Udeskole – læring i bevægelse

Nyt stort projekt sender københavnske elever ud i naturen - hvor de fleste børn lærer bedst.

Udeskole

Den nye skolereform lægger op til at tage ud og bruge det store grønne klasseværelse. Foto: DGI.

Det store grønne klasseværelse

Når man har prøvet at rulle ned ad en stejl bakke, så ved man, at det godt kan gå stærkt og give et sug i maven. Men de

Bredes ud til hele landet


Udeskole-projektet begynder så småt i november 2014, hvor interesserede skoler og kommuner har mulighed for at blive en del af projektet, der dog først for alvor går i gang i det kommende skoleår.

På længere sigt er det tanken at brede projektet ud til hele landet.

færreste har prøvet, hvordan man bagefter med et kompas i hånden kan måle bakkens præcise hældning. I løbet af de næste to år rykker storkøbenhavnske skoleelever og deres lærere ud i det helt store og grønne klasseværelse, som naturen er. Det sker med projektet ”Udeskole – læring i bevægelse”, som DGI står bag med støtte fra Nordea-fonden. 

”Forestil dig en skoleklasse, som en dag om ugen, året rundt tager dagens undervisning med ud i naturen. Geometriske former på sten og træer, læsning liggende i græsset og inddragelse af lokale grønne områder – der er så mange muligheder. Og samtidig indbyder naturen automatisk til mere bevægelse end det typiske klasseværelse,” fortæller koordinator Martin Machado fra DGI Storkøbenhavn, der selv har kørt flere såkaldt eksemplariske forløb, som nu skal tjene til inspiration for lærerne i de københavnske grundskoler. Han peger på, at al ny forskning viser, at børn lærer forskelligt og at en meget stor gruppe lærer bedst, når undervisningen er visuelt anderledes og håndgribelig.

Lærere skal selv på skolebænken

Men ikke alle lærere er klædt på til at rykke skolen ud i naturen. ”Mange lærere er usikre på, hvordan de kan tilrettelægge

Kontakt


Martin Machado

Koordinator, DGI

T: 2129 3278

E: martin.machado@dgi.dk

et godt udeskole-forløb, og derfor er uddannelse af lærerne en vigtig del af projektet,” fortæller han. Tanken er, at give nogle lærere så grundig en efteruddannelse, at de vil kunne løfte deres egen skole op til at blive en profilskole på området.

Nordea-fonden har støttet projektet med 4,2 mio. kroner. ”Projektet falder helt i tråd med vores ønsker om at lade leg og læring gå hånd i hånd. Samtidig passer projektet ualmindelig godt til intentionerne bag folkeskolereformen, som har sat nye læringsformer og ikke mindst bevægelse på dagsordenen,” siger direktør Henrik Lehmann Andersen fra Nordea-fonden, der støtter gode liv.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.