Sangglad

Sangglad vil i løbet af fem år give 100 børnehaver over hele landet en hverdag fuld af sang og sangglæde – og papir på at de er i særklasse, når det handler om at synge med børn.

Hvad er formålet

Sangglad vil i løbet af fem år give 100 børnehaver over hele landet en hverdag fuld af sang og sangglæde – og papir på at de er i særklasse, når det handler om at synge med børn. Omkring 12.000 børnehavebørn i hele Danmark får mulighed for at stemme i, og den sangfaglige udvikling og sparring med personalet kommer til at foregå som en del af dagligdagen sammen med børnene.

Hvorfor støtter vi

Sangen er vej til glæde, fællesskab og gode børneliv. Derfor er vi stolte af at styrke børnehavernes og Sangens Hus’ vigtige indsats for at skabe mere sang i hverdagen, og vi håber, alle børnene får en gave for livet.

12.000 børnehavebørn stemmer i

Omkring 12.000 børnehavebørn i hele Danmark får gennem de næste fire år mulighed for at stemme i, når deres børnehave tager fat på at blive til en sangbørnehave.

Med projektet Sangglad vil Sangens Hus etablere 100 sangbørnehaver i hele landet, hvor den sangfaglige udvikling og sparring med personalet kommer til at foregå som en del af dagligdagen sammen med børnene.

"Sangen er en af de bedste gaver, vi kan give vores børn. At synge er en direkte vej til glæde, nærvær og fællesskab for alle uanset alder. Sang er en nøgle til kulturel forståelse af traditioner, historie og fælles oplevelser, og samtidig er den forbundet med kroppen. For børn kan sangen være et sprog, som åbner verden på en ny måde, og målet med Sangglad er at give den gave videre til så mange børn som overhovedet muligt," siger projektleder Thomas Larsen Späth fra Sangens Hus. 

Sangens Hus gennemfører projektet i tre etaper i nært samarbejde med landets ti sangkraftcentre. Første år samarbejder projektet med syv pionér-børnehaver om at udvikle og formulere de overordnede mål, en børnehave skal leve op til for at blive certificeret sangbørnehave.

Derefter følger to etaper med udvikling af kommende sangbørnehaver over hele landet, så i alt 100 børnehaver i 2022 kan stå på egne ben og selv videreføre den sangkultur, de har indarbejdet i deres dagligdag.

Sangglads blå stempel

Som en del af projektet bliver sangbørnehaverne undervejs certificeret med Sangglads blå stempel på, at de kan noget særligt med sang. Sangens Hus’ kunstneriske leder, Mads Bille, fortæller:

”Vi har set, hvordan certificeringen af idræts- og naturbørnehaver har været med til at sætte en standard og gøre det eftertragtet at have en høj faglighed på et bestemt område. Det at tage en fælles beslutning om, at nu vil vi det her, og vi vil gøre det til noget særligt, kommer børnene til gode i stor stil. Engagement og høj faglighed i forening kan flytte bjerge.”

Nordea-fonden støtter Sangglad med 16,8 mio. kr.

”Sangen er vej til glæde, fællesskab og gode børneliv. Derfor er vi stolte af at styrke børnehavernes og Sangens Hus’ vigtige indsats for at skabe mere sang i hverdagen, og vi håber, alle børnene får en gave for livet,” siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.

Foruden at etablere de 100 sangbørnehaver udvikler Sangglad nye digitale redskaber i form af en app, som lægger op til, at børn leger med stemmens muligheder og deler sangen med venner og familie, ligesom ’Sangglad online’ skal tilbyde viden og inspiration til fagpersoner, familier og alle andre, der ønsker inspiration til at synge med børn i førskolealderen.

Om Sangglad

  • Sangens Hus gennemfører projektet i tre etaper i nært samarbejde med landets ti sangkraftcentre. Første år samarbejder projektet med syv pionér-børnehaver om at udvikle og formulere de overordnede mål, en børnehave skal leve op til for at blive certificeret sangbørnehave. Derefter følger to etaper med udvikling af kommende sangbørnehaver over hele landet, så i alt 100 børnehaver i 2022 kan stå på egne ben og selv videreføre den sangkultur, de har indarbejdet i deres dagligdag.
  • Foruden at etablere de 100 sangbørnehaver udvikler Sangglad nye digitale redskaber i form af en app, som lægger op til, at børn leger med stemmens muligheder og deler sangen med venner og familie, ligesom ’Sangglad online’ skal tilbyde viden og inspiration til fagpersoner, familier og alle andre, der ønsker inspiration til at synge med børn i førskolealderen.
  • 100 sangcertificerede børnehaver skal i 2022 have en stærk og langtidsholdbar sangkultur
  • Nordea-fonden støtter Sangglad med 16,8 mio. kr. af det samlede budget på 25,2 mio. kr.


Kontakt

Kristian Krogh Hansen

Kristian Krogh Hansen

Projektkonsulent
4070 3785

Kort og kontant

Projektnavn
Sangglad
Projektejer

Sangens Hus

Projektperiode
2016-2022
Støttet med

16,87 mio. kr.

Samlet budget

25,2 mio. kr.

Få mere at vide

Laura Flensted-Jensen
Projektleder

Sangens Hus

3057 3041

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.