Sundhedsplejersker styrker integration

15 kommuner, 700 sundhedsplejersker og 2.400 flygtningefamilier i nyt integrationsprojekt

Med de seneste to års flygtningestrømme er der kommet i alt ca. 16.000 flygtningebørn til Danmark.

Mange af flygtningefamilierne får asyl, og kommunerne står dermed over for en stor opgave med at integrere de etniske minoriteter bedst muligt. Nogle af udfordringerne er, at flygtningebørnene hurtigst muligt skal lære det danske sprog for at blive en del af fællesskabet med danske jævnaldrende og kunne trives i vuggestuer, børnehaver og skoler – og efterfølgende i uddannelse og job.

For at fremme integration, sundhed og trivsel for flygtningefamilier med børn under seks år har Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge i Danmark (FALS) taget initiativ til et nyt projekt. Det går i luften i februar og løber frem til december 2019.

Projektet finansieres med 20,8 millioner kroner i støtte fra Nordea-fonden.

Kommuner inviteres med

Det nye projekt med titlen ’Sundhedsplejersker styrker integration’ ventes at komme til at omfatte
15 kommuner, 700 sundhedsplejersker samt 2.400 flygtningefamilier, der har fået opholdstilladelse i Danmark.

Som startskud til projektet modtog de ledende sundhedsplejersker i alle landets kommuner den 9. januar et brev fra FALS med information om tiltaget og med mulighed for at søge om at være med i det banebrydende projekt.

”Vi vil udvælge 12 til 15 kommuner til at deltage i projektet ’Sundhedsplejersker styrker integration’. Udvælgelsen sker med hensyntagen til geografi, fordeling mellem land- og bykommuner samt antallet af flygtninge i de deltagende kommuner. Vi både håber og tror, at mange kommuner søger om at være med i projektet inden ansøgningsfristen den 18. januar, da projektet både er økonomisk attraktivt for kommunerne og gør en stor samfundsmæssig forskel,” siger Ulla Dupont, der er bestyrelsesformand for FALS og ledende sundhedsplejerske i Vejle Kommune.

Sundhedsplejersker er tættest på etniske minoriteter

Projektet ’Sundhedsplejersker styrker integration’ gennemføres i et partnerskab mellem FALS som faglig garant samt efter- og videreuddannelsesafdelingerne hos professionshøjskolerne Metropol og VIA University College.

Kommunale sundhedsplejersker får den helt centrale rolle i projektet, da sundhedsplejerskerne typisk er den faggruppe, der kommer tættest på børnefamilier fra etniske minoriteter i deres første år i Danmark. Samtidig er sundhedsplejersker koordinatorer og brobyggere til det omgivende samfund som eksempelvis dagtilbud, skoler, praktiserende læger og sygehuse.

Såvel Udlændinge- og Integrationsministeriet som Kommunernes Landsforening har på forhånd tilkendegivet stor opbakning til projektet. Parterne er således enige om, at de seneste års flygtningestrømme til Danmark har skabt et akut behov for en mere målrettet indsats for integration, sundhed og trivsel hos nytilkomne flygtninge, der har fået asyl og skal fortsætte deres tilværelse som medborgere i Danmark.

Kommunerne har imidlertid ikke råd til at allokere flere ressourcer til området.

Gratis opkvalificering af sundhedsplejersker landet over

I projektet får omkring 700 sundhedsplejersker mulighed for at komme på fire dages gratis kursus med fokus på interkulturelle kompetencer. Det svarer til omkring 40 procent af alle landets i alt ca. 1.600 kommunale sundhedsplejersker.

De 150 sundhedsplejersker ventes at komme fra de 12-15 kommuner, der bliver direkte deltagere i projektet.

Det skræddersyede opkvalificeringsforløb vil give sundhedsplejerskerne godt indblik i flygtningenes kultur, baggrund og særlige udfordringer. Kompetenceudviklingen gennemføres af Metropol og VIA University College, der i forvejen har årelang erfaring i at efteruddanne sundhedsplejersker og undervise i særlige forhold omkring etniske minoriteter.

2.400 flygtningefamilier får gavn af besøgspakker

I projektet bliver der ud over kompetenceudvikling også udviklet fem såkaldte ’besøgspakker’, som i løbet af de næste tre år skal komme ca. 2.400 nytilkomne flygtningefamilier med opholdstilladelse i Danmark til gavn.

