Der er nemlig et enormt engagement, velvilje og en stor viden blandt for eksempel de ældre og erfarne fuglekiggere", siger Jakob Bredsdorff Frederiksen. "Det kommer især til udtryk, når man har en gruppe børn og unge med på fugletur og møder andre og typisk ældre fuglekiggere. Mange får nærmest julelys i øjnene, og det er tydeligt, at de genfinder og genkender den spæde glæde og nysgerrighed ved fuglekiggeriet, som de små har."

I projektet samarbejder DOF med Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Red Barnet og Fugleværnsfonden.

'Fugle for alle’ varer fire år og er støttet af Nordea-fonden med fire millioner kroner. 

”Projektet vil motivere flere børn til at komme ud i det fri og få oplevelser med en ældre generation. Vi ved, at der findes en masse dygtige fugleinteresserede seniorer, som med let træning og de rette værktøjer vil blive endnu stærkere formidlere af fuglenes fascinerende verden, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden. 

Hvem er DOF BirdLife?

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)/BirdLife Danmark er en naturbeskyttelsesorganisation med særligt fokus på fuglene. DOF arbejder for at fremme kendskabet og interessen for vilde fugle og naturbeskyttelse. Med hjælp fra mere end 2000 ornitologer overvåger DOF sjældne og truede fugle i Danmark og det danske fugleliv generelt.

Foreningen har over 17.000 medlemmer, fordelt på 13 lokalafdelinger over hele Danmark. DOF er dansk partner i BirdLife International, et globalt netværk af fugle- og naturbeskyttelsesorganisationer. DOF arbejder internationalt med at redde fuglearter, bevare og beskytte levesteder og skabe gode levevilkår for mennesker.

Kontakt

none

Lene Rydal Jørgensen

Seniorprojektkonsulent
4070 3796

Kort og kontant

Projektnavn
Fugle For Alle
Projektejer

Dansk Ornitologisk Forening

Projektperiode
2020-2024
Støttet med

4 mio. kr.

Få mere at vide

Jakob Bredsdorff Frederiksen
Projektleder

BirdLife

DOF

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.