Bliv NaturligVis

Bliv NaturligVis sætter jagt og lystfiskeri på skoleskemaet ved at tilbyde gratis formidlingstilbud til skoler. Målet er at udvikle børns naturidentitet og naturforståelse.

Hvad er formålet

Danmarks Jægerforbund og Danmarks Sportsfiskerforbund vil med projektet Bliv NaturligVis samle undervisningsmaterialer og formidle kontakten til frivillige jægere og fiskere, der står klar til at rykke ud på skolerne og undervise eleverne. 

Hvorfor støtter vi

Børn med fingrene godt og grundigt nede i naturen er gladere og mere nysgerrige børn – også på andre områder. Projektet er et godt redskab i skolernes arbejde med at sætte mere natur på skoleskemaet gennem et nært samarbejde med nogle af naturens ildsjæle – jægere og sportsfiskere.

Sætter jagt og lystfiskeri på skoleskemaet

Bliv NaturligVis sætter jagt og lystfiskeri på skoleskemaet ved at tilbyde gratis formidlingstilbud til skoler. Målet er at udvikle børns naturidentitet og naturforståelse. Helt konkret ved at formidle kontakt til frivillige jægere og fiskere, der står klar til at rykke ud på danske skoler. 

Materialer til børnehaver

Projektet Bliv Naturligvis har udviklet fortællingen 'Ask og Liv flytter ud i naturen' med tilhørende naturaktiviteter, der gør det både nemt, sjovt og lærerigt for børnehavebørn at komme ud i naturen. 

Materialet er udviklet som pædagogisk redskab, hvor man kan vælge mellem et hav af aktiviteter og selv sammensætte sit forløb. 

Alle materialer er gratis og kan downloades her

Der er dømt røde kinder, jord under neglene og vind i håret for fremtidens skolebørn. I hvert fald hvis det står til Danmarks Jægerforbund og Danmarks Sportsfiskerforbund.

Sammen har de to organisationer skabt projektet Bliv NaturligVis, der fra 2017 - også med støtte fra Nordea-fonden i den første projektperiode - har samlet undervisningsmaterialer og formidlet kontakten til frivillige jægere og fiskere, der står klar til at tage ud som formidlere i skoleklasser. Alt sammen kun få digitale klik fra lærere.

Projektet tager udgangspunkt i den kærlighed til naturen, som ligger dybt begravet i størstedelen af de danske jægere og fiskere. Med den i hånden og lys i øjnene, tager de børnene med på en naturrejse fra den spirende naturpleje, over nedlæggelsen af vildtet og til nydelsen i det gode måltid, der følger. Forinden har eleverne gennemgået en dag, en uge eller et projektforløb med deres lærer.

Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.
Projektleder og  naturvejleder Rikke Laustsen fortæller om Bliv NaturligVis.

Børn skal have lov at skabe deres eget natursyn

I Danmarks Jægerforbund glæder hovedbestyrelsesmedlem og formand for Vildt- og Samfundsudvalget Kaj Refslund sig over at kunne medvirke til at skabe et grønt udgangspunkt for de fremtidige generationer, der får længere og længere til naturen:

Find en formidler

Find en lokal formidler, der brænder for at give børn autentiske oplevelser med jagt og lystfiskeri.

Find formidler

"Når en jæger er på jagt, bestemmer han på et splitsekund, om et dyr skal leve eller komme på middagsbordet. Det kræver viden om naturen og en solid jagtetik. Vi høster af naturens overskud, og vi ved, at naturen skal beskyttes, før den kan benyttes. Vi har vores gang i naturen, fordi vi simpelthen ikke kan lade være. Det er den viden og det engagement, der findes i vores lokalforeninger, som vi ser frem til at sætte i spil i klasselokalerne. Med det giver vi de kommende generationer nogle gode redskaber til at danne deres eget natursyn med."

"Vi glæder os til at møde børn og unge på skolerne og ved vandet. Det er vigtigt, at forståelsen for vandets og de vilde fisks grundlæggende forudsætninger bliver en naturlig del af undervisningen. Denne formidling kan Danmarks Sportsfiskerforbunds frivillige i høj grad medvirke til at løfte op på et højere niveau i samarbejde med lærerne, siger Direktør i Danmarks Sportsfiskerforbund," Lars Rasmussen.

Det var også det, der tændte Nordea-fonden på projektet:

"Børn med fingrene godt og grundigt nede i naturen er gladere og mere nysgerrige børn – også på andre områder. Projektet er et godt redskab i skolernes arbejde med at sætte mere natur på skoleskemaet gennem et nært samarbejde med nogle af naturens ildsjæle – jægere og sportsfiskere," siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, der støtter gode liv.

Undervisningsmaterialer

Download undervisningsmaterialer og bestil vildtkasser. Fælles for undervisningsforløbene er, at alle er tilpasset Forenklet Fælles Mål. De er designet til at være lette at bruge i undervisnings sammenhænge og er egnede til tværfaglige undervisningsforløb.

Hent undervisningsmaterialer

Kort og kontant

Projektnavn
Bliv NaturligVis
Projektejer

Danmarks Jægerforbund og Danmarks Sportsfiskerforbund

Projektperiode
2019-2022
Støttet med

7,59 mio. kr.

Samlet budget

16 mio. kr.

Få mere at vide

Franz Holmberg
Projektleder

Danmarks Jægerforbund

8888 7549

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.