Besøgspakkerne indebærer, at flygtningefamilierne får tilbudt flere og længere hjemmebesøg af ’deres’ kompetenceudviklede sundhedsplejerske inklusiv fuld tolkebistand, og at der dermed bliver tid til og mulighed for at sætte flygtningefamilierne grundigt ind i relevante temaer som tilknytning, opdragelse, kønsroller, sund kost, sprogudvikling, motorik, dagtilbud og skolegang i Danmark.

Sundhedsplejerskernes ekstra besøg bliver ligesom kompetenceudviklingen finansieret via millionerne fra Nordea-fonden.

”Det er vigtigt, at de mindre børn i flygtningefamilierne hurtigt bliver en del af det danske fællesskab. Der spiller sundhedsplejerskerne en central rolle ved at introducere familierne til generelle sunde livsvaner og til børnehave, skoleliv, bibliotek, svømmehal, sundhedsvæsen og de mange andre muligheder, som styrker børnenes trivsel og sundhed. Derfor støtter vi projektet ’Sundhedsplejersker styrker integration,” siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.

Mangel på sproglig udvikling er en udfordring

’Sundhedsplejersker styrker integration’ er inspireret af et par kommunale integrationsprojekter i mindre målestok, som FALS også har taget initiativ til. Erfaringerne herfra er særdeles positive og dokumenterer, at tidlige indsatser kan afhjælpe en del af de udfordringer, der i dag er i forhold til flygtningefamilier – og dermed styrke integration, sundhed og trivsel hos de etniske minoriteter og særligt deres børn.

En særlig udfordring er, at mange flygtningefamilier holder deres børn hjemme op til børnehavealderen, fordi de kommer fra lande uden tradition for børn i daginstitutioner. Her kan sundhedsplejerskerne spille en central rolle som brobyggere til blandt andet vuggestuer, børnehaver og skoler.

”Når mange flygtningebørn lever adskilt fra det omgivende danske samfund i de første meget vigtige leveår, lærer de eksempelvis ikke de danske normer og det danske sprog og at lege med andre børn, og de bliver ikke udviklet sprogligt og motorisk som jævnaldrende danske børn i daginstitutioner blandt pædagogisk personale,” fremhæver Ulla Dupont og tilføjer:

”Konsekvensen er, at mange flygtningebørn er bagud i udviklingen i forhold til danske børn, når de starter i børnehave – og erfaringen viser, at de ’misser’ så meget, at de vil fortsætte med at være bagud i skole, uddannelse og i forhold til gode job. Det er et af de områder, projektet ’Sundhedsplejersker styrker integration’ sætter ind på”.

Effekten af tidlig og forebyggende indsats bliver målt

Chefkonsulent i VIA University College, Claus Lundholm, er ansvarlig for gennemførelsen af projektet ’Sundhedsplejersker styrker integration’. Han fortæller, at projektet blandt andet vil munde ud i en ekstern effektmåling, der skal dokumentere, om den særlige styrkelse af samarbejdet mellem kommunale sundhedsplejersker og flygtningefamilier gavner samfundsøkonomien på den længere bane og dermed er en god investering for det offentlige.

Der vil eksempelvis blive målt på, om sundhedsplejersker med interkulturelle kompetencer og besøgspakker til flygtningefamilier med børn under seks år giver effekt i form af forbedret samarbejde med daginstitutioner og skole, færre hospitalsindlæggelser, øget tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked og/eller nedsat behov for kontakt med sociale myndigheder.

Claus Lundholm understreger, at projektet ’Sundhedsplejersker styrker integration’ vil komme langt flere flygtningebørn til gavn, end dem der direkte deltager i projektet.

”Vi regner med, at rundt regnet 10.000 flygtningebørn får glæde af projektet i løbet af de næste tre år, fordi også de børn, som møder de opkvalificerede sundhedsplejersker på deres skoler, vil få gavn af projektets intentioner om en forbedret integration.

FALS har tidligere i mindre målestok taget initiativ til tilsvarende integrationsprojekter i Hjørring, Skanderborg og Slagelse kommuner, og det afprøvede koncept har vist sig at være effektfuldt.