Danske digterruter

Med Danske Digterruter inviteres danskerne ud i naturen for at sanse, læse og opleve en perlerække af de største danske digtere på nye måder. 22 ruter i hele Danmark åbner i 2021.

Hvad er formålet

Danske digterruter vil styr­ke en vigtig samtale mellem litteratur, lokale landskaber og folkelig interesse. Danskerne skal selv ud at gå, sanse, føle, læse og opleve, mens de samtidig indsnuser dansk litteratur, fortælleformer, steder og typer af landskaber.

 

Hvorfor støtter vi

Danske digterruter vil inspirere alle aldersgrupper til at komme ud i det fri og opleve Danmarks mange forskellige landskaber. Det særlige er, at rejsen her også bliver en rejse ind i vores fælles litterære kulturarv. Digterruterne vil både give vind i håret og liv i fortællingerne – forhåbentlig også for skoleelever, unge og familier på tur.

På rejse i vores fælles litterære kulturarv

Igennem århundreder har forfattere og landskaber i Danmark påvirket og formet hinanden. Lige fra romantikkens forfattere drog ud i naturen for at skrive om den til Michael Strunges rå beskrivelser af storbyens fremmedgjorte landskaber.

Og nu er et landsdækkende net af 22 digterruter, Danske Digterruter, der inviterer danskerne ud i naturen for at opleve litteraturen etableret. Digterruterne er et samarbejde mellem forskere fra SDU og 19 digterhjem, museer, foreninger, selskaber mv.

”Vi ser frem til at folde projektet ud og forhåbentligt åbne endnu flere danskeres øjne for, hvilken rigdom af litteratur og landskaber den danske kultur- og naturarv byder på. Med Danske Digterruter sætter vi fokus på, hvordan vi som mennesker er formet af vores sprog, kultur og historie men også af vores natur og landskaber,” siger projektets leder, professor Johs. Nørregaard Frandsen, H.C. Andersen Centret ved SDU.

Nordea-fonden har støttet projektet med 5,7 mio. kr.

"Danske digterruter vil inspirere alle aldersgrupper til at komme ud i det fri og opleve vores fælles natur og kulturarv," siger Christine Paludan-Müller, uddelingschef i Nordea-fonden.

Landsdækkende net af digterruter

På digterruterne kan man - foruden blot at nyde landskabet - få adgang til lydposter, som guider gennem et landskab og en natur, der har inspireret en digter og hendes eller hans forfatterskab. Digterruterne udbygger en vigtig samtale mellem litterær kunst og lokale landskaber og fører den vandrende ind i den magi, der kan opstå, når digtningens ord, sted og natur mødes.

Digterruter_kort

Igennem århundreder har forfattere og landskaber i Danmark påvirket og formet hinanden. Lige fra romantikkens forfattere drog ud i naturen for at skrive om den til Tove Ditlevsens maleriske beskrivelser af storbyens myldrende landskaber.

"Danske Digterruter formidler dansk litteratur i den fri natur på en helt ny måde, hvor publikum får lejlighed til at sanse steder, landskaber og grokraft, som har præget og inspireret dansk digtning og forfattere gennem mere end 250 år. Vi lever i en tid, hvor mange heldigvis får øje både for naturens vældige rum og for litteraturens fantastiske muligheder. Det har vi søgt at komme i møde," siger Johs. Nørregaard Frandsen, projektleder og professor ved H.C. Andersen Centret ved SDU.

Etableringen af de 19 digterruter er forankret ved H.C. Andersen Centret ved SDU, og projektet bygger på viden og erfaringer fra en række forskningsprojekter om litteratur og landskab udført af især professor Johs. Nørregaard Frandsen og også professor Anne-Marie Mai fra Institut for Kulturvidenskaber.

22 digterruter

14 digterruter åbnede 18. juni 2021
Ambrosius Stub, Ribe; B.S. Ingemann, Sorø; Carit Etlar, Fredericia; Emil Aarestrup, Nysted; Frank Jæger, Egedal, Nordsjælland; H.A. Brorson, Ribe; Jeppe Aakjær, Jenle, Roslev, Salling; Johannes Jørgensen, Svendborg; Johannes V. Jensen, Louns halvøen, Himmerland; Kaj Munk, Vedersø; Karen Blixen, Rungstedlund; Martin Andersen Nexø, Nexø; Steen Steensen Blicher, Blicheregnen, Thorning/Kjellerup; Thøger Larsen, Lemvig.

8 digterruter åbner i efteråret 2021
Agnes Henningsen, Kerteminde; H.C. Andersen, Faaborg; H.C. Andersen, Odense; Henrik Pontoppidan, Hornsherred; Holger Drachmann, Skamlingsbanken, Kolding; Inger Christensen, Vejle; Martin A. Hansen, Stevns; Tove Ditlevsen, Vesterbro, København.

...

Kontakt

Kristian Krogh Hansen

Kristian Krogh Hansen

Projektkonsulent
4070 3785

Kort og kontant

Projektnavn
Danske digterruter
Projektejer

H.C. Andersen Centret v. Syddansk Universitet

Projektperiode
2020-2021
Støttet med

5,7 mio. kr.

Samlet budget

6,6 mio. kr.

Få mere at vide

Johs. Nørregaard Frandsen
Professor

Syddansk Universitet

6550 3436 / 6011 3436

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.